FACTS om DANMARK

Seneste opdatering 26-NOV-2009 (ver. 9.33)

© lektor, cand.mag. & art. Flemming Ravn Neft

---

NEDENSTÅENDE er mest skrevet for de besøgende, som sidder i udlandet og besøger mit web site, og som måske ikke kender så meget til Danmark, vor kultur, sprog og levevis. Jeg har rejst meget, især i europæiske lande, og er blevet godt modtaget alle steder. Derfor er det mit håb, at du, kære læser, også vil føle dig velkommen, når du besøger os her. Emner:

Politisk system * Geografi * Byer
Internationalt samarbejde * Handel * EU * Religion
Danskere i udlandet * Dansk blandt Verdens sprog * Litteratur * Film * Sprogvidenskab
Hvad vil det i grunden sige at være dansk? - En viis dansk mand skrev i sin ungdom dette: "At være dansk er ikke et spørgsmål om at dyrke nationale symboler. Det er ikke et spørgsmål om noget etableret eller institutionaliseret. Men det er et spørgsmål om at være sig selv, og med sig selv er jeg kun i sammenhæng med mit sted og min historie. Således drejer det nationale sig om den enkeltes forhold til sig selv. Det enkelte menneske er ikke det første i Verden. Vi har en sammenhæng. En historie. Et udgangspunkt...".

Det følgende er en kort indføring i den danske egenart - "nationens rødder" - ligesom enhver nation har sin egenart. National identitet er imidlertid en menneskeskabt konstruktion. Hvor flygtig, omskiftelig og kunstig den end er, betegner national identitet en dynamisk proces, der er undergivet stadig udvikling og fremdrift. Man kan spørge: Hvad bliver så tilbage; hvad er kernen heri midt i al foranderligheden? Ofte vil man da pege på historiske og kulturelle fællesnævnere.


Danmark udgør den ene trediedel af Skandinavien. De tre landes historie er tæt vævet sammen og har mange fællestræk, og ligesom Norge og Sverige er Danmark et populært monarki. (Vores venner i Suomi-Finland er ikke en del af Skandinavien, men derimod en del af Det nordiske Fællesskab). Faktisk er Danmark et af Verdens ældste kongeriger. Dronning Margrethe og hendes mand, Prins Henrik, ja Kongehuset som institution, har en høj status i danskernes bevidsthed. Vort land er gammelt og har eksisteret som en fri og suveræn nation i mere end 1400 år.

Dronningen har som sådan ingen magt, ud over at hun er landets øverste repræsentant på samme måde som en præsident er det i en republik. Imidlertid har Dronningens hverv stor symbolsk, kommerciel og repræsentativ værdi. I de senere år har den kongelige familie været på officielt statsbesøg i forskellige lande, heriblandt Kongeriget Thailand, Slovenien, Ungarn og Rumænien - og er således med til at styrke venskabsbåndet og samhandelen mellem Danmark og andre lande.

Man siger, at Danmark er et "konstituelt monarki". Således er en kongelig regent landets formelle overhoved, siden 1972 Dronning Margrethe II. Det betyder i princippet, at Folket er landets styrende faktor i kraft af Folketinget (parlamentet) - fordi dettes 179 mandater er valgt af danske statsborgere fra 18 år og opefter ved såkaldt "frie, hemmelige og proportionelle valg". Som en væsentlig del af vores selv-forståelse, kalder man denne styreform for folkestyre (demokrati). Dette er reguleret af Grundloven fra 1849 samt senere ændringer.

Hertil kommer, at økonomiske interesser og diverse græsrodsbevægelser har indflydelse på lovgivningen - ligesom den uhyrlige mængde af (harmoniserende) direktiver, udstedt af instanser i EU ("EuroStaten"), og disse regulerer næsten alle livsområder, herunder hvor krumme agurker må være for at være "lovlige" - eller hvor mange fisk, fiskerne må fange.

