Forsiden/Menu/HOME
CHARLES DICKENS - Flemming Ravns hjemmeside om Charles Dickens på dansk. Flemming Ravn's homepage about Charles Dickens in Danish.


Flemming Ravns hjemmeside
om
CHARLES DICKENS

Seneste opdatering 05-AUG-2012 (ver. 1.75)


© Denne FØRSTE DANSKE HJEMMESIDE OM CHARLES DICKENS.
er redigeret og ejet af lektor Flemming Ravn ( Mail mig)




Charles Dickens (1812-1870)

Levnedsskildring

Charles Dickens blev født fredag den 7. februar 1812 i Landport ved Portsmouth i det sydlige England. Med sin rige litterære produktivitet skulle han senere blive en af Victoriatidens - ja, Verdens - største og mest populære forfattere. Lad os begynde med at se på Charles Dickens' eget liv.

Omskiftelig barndom

Charles' far, som hed John Dickens, var kontormand i ét af det britiske søværns lønnings­kontor. Som barn flyttede familien en del rundt, og allerede som barn stiftede Charles Dickens bekendtskab med mange forskellige sider af det engelske samfund.

Da Charles var to, blev faren forflyttet til Somerset House i London. I 1817 flyttede familien til Chatham, hvor faren havde fået arbejde på søværnets skibsværft. Det var nok, mens familien boede dér i Chatham, i Medway Valley, at Charles Dickens havde de lykke­ligste barn­doms­dage - men livet var omskifteligt for ham og familien, og som barn skulle Charles Dickens komme til at opleve lidt af hvert. Der er ingen tvivl om, at disse personlige oplevelser har formet ham - både som person og som forfatter.

I 1822 blev Charles Dickens' far flyttet tilbage til london­kontoret, og Dickens-familien fik bolig i Camden Town. Faren havde den vane at bruge flere penge, end han tjente. Det betød, at han på et tids­punkt kom til at skylde så mange penge væk, at han røg i gælds­fængsel i Southwark. Det var i 1824, da Charles blot var 12 år gammel.

Familien skulle stadig leve og tjene til livets ophold, skønt de havde mistet farens indtægt. Hvad gjorde de så? Jo, den unge Charles, som var den ældste af børnene, blev hentet ud af skolen og sendt i arbejde. Han kom til at arbejde på fabrikken Hungerford Market, hvor man farvede støvler. Her tjente han seks shilling om ugen.

Senere har Charles Dickens beskrevet, hvorledes han betrag­tede denne periode i sit liv som den mest for­fær­delige. Mens han arbejdede på fabrikken, boede han alene på et pen­sionat. Han følte sig meget ensom og forladt - det var ingen spøg at blive sat til at udføre børne­arbejde.

Børnearbejde og forfærdelige forhold

Tidsmæssigt befinder vi os i de år, hvor industri­alise­ringen for alvor tager fart i Eng­land. Der opstår fabrikker, industri, offentlige anlægsarbejder osv. Mange menne­sker oplever effekten af tidens udvikling. Under indtryk netop af kapita­lismens bevægelse ind i industri­alise­ringen er det på denne tid, at Karl Marx i Tyskland begynder at udfærdige sine teorier.

Charles Dickens oplever industri­alise­ringen indefra - og det er uhyrlige forhold, som han stifter bekendt­skab med. Det er sikkert svært at fore­stille sig, hvordan det kan have været, hvis man tager udgangs­punkt i vores eget hjemlige velfærdssamfund nu og her. Men dengang var arbejdsdagen lang og hård, lønnen lav, og arbejderne havde ingen rettigheder. De var næsten en slags slaver!

Børnearbejde var dengang en naturlig del af arbejdslivet i England. De fleste familier var fattige og var nødt til at lade deres børn arbejde for at tjene penge nok til at overleve. Der var mange børn i alle aldre, der måtte pukle lange dage med hårdt og beskidt arbejde til næsten ingen løn. At opleve dette påvirkede Charles Dickens meget. Som voksen arbejdede han mål­rettet for at forbedre de sociale forhold all-round i samfundet, inklusive oprettelsen af et social­væsen.

Sine erfaringer med børnearbejdet gav også stof til hans bøger. Uden direkte at anføre at visse passager i hans bøger var helt eller delvis selvbiografiske, skil­drede han nogle af sine oplevelser i sine romaner. Disse realistiske skildringer havde ikke kun dramatisk-litterær effekt, men søgte også at påkalde offent­lighedens op­mærk­somhed på de vold­somme sociale problemer.

