Psykologiens moderne gennembrud

Indholdet i psykologi (græsk "læren om sjælelivet") og psykiatrien (græsk "læren om sjælelivets sygdomme") har som sådan været kendt som vidensfelt siden Oldtiden, uden dog at optræde som selvstændige fag. Dengang hørte menneskets sjælelige emner ind under teologien og filosofien - og menneskets fysiske emner hørte ind under medicinkunsten og naturvidenskaberne.

Som resultat af en række kulturelle og idéhistoriske faktorer i Centraleuropa (særligt Østrig, Tyskland og Frankrig) opstod den moderne psykologi for godt hundrede år siden som selvstændigt studieområde. Da humanistisk psykologi tog form som selvstændig skoledannelse inden for psykologiens videnskab - i slutningen af 1950'erne - gjorde den krav på at være the Third Force, altså den moderne psykologis tredie vej. For at forstå denne trediehed nærmere, vil jeg først kort skitsere de to veje (eller paradigmer), som humanistisk psykologi definerer sig i forhold til.

Psykologiens første paradigme

Dette er adfærdspsykologien, dvs. videnskaben om adfærd (den engelske betegnelse er behaviorisme). Den har sine rødder i positivismen (grundlagt i Frankrig af Auguste Comte omkring 1840), britiske empirikere samt refleksologien (der blev udformet af den russiske fysiolog Ivan Pavlov, som især er kendt for sine forsøg med hunde og deraf begrebet "en pavlovsk respons"), altså alle metoder som da anvendtes og stadig anvendes i naturvidenskaberne. Den amerikanske psykolog John B. Watson var den første, der i en artikel 1913 kaldte sig selv behaviorist og som lavede et kendt forsøg med en lille dreng ved navn Albert, som gik ud på at han betingede, dvs. indlærte, en fobi hos Albert. En anden kendt behaviorist var B.F. Skinner, der bl.a. havde fokus på sammenhængen mellem individ og samfund samt mellem belønning og straf.

Det, der har givet navn til deres paradigme, er netop, at behavioristerne studerer adfærd - dog ikke for at kunne forklare dens formål, men for at kunne forstå dens årsag, dvs. dens indlæring. Derfor "måler" de adfærd ud fra dens iagttagelige hand­lings­mæs­sige manifestationer og resultater. Adfærdsforskerne tager afsæt i, at menneskelig adfærd alene skabes af ydre omstændigheder. Al adfærd skyldes indlæring udefra, mener de. Med en nutidig lignelse kan man sige, at behavioristerne mener, at et menneske kun kan reproducere adfærd, som på forhånd er "pro­gram­meret" eller gemt på vedkommendes "harddisk". Begreber som stimuli, respons, ubetinget refleks, betinget respons, forstærkning, konsekvens, signalindlæring og læreprocesser betegner vigtige grundbegreber i behaviorismen, der også mener, at følelser er indlærte tanker, som igen er indlært gennem forstærkede stimulus-respons-processer.

---

Psykologiens andet paradigme

Psykoanalysen grundlagdes omkring år 1900 af lægen Sigmund Freud (1858-1937) og dreves i cirkler omkring ham blandt intellek­tuelle jødiske immi­granter i Wien. Freud mente, at mennesket har en domi­nerende "ubevidst" dimension i sig, hvori dets biologiske og seksuelle drifter bor. Det Ubevidstes ind­fly­delse (som opfattes som stor og omsig­gribende) menes at kunne iagttages, når dets virkning krydser virke­lig­heds­tærsklen. Freud beskrev indgå­ende, hvorledes en neurose kan opstå, hvis der er konflikt mellem et menneskes realitets­sans (eller moral) og ubevidste drifts­ønsker. Nøgle­begreber som Ødipus-kompleks, libido Overjeg og penis-misundelse stammer fra Freuds teorier.

En hjørnesten i Freuds teori er drømmetydning, som er en metode, hvor­igennem psyko­analytikere får adgang til at udforske og arbejde med et menneskes dybt­liggende, ubevidste dynamik. Psyko­analysen er imid­lertid meget mere end dette, og hver generation efter Freud har modi­ficeret temaer inden for psyko­dynamiske og dybde­psy­ko­lo­giske felter, f.eks. Melanie Klein, Erik Erikson og Erich Fromm og Jacques Lacan for blot at nævne nogle få. Oprindeligt var også store person­ligheder som Wilhelm Reich, Carl Gustav Jung og Alfred Adler til­knyttet den psyko­analytiske bevægelse (IPA), men de brød med den, og de endte siden med at grund­lægge deres egne respektive psyko­logiske skoler.