 

FAKTA OM DANMARK I KORTFORM

Areal	Cirka 43.094 km2 (selve Danmark)
Befolkning pr. 01-JAN-2001	5,349,212 indbyggere (*)
Sprog	D a n s k  (i forskellige mundarter og dialekter)
BNP pr. indbygger (2000)	243.000 DKK ~ 35.400 US$ ~ 32.710 €uro (*)
Gennemsnitlig levealder (2004)	77,4 år (gennemsnit for mænd og kvinder samlet)  (På Island er den mere end 80 år)
Møntfod	1 dansk krone (DKK) = 100 ører
Værdi (100 DKK) 15-JAN-2004	16,96 US$ - 9,28 GB£ - 13,42 €uro (**)
Landets regent (siden 1972)	Dronning Margrethe II
Nationalsang	"Der er et yndigt land" - HØR
Flag	"Dannebrog", hvidt aflangt (protestantisk) kors på rød baggrund; samme form som de øvrige nordiske flag
Danmarks Grundlov	Vedtaget første gang 05-JUN-1849
Religion	Protestantisk kristne (87 %)  muslimer (ca. 4 %);  romersk-katolske kristne (½ %)  buddhister (under ½ %)  jøder (under ¼ %)  andre religioner og uden for trossamfund (8 ¾ %)
(*) Kilde	Danmarks Statistik
(**) Kilde	SEB Bank (www.valutakurser.dk)

Geografisk består Danmark af hovedlandet Jylland - der forbinder landet med Europa via Nordtyskland - samt af mere end 500 øer, de fleste ganske små. Øerne bygger bro mellem Europa og Norden, og de to største øer er Sjælland og Fyn. Den 1. juli 2000 indviede Dronning Margrethe af Danmark og Kong Carl Gustav af Sverige den nye bro over Øresund, der således skaber en længe ønsket forbindelse mellem København i Danmark og Malmø i Sverige.

Vores land har 5,4 mio. indbyggere. Det er et temmelig flat land - de højeste punkter befinder sig i Østjylland og hedder Yding Skovhøj og Ejer Baunehøj (hhv. 172,66 m og 170,95 m). Himmelbjerget, som ligger i samme smukke område, er et yndet udflugtsmål for både danskere og udenlandske turister. "Bjerget" er 147 meter højt. Der er 40 km til Himmelbjerget fra Århus og cirka 15 fra Silkeborg.

På grund af historiske spidsfindigheder hører Grønland og Færøerne med til det såkaldte "rigsfællesskab". Både Grønland og Færøerne har en større eller mindre udstrakt grad af selvstyre, men indimellem får både færingerne og grønlænderne lyst til at lufte et ønske om at træde ud af Rigsfællesskabet. Vores islandske frænder blev selvstændige inden for Rigsfællesskabet i 1918, men løsrev sig helt fra Danmark den 17. juni 1944, idet de etablerede deres egen, uafhængige republik.

Islands nationale skjold ved siden af Det danske Rigsvåben.
Island løsrev sig fra Danmark og blev til sin egen republik i 1944.

Århus er provinsens hovedstad, landets anden største by med knap 300.000 indbyggere, smukt beliggende ved skov og strand. Landets trediestørste by er Odense med 185.000 indbyggere (her blev digteren H.C. Andersen født i 1805). Den fjerdestørste by er Ålborg med 130.000 indbyggere. Byer som Vejle, Kolding, Fredericia, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Silkeborg, Randers, Viborg, Næstved, Holstebro, Helsingør med flere har hver især omkring 50-70.000 indbyggere.

Danmark er en såkaldt moderne velfærdsstat - i samme ånd som sine nordiske naboer. Alle borgere nyder godt af frit sundhedsvæsen, stort set gratis uddannelse (fra børnehave til universitet), er garanteret pension og har generelt en høj levestandard - det giver sig selv, at kræver høje skatter at finansiere alt dette. Dog truer en uhyggelig stigning i grov vold og kriminalitet landets enhed og harmoni; og sygehusene fungerer langt fra optimalt! Danmarks førhen stolte plads blandt de bedste lande i Verden at leve i har bevæget sig skandaløst meget i den forkerte retning. Imidlertid og heldigvis er Danmark stadig et af de rigeste, miljømæssigt set reneste og mest socialt vel­organi­se­rede lande i Verden.

Ny rapport fra Verdensbanken *)

Kun Island slår Danmark, når det drejer sig om at have verdens højeste priser på varer, viser ny rapport fra Verdensbanken. Listen over de dyreste lande er opgjort på baggrund af, hvor meget turister betaler for varer rundt om i verden, når priserne er omregnet til deres egen valuta. Efter Island og Danmark er Schweiz, Norge og Irland de dyreste lande.

Hvis man sammenligner det danske prisniveau med andre lande, er Danmark f.eks. 42 procent dyrere end USA og mere end dobbelt så dyr som Tyrkiet. Verdens fem billigste lande er Tadjikistan, Etiopien, Gambia, Kirgisistan og Bolivia.

*) Kilde: Politiken, den 18. december 2007.