Man kan måske sige, at det var god timing, at farmoren døden, da Dickens kun havde arbejdet få måneder på fabrikken. På denne måde kom familien til at arve nogle penge, og Dickens' far blev løsladt fra gældsfængslet, og Dickens selv blev fritaget fra fabriksarbejdet.

Han ansøgte om at blive oplæser på British Museum, og dér oplæste han med stor iver værker af Shakespeare, Goldsmiths "History of England", and Bergers "Short Account of the Roman Senate".

Til journalistikken

Charles Dickens havde kærlighed til det skrevne bogstav. Efter at have lært sig selv stenografi kunne han hurtigt og pladsbesparende nedfælle taler ord for ord. Dermed var han lige så stille på vej ind i journalistikken. Og London var en spændende metropol at udforske og arbejde i - og samtidig var byen centrum i det store engelske imperium. Og London kom også til at spille en central rolle som tidsmæssig og stedlig ramme (eng. setting) i hans senere litteratur, der handler om "menneskeskæbner" i victoriatidens England.

Som 16-årig blev han retsreporter og arbejdede med at samle avisstof i retssale. Han skrev for True Sun (1830-32) og for Mirror of Parliament (1832-34) (hvor han referede fra parlamentets behandlinger af lovforslag; og han syntes, at de fleste politikere var opstyltede og vævende i deres talemåde, omend enkelte også virkede ærlige mht. deres ønske om at gøre England til et bedre sted at leve). Senere skrev han også for the Morning Chronicle (1834-36).

Han fik hurtigt ry for at være "den hurtigste og mest præcise mand på skansen", og han kunne fejre sin vundne lykke med "en ny hat og en vældig flot blå kappe med en blød kant af fløjl," som én af hans venner beskrev hans forkærlighed for at klæde sig i en dandy-agtig (lapset) tøjstil.

Fra 1830 bidrog Dickens regel-mæssigt til Monthly Magazine og til The Evening Chronicle, ligesom han også redi-gerede Bentley's Miscellany. Disse arbejdsår efterlod hos Dickens en varig kærlighed til journalistik samt en modstand og et mishag over for uretfærdig lovgivning.

Dickens bliver forfatter

Hans karriere som fiktions-forfatter begyndte i 1833, da han begyndte at udgive noveller og essays i tidsskrifter og magasiner.A Dinner at Poplar Walk var Dickens' første trykte sketch, som udkom i Monthly Magazine i december 1833. Stykket gjorde ham så stolt, at han senere fortalte, at "da jeg gik ned til West-minster Hall, gik jeg ind i den i en halv times tide, fordi mine øjne var så slørede af glæde og stolt-hed, at jeg ikke kunne klare at gå på gade og var ikke klar til at blive set dér."

I 1836-37 blev "Sketches by Boz", illustreret af Cruikshank, publi-ceret i bogform. "The Post-humous Papers of the Pickwick Club" blev udgivet i månedlige hæfter fra april 1836 til november 1837.

Dickens og kvinderne

Der var også kvinder i Dickens' private liv. Hans forhold til Maria Beadnell, der var datter af en bankmand, sluttede dog efter fire års samliv i 1833.

Tre år senere giftede Dickens sig med Catherine Hogart, der var datter af hans ven George Hogarth, som var redaktør for den nyligt etablerede "Evening Chronicle". Sammen med Catherine fik de ti børn. Men i 1858 gik de hver til sit. Nogle af dem, som har forsket i og skrevet om Charles Dickens' liv, har haft på fornemmelsen, at han var blevet mere glad for Catherines søster, Mary, der var flyttet ind i deres hjem, men var død som 17-årig i 1837 i Dickens' arme.

Senere blev Mary genoplivet af Dickens og blev brugt som skabelon for én af perso-nerne i hans romaner, nemlig Dora Copperfield. Der har uden tvivl været et stærkt kær-lig-heds-bånd mellem de to, for Dickens ønskede at blive begravet ved siden af Mary og bar også hendes ring hele livet.

En anden af Catherines søstre, Georgina, flyttede og ind hos familien, og for-fat-teren blev forelsket i hende. Der er altså meget, der tyder på, at Dickens var glad for kvinder. I tillæg hertil havde han en åre-lang affære med skue-spille-rinden, Ellen Ternan, som han mødte og stiftede bekendt-skab med i den sidste tredie-del af 1850'erne.

