[Hum.Psyk.]
[Psykologi]
[C.G. Jung]
[Søren Kierkegaard]
[Tycho Brahe]
[Danmark]
[Humanistic Psychology]
[C.G. Jung]
[Soren Kierkegaard]
[Tycho Brahe]
[Denmark]
[Psychologie analytique de C.G. Jung]
[Sites francophones]
[Connaître le Danemark]
[Camus ]
[Dickens ]
[Jung
]
[KAT]
[Newspapers ]
[N E T R A D I O]
[About]
Nefts
Tycho
Brahe
Hjemmeside
ÅRHUS CITY KINGDOM OF DENMARK
© Denne website ejes og redigeres af cand.mag. & art. Flemming Ravn Neft
Seneste opdatering 14-DEC-2008 (ver. 7.75)
Velkommen Välkommen Verið velkomin
Welcome Willkommen
Welkom
FLAGENES rækkefølge er bestemt af det samlede antal hits på dette websted (jan.1999-mar.2005)
KORT LEVNEDSSKILDRING (*1)
Tycho
(egl. Tyge) Brahe var en dansk astronom,
der blev født den 14. december 1546 (juliansk kalender) på Knudstrup i
Skåne, på hin tid et dansk lén. Han blev væsentligst opdraget af sin farbror, der
sendte ham til Københavns Universitet som 13-årig, for at han kunne studere retorik
og filosofi. En solformørkelse, der fandt sted den 21. august 1560 (stadig juliansk
kalender), henledte Tychos opmærksomhed på astronomien, og han indkøbte og læste
flittigt Ptolemæi storværk Almagest.
Rejsen til Tyskland
Året 1564 sendtes han til Leipzig for at studere jura; han fik Anders Sørensen Vedel med
som hovmester, men denne havde store vanskeligheder med at holde den 18-årige Brahe
til det juridiske studium og opgav det til sidst. I Leipzig opdagede Brahe, at
de eksisterende planéttavler, de såkaldte alfonsinske og pruteniske, ikke stemte
godt med forholdene på Himlen, og han fattede allerede da den plan at ved systematiske,
omhyggelige observationer at fremskaffe nye fundamenter for astronomien. I
Leipzig forfærdigede han også selv sit første astronomiske instrument, en jakobsstav.
Brahe opdager en supernova
Brahe kom til Rostock, hvor han kom op at skændes med en anden dansker om nogle nye matematiske
formler i så voldsom en grad, at det endte med duel imellem de to, og Tycho Brahe fik sin
næse hugget (og måtte erstatte den med en kobberprotese).
Han sin videre rejse opholdte han sig i Basel og Augsburg. På
denne rejse knyttede han forbindelser med astronomer og kemikere. I 1570 vendte han tilbage
til Danmark, hvor han syslede med kemi, indtil at hans opdagelse af en ny stjerne, en supernova,
i stjernebilledet Cassiopeia (den 11. november 1572) bragte ham tilbage til astronomien (*2).
Hans værk De Nove Stella (Hafniæ 1573) gjorde ham
vidt berømt, og da han var misfornøjet med forholdene i Danmark, hvor der bl.a.
blev set skævt til ham p.gr.a. hans ægteskab med en ikke-adelig kvinde, drog han
1575 igen udenlands, hvor han i Kassel gæstede Landgreve Wilhelm af Hessen, der
varmt anbefalede Kong Frederik II at sørge for, at der blev skaffet Tycho Brahe
arbejdsmuligheder i Danmark, og Frederik II overlod ham da øen Hven.
Tycho Brahes observationer
På øen Hven lod Brahe sine to berømte observatiorier opføre: Uraniborg (påbegyndt 1576)
og Stjerneborg (1584). Disse observatorier var udstyret med talrige og kostbare
instrumenter, den store murkvadrant,
sekstanter, armiller m.fl., der i det væsentligste var konstrueret af ham selv, og
der udførte han sammen med sine elever (hvoraf den mest bekendte er Longomantanus)
en lang række fortrinlige observationer af Solen og Månen og af Planet- og Fiksstjernepositioner,
der har været af fundamental betydning i astronomien, fordi Brahes omhyggelige
instrumentkonstruktion og hans elimination af instrumentfejl gav observationerne en
nøjagtighed, der overgik alle tidligere observationer.