Antal LÆGER  pr. 10.000 indbyggere  i forskellige lande

Spanien 38,2  Belgien 34,4  Tyskland 33,6  Sverige 30,7  Schweiz 29,8  Frankrig 29,4  Norge 28,0  Danmark 27,8  Finland 27,7  Østrig 26,6  Holland 25,1  USA 23,7  Canada 21,5  Japan 21,5  Italien 15,4  Storbritannien 14,8  Kilde: JP, den 14. februar 2005

Danmarks hovedstad har siden 1443 været København. Her har Folketinget og ministerierne hjemme. Og her ligger kongefamiliens hovedresidens i form af Amalienborg Slot. Der bor 700.000 mennesker i det indre København - og i alt 1,3 million i Storkøbenhavn. København er en gammel handelsplads og havn, grundlagt 1167 af Biskop Absalon - det oprindelige navn var (Købmanne) Hafn, på latin Hafnia, hvilket netop betød "købmændenes havn". Danmarks første universitet oprettedes i København i 1479. Det er faktisk et af Europas ældste universiteter, og det er stadig i funktion og har over 40.000 studerende.

København er ofte vært for konferencer og den slags. I 2001 blev f.eks. det internationale Grand Melodi Prix afholdt i Parken i København med deltagere fra 23 lande, og det var Estland der vandt. Året før havde Brødrene Olsen sikret den danske sejr med sangen "Smuk som et stjerneskud".

BNP. Skønt landbruget har en stor betydning for Danmarks BNP (brutto national produkt), bor blot 15 % af befolkningen i landkommuner. Den officielle ledighedsprocent siger omkring 9%, men reelt er den noget højere, da statistikkernes beregningsmetode er upålidelig.

Kultur. Danmark har et rigt udbud af kultur.

Antal besøg i biografen pr. år  pr. indbygger i forsk. lande

USA 4,89  Canada 3,50  Spanien 3,27  Frankrig 2,58  Norge 2,50  Storbritannien 2,32  Belgien 2,13  Schweiz 2,11  Danmark 2,02  Østrig 1,83  Italien 1,81  Tyskland 1,81  Sverige 1,78  Finland 1,35  Holland 1,15  Japan 1,14  Kilde: JP, den 10. januar 2005

Folkestyre. Tirsdag den 8. februar 2005 var der valg til Folketinget. Ti partier stillede op, hvoraf tre ikke kom ind. Socialdemokraternes deroute blev ikke stoppet ved valget, og de borgerlige partier fik flertal alene uden om den center-socialistiske opposition ligesom ved valget i 2001. Den borgerlige-libeale regering bestående af Venstre og De Konservative fortsætter, baseret på Dansk Folkepartis mandater. Se resultaterne fra 2001-valget.

Skematisk placerer de ti politiske partier i Danmark sig således på et klassisk (muligvis forældet) politisk landkort:

             *** KLASSISK SKEMA over POLARISERING VENSTRE-HØJRE *** 

  V -14-13-12-11-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1-/0/-1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12-13-14- H

  V -----Ø--------------F--M---A---B--/-/---K---D----O------V---C---------- H  Danmark
  V -PDS----------GRÜNE-----------SPD-/-/-----FDP-----------CDU/CSU-----NPD H  Tyskland
  V --------PC------Verts-----PS------/-/---------UDF---------RPR--------FN H  Frankrig
  V ----------------------------------/-/-------------------DEMO-----REPU-- H  USA
  V ----------------------------------/-/Labour-----Liberale-------Kons---- H  UK

Folketingsvalget, den 8. februar 2005 Landsresultat  Færdigoptalt  175 mandater  A+B+F+Ø       81 94      C+O+V  Parti Antal stemmer Procent (afvig. fra 2001) Mandater (afvig. fra 2001) A  Socialdemokraterne 867.350  25,8   (-3,3) 47   (-5) B  De Radikale 308.212  9,2   (+4,0) 17   (+8) C  De Konservative 344.886  10,3   (+1,2) 18   (+2) D  Centrum-Demokraterne 33.880  1,0   (-0,8) 0   (-) F  Socialistisk Folkeparti 201.047  6,0   (-0,4) 11   (-1) K  Kristendemokraterne 58.071  1,7   (-0,6) 0   (-4) M  Minoritetspartiet 8.850  0,3   (+0,3) 0   (-) O  Dansk Folkeparti 444.948  13,3   (+1,3) 24   (+2) V  Venstre, Danmarks Liberale Parti 974.637  29,0   (-2,2) 52   (-4) Ø  Enhedslisten De Rød-Grønne 114.123  3,4   (+1,0) 6   (+2)    Øvrige 1.204  0.0   (-0.1) 0   (-)