Dickens' betydning for litteraturen

Med sin rige litterære produktivitet skulle han senere blive en af Victoriatidens - ja, Verdens - største og mest populære forfattere. Hans værker er præget af realistiske beskrivelser af omtrent alle aspekter af samfunds­livet i datidens England, herunder brede skildringer af de forskellige sociale klasser, deres laster og fortrin.

Charles Dickens skrev også meget de meget ulige sociale forhold i det britiske samfund, om uretfærdig og hykleri. Samtidig var han imod dødsstraf og havde en kritisk holdning til retssystemet og advokaterne. Når vi læser Dickens nuomdage, får vi således et indblik i Victoria­tidens Stor­bri­tannien, set gennem hans øjne og fortolkning. Romanen som skriveform slog igennem i anden halvdel af 1700-tallet. Indtil da havde litte­ra­tur mest bestået af digtning og drama, og med sin særdeles produk­tive roman­skriveri, var Dickens med til at sikre, at romanen fik en virkelig guldalder i 1800-tallet.

I sine 58 leveår skrev Charles Dickens 15 større romaner og et utal af noveller og artikler. Han skabte et helt univers af personer i sine bøger. Personerne heri optræder med vidt forskelligt psykologisk sindelag i, f.eks. den onde gnier Scrooge; forfatterspiren David Copper­field; den filan­tropiske Mrs. Jellyby; tyvebandelederen Fagin; og den tillids­fulde og uskyldige Mr. Pickwick. Nogle af disse personer var bygget over modeller fra virke­lig­hedens verden.

Dickens' eftermæle

Dickens døde den 9. juni 1870. Ind­skriften på hans grav­sten i Poet's Corner i West­minster Abbey siger: "Han sympa­ti­serede med de fattige, de lidende og de under­trykte; og ved sin død, har Verden mistet en af Englands største forfattere."

Citater af Dickens

Ingen som letter byrden for en anden er ubrugelig.
No one is useless in this world who lightens the burden of it to anyone else.

Næstekærlighed (velgørenhed) begynder derhjemme og retfærdighed med éns nabo.
Charity begins at home and justice begins next door.

Fandtes der ingen onde mennesker, fandtes der heller ikke gode advokater.
If there were no bad people there would be no good lawyers.

Her er rettesnoren for forretningsopgørelser: snyd andre, for de ville snyde dig, hvis de kunne. Det er den sande regel for forretninger.

Hvemsomhelst kan føre sig frem i højt humør, når han er velklædt, men det er der ikke megen fortjeneste ved.
Any man may be in good spirits and good temper when he's well dressed. There ain't much credit in that.

Mennesket har ingen ret til at tilfredsstille sin formålsløse nysgerrighed ved at udøve grusomhed.

Stil ingen spørgsmål, så vil du ikke få serveret nogen løgn.
Ask no questions, and you will be told no lies.

Det er overstået, og det kan ikke gøres om, og det er da en slags trøst. Siger de i Tyrkiet, når de hugger hovedet af den forkerte mand.
It's over, and can't be helped, and that's one consolation, as they always say in Turkey, when they cut the wrong man's head off.

Et kærligt hjerte er den mest sande visdom.
A loving heart is the truest wisdom.

En mand, som ikke kan betale, får en anden, som ikke kan betale, til at stille sikkerhed, for at han skal betale.

Hemmelighedsfuld, selvtilfreds og ensom som en østers.
Secret, and self-contained, and solitary as an oyster.

Køer er min lidenskab. Jeg har altid sukket efter at trække mig tilbage til en svejtsisk gård og leve helt omgivet af køer. Og porcelæn.
Cows are my passion. What I have ever sighed for, has been to retreat to a Swiss farm, and live entirely surrounded by cows - and china.

Fortrydelser er de grå hårs naturlige domæne.
Regrets are the natural property of grey hairs.

Et udvalg af Dickens' værker på dansk

  • Barnaby Rudge
  • Bleak House
  • David Copperfield
  • Et juleeventyr
  • Lille Dorit
  • Nelly og hendes bedstefar
  • Nicholas Nickleby
  • Oliver Twist
  • Pickwick Klubben
  • Rejseminder
  • Store forventninger
  • To byer
  • Vor fælles ven


Links til hjemmesider om Dickens




Hele dette website har haft besøg siden 07-AUG-1996, optalt af Webcounter.



Gode råd og anden hjælp er velkommen.


© Flemming Ravn, Denmark ~ http://neft.dk/dickens.htm