Brahe contra Copernicus
Foruden sine observatiorier satte Tycho Brahe også
industrielle virksomheder i gang. På Hven byggede han både en papirmølle et bogtrykkeri.
Fyrster og videnskabsmænd fra hele Verden gæstede på den tid ofte den lille sundø
for at beskue de mærkelige foretagender, der blomstrede derovre... Efter Frederik
II's død 1588 kom Brahe snart i vanskeligheder. Den hensynsløshed og vilkårlighed,
hvormed han forvaltede de rige lén, som hans kongelige velynder i tidens løb havde
givet ham, bevirkede, at Christian IV's formynderregering efterhånden fratog ham dem,
således at han til sidst kun havde Hven tilbage.
1597 forlod han Danmark sammen med sin
familie - og sine instrumenter og manuskripter. Efter et par års ophold i
Rostock og Wandsbeck slog han på indbydelse ned hos Kejser Rudolf II; denne havde
1583 flyttet sit hof fra Wien til Prag. Kejseren havde en stor personlig interesse
i esoteriske anliggender, og enhver der syntes at have indsigt i Livets mysterier
havde Kejserens bevågenhed og øre. Således havde mange forskellige lysende
sjæle Kejserens bevågenhed, herunder velkyndige udenlandske astrologer.
De sidste dage i Prag (*3)
Tycho Brahe havde haft navn og renommé omkring i Europa allerede siden 1570'erne, og
allerede da havde den bøhmiske konge villet knytte Brahe til sit hof; de to havde
truffet hinanden i Tyskland, og Tycho Brahe havde overværet Kong Rudolf II's
højtidelige kroning i Vituskatedralen. Men det var først i 1599,
at Tycho Brahe slog sig ned i Prag, under Kong Rudolfs auspicier og på dennes
indbydelse. Han fik Johannes Kepler (*4) som medhjælper, og de to
stjernekyndige skændtes bravt om Kopernikus' solorienterede system, som
Kepler gik ind for, hvorimod Tycho Brahe til sin dødsdag fastholdt, at
Jorden var Universets centrum.
Trods deres indbyrdes uenighed overdrog Tycho Brahe hele sit værk til Kepler
og nåede også at anbefale Kepler som hofastronom.
Myten siger, at Tycho Brahe døde som 54-årig
af en sprængt blære (fordi hof-etiquetten forbød, at man
forlod bordet, førend måltidet var forbi), men det er altså kun en myte.
Døden indtraf den 24. oktober
1601 (juliansk kalender).
Kort tid efter bisattes han i Tyn-Kirken (Tein) i Prag.
Tycho Brahes eftermæle
Brahes samlede værker findes i Tychonis Brahe Opera
Omnia, der er udgivet i 15 bind af Det Dansk Sprog- og Litteraturselskab.
Heri findes også bl.a. de tre astrologiske nativiteter (forudsigelser), som Brahe
har foretaget på Frederik II's befaling ved dennes tre sønners fødsel;
der hersker imidlertid nogen uenighed om, hvorvidt Brahe selv troede på disse forudsigelsers duelighed.
I oktober 2001 var det præcist 400 år siden, at Tycho Brahe døde i Prag. Her er han ligeledes
begravet, i hjertet af Prags gamle by (Staré Mesto), og der er et mindesmærke ved hans grav ved
den gotiske Tyn-Kirke. I anledning af 400-årsdagen for Brahes død skrev
forfatteren Per midl en fortrinlig artikel fra Prag, som blev bragt i
Jyllands-Posten. Det følgende afsnit er et
lille udpluk herfra:
Brahes værk lever (*5)
QUOTE Per midl: "(...) Og dog lever værket den dag i dag og firehundrede år efter Tycho Brahes død! (...)
På en bred sokkel i udkanten af slotsområdet i Prag skuer læreren, katolikken (*6) Tycho Brahe
og eleven, protestanten Johannes Kepler, skulder ved skulder og begge iført lange
kapper ind i den fremtid, som de ved fælles hjælp var med til at bane vejen for.