Internationalt samarbejde. Skønt Danmark har en aktiv samhandel med lande over hele kloden, går ikke desto mindre (år 2000) 41% af vores samlede eksport alene til tre af vore nabolande, nemlig Tyskland (18,4%), Storbritanien (13,2%) og Sverige (9,6%), herunder møbler og indretningsartikler af såkaldt Danish design. De næste 21% af vores eksport går til følgende fire lande: USA (6,1%), Norge (5,6%), Holland (5%) og Frankrig (4,8%) (KILDE: Jylland-Posten, den 10. september 2001, HI-sektionen p. 6).

Førhen var Danmark kendt for sin eksport af landbrugsprodukter, f.eks. bacon, smør og æg, som stadig er vigtigt - men nu har medicin og olie overhalet dem som de vigtigste eksportvarer

Danmark er et aktivt medlem af både FN og Nordisk Råd. Desuden er vi medlem af NATO, som vi var med til at grundlægge i 1949.

Mange danske byer har venskabsbyer i udlandet. Århus Kommune har bl.a. følgende venskabsbyer:

Bergen i Norge

Gøteborg i Sverige

Petach Tikva i Israel

Julianehåb (Qaqortoq) på Grønland

Åbo (Turku) i Finland

Hamborg i Tyskland

Rotterdam i Holland

Birmingham i Storbritannien

Sankt Petersborg i Rusland

Harbin (Harping) i Kina

EU. Næsten halvdelen af befolkningen går ind for føderativt statsborgerskab i Den Europæiske Union sammen med de øvrige fjorten medlemslande, hvorimod den anden halvdel ønsker at bevare nationalstaten og dermed fuldstændig dansk suverænitet i lovgivning og udvikling.

Den 28. september 2000 stemte danskerne om, hvorvidt Danmark skal afskaffe landets årtusindgamle, selvstændige møntenhed kronen (DKK) - til fordel for indlemmelse i Den Europæiske Unions euromønt. Under valgkampen var der næsten dødt løb, og valget blev noget af en gyser. Afstemningen endte med en sejr for kronen i de allerfleste valgkredse. Samlet stemte 53,1% (ved en rekord stor valgdeltagelse på 87%) for kronen. Blot 46,9% stemte for euroen.

Danmark står således fortsat uden for euroen ligesom Sverige og UK. Ifølge observatører var en af årsagerne til valgets udfald angiveligt "den overvældende manglende, folkelige tillid" til den tidligere socialdemokratiske statsminister (Nyrup), som anbefalede euroen. Analogt forkastede et flertal i Irland den 8. juni 2001 Nice traktaten ved en folkeafstemning. Også svenskerne forkastede euroen ved en folkeafstemning i sensommeren 2003. Inden for de næste par år skal danskerne stemme om en ny EU-traktat.

Danmark var formandsland for EU i efteråret 2002. Det var i denne periode, at den såkaldet "østudvidelse" fandt sted, dvs. EU åbnede den 1. maj 2004 op for medlemsskab af ti nye lande (primært "østeuropæiske", tidligere kommunistiske diktaturer): Tjekkiet, Ungarn, Cypern, Slovenien, Polen, Slovakiet, Litauen, Letland, Estland og Malta). Østudvidelsen kom med stor succes på plads under forhandlinger, ledet af Statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Jellingstenen

Religion. Danmark blev protestantisk ved Den lutherske Reformation i 1536. Officielt blev Danmark kristnet i 900-tallet, hvilket Jellingstenen minder om, og hvorved den gamle asetro blev stærkt fortrængt. Danmark kom ind under Pavens magt, men det kom til et totalt brud med den Romersk Katolske Kirke ved Reformationen i 1536. På grund af teologiske uoverensstemmelser blev Det katolske Kirke forbudt, og i stedet skabtes der en statslig, protestantisk folkekirke, der bygger på Martin Luthers lære. Hele 83,1 % af befolkningen tilhører endnu i dag Folkekirken, omend medlemstallet har været faldende gennem de sidste 20 år (fra 94 % i 1984), især på grund af indvandring fra ikke-kristne lande samt stigende sekularisering blandt danskerne. I Danmark findes der 17 forskellige muslimske trossamfund, der er anerkendt af Staten.