---

---

Den humanistiske psykologi er det tredie paradigme

Humanistisk psykologi opstod som en reaktion imod teoretisk materialisme (psykoanalysen) og mekanisk darwinisme (behaviorismen), som begge i realiteten risikerer at psykolo­gisere og tings­lig­gøre mennesket - men mennesket er ikke et objekt, der kan eller bør udforskes eksperimentelt ligesom et dyr eller en ting.

Behaviorismen er delvis blevet til gennem natur­viden­skabelige laboratorie­forsøg med rotter (f.eks. den såkaldte Skinner-box), mens psykoanalysen bl.a. er blevet til ud fra et lægeligt studium af abnormi­teter i sjæle­livet. De to fore­gående to paradigmer har, isoleret set, udfundet resultater og metoder, som endnu i dag er særdeles interessante og brugbare. Ikke desto mindre begyndte i 1960'erne en række amerikanske psykologer at føle en væsentlig mangel ved dem, fordi ingen af de to tager udgangspunkt i dette særlige menneskelige, at mennesket også er ånd. Derfor udvider huma­nistisk psykologi på væsent­lige punkter behaviorismens og psyko­analysens fokus.

Rollo May, eksistenspsykolog
Humanistisk psykologi inkluderer resultater og metoder fra filosofi og teologi, herunder fænomenologi og her­me­neutik ("forståelseslære") som tager udgangs­punkt i det enkelte menneskes særlige livsverden og altså søger at forstå det indivi­duelle menneske, snarere end at forklare det eller forudbestemme dets reaktioner. For at forstå og beskrive mennesket kan man ikke blot reducere det til psykologiske mekanismer (psykoanalysen), ej heller blot biologiske eller kemiske processer, eller ydre indlærings­mæssige, socio­logiske eller samfunds­øko­nomiske betingelser (behaviorismen). Nej, det er snarere en helhed af mange faktorer, der kan give et billede af, hvad et menneske er - ikke kun noget begrænset.

Dertil kommer, som nævnt, den humanistiske psykologis påpegning af, at mennesket også er ånd, hvilket sætter fokus på, hvad der adskiller mennesket fra dyrene, nemlig at ethvert individ har såvel personlig tænke­evne som en form for egen fri vilje. Og dermed kan enhver i væsent­lig grad blive i stand til at hæve sig over sin opvækst samt sine psykologiske og biologiske præg­ninger.

Omend Livet kan forekomme uoverskueligt og skræmmende, udgør det en kæmpe­mæssig struktur af menings­fyldte forhold, som et menneske eksisterer og relaterer sig i. Derfor former Verden ikke kun et individ, men et menneske er også med til at forme sine omgivelser - og ikke mindst sit eget liv, idet livsværdier og personlig mål­sætning varierer fra person til person. Da et af målene for den humanistiske psykologi er at bringe mennesker frem til det mest oprindelige og autentiske i deres egen natur, er menneskers fremmed­hed over for Naturen, med­mennesket, samfundet og ikke mindst sig selv et af de problemer, som humanistisk og eksisten­tiel psyko­terapi søger at løse.

"Det menneskelige liv kan aldrig forstås med mindre dets højeste aspira­tioner tages i betragtning. Vækst, selv­aktualisering, stræben efter sundhed, stræben efter identitet og autonomi, længslen efter udmærkelse (og andre måder at omtale den stræben, der vil "opad") må allerede nu accepteres uden forbehold som en vidt udbredt og måske universel menneskelig tendens." - Abraham Maslow

Mens psykoanalysen opstod i Europa, og behaviorismen i USA, skete der med fremkomsten af den humanistiske psykologi en idéhistorisk nydannelse, idet denne nok udviklede sig i USA, men ud fra en tradition af europæisk humanisme og europæisk eksistens filosofi, hvoraf flere tilhørte protestan­tisk kristendom, f.eks. Søren Kierke­gaard, Ludwig Binswanger, Martin Heidegger, Paul Johannes Tillich og Karl Jaspers - samt andre med en baggrund i jødedom, katolicisme, kommunisme eller ateisme så som Albert Camus, Edmund Husserl, Martin Buber, Friedrich Nietzsche, Gabriel Marcel, Jean-Paul Sartre m.fl.

Foruden de ovennævnte var foregangsmanden i dannelsen af det tredie paradigme i psykologien, Abraham Maslow, (ligesom Rollo May) inspireret af zen­buddhisme og taoisme, som jo begge stammer fra Asien. Det er ud fra en syntese af sådanne forskellig­artede kilder, at Abraham Maslow taler om, at ethvert menneske har potentiale for at realisere sig selv, når dets grund­læg­gende fysio­logiske behov er dækkede. Derfor er begreber som mening, selv-aktualisering, autenticitet, livsværdier og vækst­motivation karak­te­ristiske for den huma­ni­stiske psyko­logis ord­forråd.