Videnskabsmænd i en tid, da det endnu var legitimt at tro på noget højere end mennesket,
hvor det endnu ikke var til grin, hvis videnskabsmanden i én og samme person kombinerede
videnskab og kunst, astronomi og astrologi; hvor det endnu betragtedes som af betydning at
udvikle instrumenter - ikke kun for iagttagelse af fænomener i det ydre rum, men også
for fænomener i det indre.
Hvor det at redegøre for sammenhæng og finde forbindelse
imellem det ydre rums legemer og menneskelegemets indre stjernehimmel i sindet udgjorde
selve opgaven (...) Med sit liv og sin død tjener han som forbillede for en skeptisk
modernitet styret af frigide opinionsdannere (...),"
skriver Per midl.
N O T E R
(*1) Note: Tusinde tak til Scylla fra USA, Denis Hamel og andre rare mennesker for informationer og
korrektioner til denne web page.
(*2) Note: Tak til Søren Puggaard for præcisionen vedr. supernovaen i Cassiopeia (jan. 2003).
(*3) Note: Dele af indholdet i dette afsnit bygger på information fra
Inge Bro-Jørgensen: "Prag", Nyt Nordisk Forlag Arold Busck, København 1990, pp. 113ff.
(*4) Note: Johannes Kepler blev selv en kendt astronom med eget navn og renommé, bl.a.
fordi han v.hj.a. Brahes ypperlige planét-observationer blev ført til
sine berømte love for planeternes bevægelse omkring Solen.
(*5) Note: Kortere udpluk af forfatteren Per midls artikel i Jyllands-Posten: "Tanker
om Tycho", Indblik p. 6, søndag den 21. oktober 2001.
(*6) Note: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at Tycho Brahe var lutheraner (ligesom Kepler).
OM "TYCHO BRAHE(S) DAGE"
Med forlov - GENGIVET uddrag af artikel i "Stjernerne" 9/1985, pp. 369-373
af
kropsterapeut, cand.mag. Swami Chandresh
Tycho Brahe var en dansk astronom med internationalt ry. I hans levetid (1546-1601) kæmpede det gamle og
det nye verdensbillede med hinanden; han kunne ikke gå helt på kompromis med det
nye, men det var hans fantatisk pålidelige målinger, der blev afgørende
i debatten. På øen Hven i Øresund havde han indrettet sit observatorium og modtog
her besøg af Europas lærde mænd. Af ikke helt klarlagte grunde måtte han på et tidspunkt
flygte til Prag, hvor han fortsatte sin astronomiske og astrologiske virksomhed.
Her pålagde Kejser Rudolf II ham at udfinde de særlige ulykkesdage,
som herefter kom til at bære hans navn:
1., 2., 4., 6., 11., 12., 20. januar; 11.,
17., 18. februar;
1., 4., 14., 15. marts; 10., 17., 18. april; 7., 18. maj; 6.
juni; 17. 21. juli; 20., 21. august;
16., 18. september; 6. oktober; 6., 18. november,
og 6., 11. og 18. december.
Det er muligt, at Tycho Brahe blot har videreført en
gammel tradition.
Tycho Brahe og astrologien
I ikke-astrologiske fremstillinger gøres Tycho Brahe oftest hånlig over for astrologien,
og f.eks. hans præcise horoskop for Christian IV forstås som udelukkende et kommercielt
foretagende. Men det er ikke rigtigt. Hvad Tycho Brahe var imod, var astrologiske
charlataner, og det er noget helt andet. Kulturhistorikeren Troels Lund siger
om Tycho Brahe, at han derimod viede sit liv til astrologiens forbedring. Sikkert
er det i hvert fald, at han i en forelæsningsrække på Københavns Universitet i vinteren
1574-75 afsluttede med et selvstændigt foredrag om astrologi, der formede sig som en
hyldest. Han citerede heri den romerske digter Ovid, der har udtrykt, at
Gud har givet mennesket "et opvendt ansigt og befalet det at stå oprejst og
vende blikket mod stjernerne".
LINK: Læs mere her om adelsslægterne Bille og Brahe
Til Års og Fred
© Flemming Ravn Neft ~ http://neft.homepage.dk/tychodk.htm