Omtrent 2% af befolkningen i Danmark tilhører andre protestantiske retninger så som Metodistkirken, Pinse Vækkelsen, Syvende Dags Adventisterne og Baptisterne. Omkring 35.000 danskere tilhører den Romersk Katolske Kirke, der har menigheder, skoler og kirker i mange byer - også i Århus, hvor 3.000 mennesker med baggrund i 89 nationaliteter tilhører den katolske menighed.

Faktisk er de fleste af Verdens religiøse retninger repræsenteret i Danmark, herunder Den Ortodokse Kirke, Østens Assyriske Kirke, jødedom (progressiv såvel som ortodoks menighed, knap 2.500 medlemmer), buddhisme (mange retninger med 16 templer og centre rundt om i landet - ca. 18.000 buddhister), hinduisme (incl. hare krishna), taoisme, shamanisme (fx indianernes religion) og mange flere. Nordens oldgamle religion, asetroen, oplever i disse år en mindre renæssance. Mange af de ovennævnte trosretninger har statsanerkendte trossamfund, hvilket indebærer, at deres præster kan foretage retsgyldige vielser og navngivninger.

En forholdsvis ny religion i Danmark er islam, der oplever voldsom vækst og udbredelse. Dette skyldes primært stor indvandring fra muslimske lande fra 1985 og fremefter. Dette har gjort denne trosretning til den næststørste herhjemme med 207.000 tilhængere (ca. 4% af befolkningen). Endvidere menes cirka 5.000 danskere at være konverteret til islam de seneste 20 år. I Danmark findes der i alt 118 anerkendte trossamfund, og 17 af disse er muslimske med baggrund i forskellige kulturer og lande.

Indvandringen har bragt mange nye religioner til Danmark. Antallet af immigranter og deres børn i Danmark, der har deres naturlige og kulturelle rødder i fremmede lande, er vokset til knap 500.000 indbyggere (knap 10 %) i 2004.

Desforuden har New Age teorier og praksis så som teosofi, dr. Vogels naturmedicin og healing, yoga, astrologi, akupunktur, ayurvedisk medicin samt biodynamisk (antroposofi) og økologisk landbrug solidt fodfæste i brede dele af befolkningen. Danmark er for resten pionér inden for vindenergi. Vi producerer vindmøller en masse. Og solenergi forsker vi også i herhjemme. Det er sejt, for enhver ved jo, at atomkraft er en uhyre sundhedsfarlig og risikofyldt energiform (for mennesker såvel som for Naturen).

F R I H E D

Grundloven af 1849 sikrer bl.a. borgernes bekendelsesfrihed, og der findes et væld af større og mindre religiøse samfund - hvoromkring det ofte skaber livlig debat, om Staten skal anerkende og støtte nyere dannede religiøse grupperinger. Samtidig debatterer man, om Staten og den statslige folkekirke skal adskilles, som den er i visse andre lande, f.eks. Frankrig - så kirken kan fungere uafhængigt af Staten.

Man taler almindeligvis om disse fire frihedsrettigheder:

Religionsfrihed - i Danmark er der 118 anerkendte trossamfund, heraf 17 muslimske

Ytringsfrihed - retten til at udtale sig, men man står til ansvar

Forsamlingsfrihed - retten til at demonstrere

Foreningsfrihed - retten til at stifte en forening eller et parti

TV2 (politik.tv2.dk) skriver: "Disse fire rettigheder har kun hvert 8. menneske på jorden, altså kun 12½ % af verdens befolkning. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter dem og sætter pris på dem. De fire rettigheder er alle grundlovssikrede; det vil sige, at det står i Grundloven, at man har de rettigheder og derfor kan de aldrig tages fra en. Det er med til at sikre, at demokratiet fungerer sådan som det skal og efter hensigten. F.eks. ville det ikke være demokratisk, hvis befolkningen ikke havde ret til at ytre sig eller ikke havde ret til at stifte partier."

Bekendelsesfriheden og andre friheder er således de borgerrettigheder, som danskerne ihukommer og fejrer hvert år på Grundlovsdag, som er den 5. juni - Danmarks nationaldag. Grundloven foreskriver forsamlings- og ytringsfrihed i Danmark - samt endvidere ligeret mellem mænd og kvinder, hvilket i princippet indebærer ligeløn for det samme stykke arbejde. De individuelle, personlige og umistelige frihedsrettigheder er hjørnestenen i ethvert demokrati. Sådan bør det også være i Danmark, for uden personlig frihed er livet ikke værd at leve.