A. Maslow

Læs mere om Abraham Maslow her

---

Andre pionerer

Blandt andre initiativtagere end Maslow til den humanistiske psykologi, som mødtes og grundlagde foreningen AHP (Association of Humanistic Psychology) i 1962, finder man folk som Karl og Charlotte Bühler, Clark Moustakas, Carl Rogers, Rollo May, Gordon W. Allport, Henry Murray og Herman Feifel. Humanistisk psykologi, hvori jeg også inkluderer eksistens-analytikerne (altså sådanne, som særligt er inspirerede af eksi­sten­tialismen), hviler for en stor del på et filosofisk fundament, skønt den desuden omfatter en række psykologiske teorier. Fra begyndelsen af skulle den humanistiske psykologi funderes på en under­søgelse af den emotionelle dynamik i SUNDE mennesker, modsat psykoanalysens udgangs­punkt, der i høj grad anses for at basere sig på studiet af det såkaldt "neurotiske menne­ske". Abraham Maslow taler endog om en eupsykologi, hvilket er en sundhedens og velværens psykologi.

Man kan sammenfattende sige, at eksistens- og humanistisk psykologi udfordrer enkelt­mennesket til at være, hvad det egentligt allerede er - samt udvikle sit potentiale yderligere derfra. AUTENTISK VÆREN.

"Det fundamentalt nye, man finder i eksistens­psykologien er opfattelsen af mennesket som væren." "Verden er en struktur af meningsfyldte forhold, som et menneske eksisterer i og selv er med til at forme." - Rollo May

Rollo May (1909-1994)

Rollo May blev født i Ada i Ohio, USA. Hans forældre blev skilt i Rollos barndom, og dette traumatiserede hele familien. I 1930 blev Rollo May færdig som bachelor fra Oberlin College i Ohio, og han tog til Grækenland for at undervise i engelsk på et amerikansk college. På denne tid tog han ofte til Wien for at høre forelæsninger af Alfred Adler, og han fik nu den tilskyndelse at tage tilbage til USA og læse teologi. Han fik sit præstediplom i 1938 fra Union Theological Seminary, hvorefter han arbejdede to år som pastor i en kongre­tio­nalistisk menighed. Dog var psykologi Rollo Mays egentlige kald, og han gav afkald på præsteskabet og indskrev sig på Colombia Univer­sitetet i New York for at studere psykologi.

Mens han arbejdede på sin doktor­afhandling, fik han tuber­kulose, og dette var en traumatisk oplevelse for Rollo May, som på dette tidspunkt nu fik en vital interesse for eksistens filosofi og blev kraftigt inspireret af eksistens teologen Paul Tillich. May kæmpede sig igennem sin livs­truende sygdom og fik sit doktorat i psykologi i 1949. Herefter havde han en lang række under­vis­ningsjobs. Sammen med Ernest Angel og Henri F. Ellenberg bidrog Rollo May til den første amerikanske bog om eksistens psykologi, "Existence", som blev udgivet i 1958. Denne bog spillede en central rolle for frem­komsten af den humani­stiske psykologi bevægelse - og sammen med andre bøger, gjorde denne bog Rollo May til en nøgle­person inden for eksistens psykologien. Rollo May lykkedes i at fusionere eksi­sten­tialisme og psyko­analyse til en eksistens psykologi, der tager udgangs­punkt i det enkelte menneskes egen, særlige livsverden og væren.

---

Frederick "Fritz" Perls, grundlæggeren af gestaltterapi.

Læs om Fritz Perls og gestaltterapi her

---

Humpsykkens perspektiver

Humpsykken fremkom på samme tid som Anti-psykiatri Bevægelsen, anført af den skotske psykiater Ronald D. Laing (der bl.a. kritiserede overforbruget af psykofarmaka), og begge retninger har en mængde træk til fælles.

Senere har flere personligheder sluttet sig til forskningen og arbejdet inden for den humanistiske psykologis bevægelse, f.eks. den østrigske psykiater og grundlægger af logoterapien Viktor Frankl og italieneren Roberto Assagioli (1888-1974), grundlæggeren af psykosyntesen. I øvrigt er transpersonlig psykologi såvel som NLP (Neuro-Linguistic Programming) også fremkommet på baggrund af det tredie paradigme i moderne psykologi. Således er de metoder og resultater, som diverse humanistiske og eksistentialistiske psykoterapeuter arbejder med, blevet særdeles mangfoldige og interessante med årene.

---

Socialpsychology ~ Site with more than 5,000 links
Engelske Verber Regelmæssig og uregelmæssig bøjning

Gode råd og anden hjælp er velkommen.

---

http://neft.homepage.dk/humpsyk.htm | | klik siden 07-AUG-1996