Ude og hjemme. De to sort-hvide fotos viser Århus omkring årene 1920-25 i hhv. et parti ved Aagade nær Skt. Clemens Bro og et motiv fra Søndergade (nu Gågaden). Sankt Clemens er i øvrigt Århuses Skytshelgen. Som sprogforsker og uddannet filolog er det helt naturligt for mig, i denne gennemgang, at tage afsæt i det sproglige.

Danmark er en gammel søfartsnation, og dansken er kommet vidt omkring i Verden. For cirka 100 år siden udvandrede mange danskere på grund af især fattigdom i Danmark (og måske eventyrlyst) - fortrinsvis til USA, Canada og Argentina. Kendt er kinesernes China Towns i mange lande. Skønt danskernes emigration ikke har været lige så omfattende, findes der spor efter danskere mange steder i Verden. Nedenstående foto er fra den danske koloni Solvang i Californien med en gammeldags mølle, der næsten fungerer som et arketypisk symbol på det danske.

Også nuomdage er der danskere, som af diverse årsager søger lykken i udlandet, nogle på grund af rigdom og eventyrlyst. De eksilerer sig, siger de, fra "Verdens højeste skattetryk" og en "bureaukratisk overregulering af det personlige liv" - de bosætter sig fortrinsvis i England, Spanien og Frankrig. Udvandrerne har som regel gode bånd til deres familie i Danmark og fastholder dansk identitet - herunder bl.a. sprog, religion og kultur - i hvert fald i de første generationer efter udvandringen.


Solvang - et dansk samfund i Californien, USA
Danskernes modersmål er dansk. Hertil kommer at vort hjemlands sprog er uhyre mangfoldigt udi regionale variationer. Dansk er faktisk opstået og udviklet på Sjælland, rundt om København. Jydsk mål, det såkaldte "ravjydsk" er egentligt sit helt eget sprog med egen grammatik, omend nært beslægtet med dansk (og engelsk). Dette sprog er efterhånden forsvindende, idet det mange steder i Jylland er overlevet som enkelte ord og vendinger samt en særlig, karakteristisk (træg?) tone i rigsdansk. I Danmark eksisterer der et væld af lokale og dialekter, som er med til at variere sproget i dets udfoldelse.

Jeg kender til adskillige sprog og ved, at hvert eneste af disse sprog har sin egen glorværdige historie og lingvistiske rigdom. Som filolog elsker jeg jo netop ord. Men skønt jeg nærer en stor kærlighed til de forskellige sprog, jeg taler samt ejer indsigt i endnu flere, er jeg er alligevel lykkelig for, at netop dansk er mit modersmål - på grund af sprogets rigdom og nuancerede udtryksmuligheder, som bl.a. afspejler sig i litteratur og videnskab. Samt endvidere at det (på grund af lingvistisk slægtskab, som beskrevet i det følgende) giver nem adgang til verdenssproget engelsk. Faktisk holder jeg meget af alle sprog.


Dansk er en del af de Nordgermanske Sprog. Det er en moderne udgave af vikingernes tungemål, hvilket sprog vikingerne selv kaldte for dönsk tunga. Dette oldnordiske sprog var i sin tid (år 550-1250) udbredt i hele Norden, og herudaf er også engelsk delvist blevet til. Dansk sprogs indflydelse på engelsk stammer fra en tid (787-1066), hvor sejlende vikinger fra især Danmark og Norge invaderede de britiske øer og holdt store dele af England besat (bl.a. under Danelagen). Vikingernes sprog kom til at præge engelsk, fordi temmelig mange oldnordiske ord er sevet ind i engelsk og anvendes endnu den dag i dag, f.eks. calf, cow, egg, hound, house, king, kingdom, stool (navneord); eat, give, like, see (udsagnsord); og blue, free, grim, high og red (tillægsord). Bynavne i Østengland med endelserne -by og -thorp er ligeledes klokkeklare indikationer af byernes forbindelse til de skandinaviske vikinger.

Oldnordisk blev i sin tid skrevet med runer. Runer var den tidlige form for skrift, udviklet hos det skandinaviske folk, som på dette tidspunkt endnu udgjorde en historisk og national enhed. Nogle mener, at runerne delvist blev anvendt til magiske formål, for eksempel til at jage hekse væk. Runerne kendes bedst gennem bevarede indskrifter på store sten, f.eks. den kendte og smukke Jellingsten over Kong Gorm den Gamles grav i Jelling nær Vejle.

En anden berømt runeindskrift stammer fra det ene af de to guldhorn fra ca. år 400 e.Kr., som blev fundet i Gallehus i Sønderjylland: "Ek hlewagastiR holtijaR horna tawido", dvs. "jeg Hlægæst, af Holtes slægt, dette horn gjorde" (læg mærke til, at udsagnsordet står til sidst ligesom på moderne tysk). Siden har denne tidsalders sprog lagt ord og ånd til grundlæggelsen af en norrøn litteratur, hvoraf Håvimål (Havamal) og flere navngivne sagaer er blandt de ældst kendte skrifter.

Der har eksisteret tætte politiske, kulturelle og sproglige bånd mellem folkeslagene i Norden i næsten 2000 år. Den norske sprogforsker, Einar Haugen, skriver, at: "ikke-skandinavere ofte er forbløffede over at høre danskere, nordmænd og svenskere tale med hinanden uden tolk, hvert på deres eget sprog. Den kendsgerning at der findes så stor en grad af indbyrdes forståelighed (...) har fået nogle til at foreslå, at de samlet egentlig burde betragtes som ét sprog" (Kilde: Bernard Comire: "The Major Languages of Western Europe", London: Routledge 1987, p. 147).

Siden 1200-tallet har de skandinaviske sprog udviklet sig i forskellig retning. Man skelner mellem olddansk (1250-1550) og moderne dansk (efter 1550). Dansk er dog stadigvæk tæt beslætet med de andre nordiske sprog. Nuomdage tales dansk af de 5 millioner indbyggere, som bor herhjemme, men på grund af det tætte sproglige slægtskab forstås det af de fleste af de omtrent 22 millioner mennesker, som bor inden for det område, der udgør Nordisk Råd.

Vi forstår naturligvis også helt eller delvist de andre nordiske sprog, med undtagelse måske af finsk, lappisk og samisk - for disse tre tilhører en ganske anderledes, men ikke mindre interessant, sproggruppe, nemlig den finsk-ugriske, hvortil i øvrigt også estisk og ungarsk hører. Grønlandsk (kalaallisut) tilhører den Inuit-Eskimoiske Sprogfamilie sammen med eskimoiske sprog i Canada og Alaska. De eskimoiske sprog er dog ikke i familie med de indianske sprog i Amerika.

Einar Haugen peger på, at dansk og norsk især har leksikologien (ordene) til fælles, mens norsk og svensk har fonologien (udtalen) til fælles. Han skriver: "Når nordmænd og svenskere kommunikerer mundtligt, opfatter de nemt, hvilke ord den anden udtaler, men kan være usikre på ordenes betydning. Når nordmænd og danskere taler sammen, skal de anstrenge sig for at høre, hvilke ord der bliver sagt, men når de først har opfattet dem, forstår de som regel også hvad de betyder" (KILDE: ditto, p. 151).

Dansk skrives med det latinske alfabet. Den største forskel mellem det danske og andre europæiske alfabeter er, at det danske indeholder de tre særlige skandinaviske bogstaver Æ, Ø og Å, hvorved vores alfabet kommer op på 29 bogstaver (hvis man regner W med). Det oprindeligt svenske og norske bogstav Å kom ind i det danske alfabet ved retsstavnings reformen i 1948 for at ersatte dobbelt-a. Således begyndte man at skrive Aarhus som Århus. Bogstaverne C, Q, W, Z og X anvendes kun i fremmedord.


Sprogvidenskabeligt slægtskab. Dansk er tættest beslægtet med (prioriteret rækkefølge, procenter jfr. min estimering): norsk (bokmål, 90%); jydsk (87%); bornholmsk (84%); svensk (82%); nynorsk (79%); færøsk (75%) og islandsk (71%). I anden række er dansk tæt beslægtet med tysk (66%); nederlandsk (61%); engelsk (60%(*)); frisisk (60%); flamsk (60%); letzebuergisch (53%); alsasisk (48%); afrikaans (47%); samt jiddisch (33%) og gotisk (23%).

(*) Engelsk er sprogvidenskabeligt set tættere beslægtet med jydsk (85%) end med dansk (60%), idet mange af de vikinger, som omkring år 1000 bragte dönsk tunga til England stammede fra Angel, hvilket er Syd- og Sønderjylland (eller den syd-vestlige del af Danmark). Også moderne engelsk har mange grammatiske lighedspunkter med jydsk. For eksempel har både jydsk og engelsk kun ét grammatisk køn (fælleskøn), hvorimod dansk (på samme måde som nederlandsk) har to (nemlig fælleskøn og intetkøn) - og oldnordisk, tysk og islandsk har tre (han-, hun- og intetkøn).

Som alle germanske sprog, er dansk længere ude beslægtet med de romanske sprog (som alle er udgået fra latin - f.eks. fransk og italiensk, rumænsk, spansk og portugisisk), de baltiske sprog (f.eks. litauisk og lettisk), de slaviske sprog (f.eks. russisk, tjekkisk, serbisk og bulgarsk; halvdelen af de slaviske sprog skrives i øvrigt med det kyrilliske alfabet), moderne græsk (dhimótiki) og oldgræsk (koiné, Nye Testamentes sprog), de keltiske sprog (f.eks. gælisk i Irland, walisisk i Wales og bretonsk i Bretagne i Frankrig), albansk, armenisk, kurdisk, farsi (persisk), georgisk, urdu samt hindi og et væld af indiske sprog (herunder punjabi, bengalsk, tamilsk samt de to oldgamle, nu uddøde sprog sanskrit og pali som kan kaldes "indernes latin" (de hellige skrifter, Vedaerne, er affattet på sanskrit)) med flere.

Dermed er dansk er en af de nyeste dannelser inden for den, særdeles omfattende Indoeuropæiske Sprogæt. Lingvisterne har endnu ikke kunnet fastslå, hvilken sprogfamilie baskisk (euskara) og etruskisk tilhører.

Andre sprogætter er f.eks. den semitiske, som bl.a. omfatter klassisk hebraisk (ét af Bibelens sprog), ivrit (det genoplivede, moderne hebraisk, som i dag tales i Israel), akkadisk, assyrisk, syrisk og vestaramæisk (Jesu tungemål) samt arabisk i mange varierede, regionale dialekter; den mongolsk-altaiske sprogæt, som bl.a. omfatter tyrkisk, azerbajdzjansk og turkmenisk; samt den burmeto-tibetanske sprogæt, der som navnet siger bl.a. omfatter tibetansk og burmesisk. Interessant at mærke sig, at den gode Vorherre har skabt så mange forskellige folkeslag, hvert med deres eget sprog og geografiske udstrækning.

H.C. Andersen
Litteratur Nuvel! I Verdens store sprogocean udgør dansk blot et lille sprogområde, men jeg finder dog alligevel, at dansk kvalitativt er et særdeles varieret litteratursprog, og så tales det og har været talt af mange glimrende danskere, mænd og kvinder, for hvem dette sprog har tjent til at beskrive og forstå Livets alsidige og dybere tildragelser, f.eks. forfatterne Henrik Pontoppidan (han delte Nobelprisen i Litteratur med Karl Gjellerup i 1917), Karen Blixen, Hans Scherfig, Ludvig Holberg (født i Bergen), Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, Piet Hein, Martin Andersen Nexø, Jørn Riel, Peter Høeg samt søskendeparret Thit og Johannes V. Jensen - for blot at nævne nogle få, som også er kendt uden for Rigets grænser.

Film. I de senere år er danske filmfolk blevet kendt i hele Verden og er blevet tildelt priser både i USA (Oscar) og i Cannes, f.eks. Thomas Vinterberg ("Festen", "De største helte" med flere); Susanne Bier ("Freud flytter hjemmefra", "Den eneste ene" med flere); Lars von Trier ("Dancer in the Dark", "Idioterne" og "Dogville" med flere); samt Bille August ("Pelle Erobreren" med flere). Og sidst men ikke mindst Helle Ryslinge ("Sirup", "Flamberede hjerter" med flere) og Erik Clausen ("Midt om natten", "Manden i Månen", "Cirkus Casablanca" m.fl.).

Store sjæle. Mens vi er i kulturafdelingen, vil jeg ikke glemme mine sprogvidenskabelige idoler: Rasmus Rask, Otto Jespersen og Kristian Sandfeld, som alle tre var kyndige og agtværdige forløbere udi sprogvidenskaben. Dansk var ligeledes - husker vi med stolthed - det sprog, som H.C. Andersen forfattede sin mangfoldighed af digte og æventyr på. Samt Søren Kierkegaard. Deres og andres stemmer fra fortiden "vibrerer" endnu og fortsætter med at inspirere os - ligesom sjælfulde forfattere i alle folk, hver på deres sprog og i deres kulturer. Jeg mener, et sprog besidder det folks kollektive visdom og folkesjæl, som taler det... - men er selvfølgelig meget mere end dét

---

Forslag og kommentarer modtages gerne...

Må alle være lykkelige ~ Sarwe Mangalam ~ Peace & Prosperity

---

© Flemming Ravn Neft ~ http://nefts.homepage.dk/flemming.htm