IDENTITET. Identitetsdannelse. Identitetskrise. Socialisering. Kultur. Opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

Definition: HVAD ER IDENTITET? © Copyright: Lektor Flemming Ravn, dobbelt cand.mag. & M.A. Uddrag må citeres med kildeangivelse. Opdateret 10. januar 2019 (ver. 4.55) De artikler, som jeg henviser til fra denne hjemmeside, afspejler ikke nødvendigvis min egen holdning, men er vinkler som kan nuancere emnet i en undervisningssituation. Fester, venner, kæreste/ægtefælle samt arbejde, uddannelse og fritidsinteresser og ikke mindst éns forældre og familie. Der er mange ting, som præger et menneskes liv. Der er mange ting, som indvirker på éns følelse af identitet. Identitet handler om, hvem man er. Man kan pege på to væsentlige komponenter i identitet, nemlig 1) SELV-IDENTITET, dvs. éns selvbillede som handler om vores subjektive oplevelse af, hvem vi selv er. Éns selv-identitet vil almindeligvis opleves som kontinuerlig over tid og sted, således at man (eventuelt med små nuancer) kan genkende sig selv i sig selv i dag, i går og i forgårs og som konfirmand. På denne måde bliver éns oplevelser og tankeverden - samt éns fortælling om én selv - en vigtig del af éns identitet. 2) SOCIAL IDENITET, dvs. andres opfattelse af én. Dette begreb handler om vores væremåde og handlemåde, når vi interagerer med andre. Hvordan vi optræder i sociale situa- tioner. Samtidigt får vi feedback på vores adfærd, idet vi kommunikererer (verbalt og non-verbalt) med andre, og andre menneskers adfærd og kommunikation vil afspejle, hvordan de oplever os. I sociale situationer kan man eventuelt indtage en bestemt rolle, f.eks. kan man hurtigt komme ind i en rolle som klassens "lækre score-kaj" eller klassens "tjekkede håndbold-pige", men man er selvfølgelig altid mere end sin rolle. Eksistentiel balance Det kan være en fordel, at der er et stort sammenfald mellem éns selv-identitet og éns sociale identitet, fordi det giver en form for eksistentiel balance. Dog er det karakteristisk ved det senmoderne menneske, at det konstant er under udvikling, man taler om, at identiteten er "plastisk", dvs. den er formbar og kan hele tiden formes. I det følgende kan I læse om, hvordan identiteten formes og/eller påvirkes. Mennesker har en fysisk såvel som psykisk grænse, som de ønsker andre skal respekere, og som skal respekteres, for at man trives optimalt. I bussen ønsker man f.eks. ikke, at fremmede mennesker skal komme alt for tæt på og kline sig op og ned ad én, særligt ikke hvis der er andre tomme pladser i bussen. Og psykologisk set findes der hos de fleste et privat område, hvor man har brug for at være sig selv. Fransk-mændene taler om "chacun son petit jardin privé", hvilket er et privat livsrum, man har behov for at have for sig selv, og hvor man kan udfolde sig på sine egne præmisser. Det mediefikserede samfund I det konstant overvågede og mediefikserde senmoderne samfund er der tendens til, at menneskers privatliv ikke længere respekteres som privat, idet det ser ud som om, at alle menneskers liv og identitet er blevet et offentligt anliggende. Alting skal dokumenteres i familiealbummene, og al adfærd bliver opregnet digitalt lige fra éns CPR-nummer og karakterbladene i skolen, lægebesøg, bibliotekslån og medicinforbrug til alle de gange man anvender sit dankort eller søger på Google. Eller éns telefonsamtaler. Alt logges og gemmes. Således kan éns forbrugs- og medievaner siges at være en ikke uvigtig del af éns identitet. For eksempel stod der i Berlingske Tidende den 13/2 2010, at en rundspørge fra Berlingske Research viser, at "25 procent af 520 adspurgte 15-19-årige unge ser op til deltagerne i det kontroversielle realityprogram »Paradise Hotel«, hvor unge deltagere fester, drikker, dyrker sex og skændes for åben skærm." Læs artiklen. Realitystjernernes beundres for deres tilsyneladende mod, selvtillid og evner til at optræde i medierne. og de er eftertragtede scoreobjekter samt idoler for mange unge. Der kan i mentaliteten være tendens til, at man først føler, man "eksisterer", når man har været "stjerne" i et medie - eller kender én, der har... Dette at reality-stjerners sex, mediefokus og "vilde fester" bliver til forbilleder - samtidig med de mange normer og krav om udseende og opførsel, som mange vælger at underlægge sig - disse ting synes i kombination at føre til en ekstremt selvcentreret selviscenesættelse i dagliglivet, hvor man agerer og "poserer" i de sociale medienetværk i højere grad end IRL. DEFINITION af "identitet" Selve ordet "identitet" stammer fra den latinske rod idem, som betyder "den samme". Når man taler om et menneskes identitet, fæstner man sig altså ved, at der er noget ved personen, som "altid" er det samme. At være den samme henviser til følgende fem egenskaber: 1) At man er sin egen individualitet med et typisk særkende, f.eks. udseende, væremåde, sprog, stemme, kropssprog, humør, psyke osv. samt at man føler en selv-helhed i forhold til alle de roller, som man indtager i forskellige sammenhænge, relationer og situationer. 2) At der er en væsentlig kontinuitet (dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng) i éns liv, selvoplevelse og selvopfattelse i dag, i går og i morgen. Som jeg plejer at sige til mine elever: "Man skulle jo nødig vågne op i sin seng en morgen og pludselig tro, at man er sin lillebror!" Og når jeg lukker øjnene og tænker tilbage på da jeg var 7 år, så ved jeg, at det jeg husker, er "mine egne" erindringer. 3) At det billede man har af sig selv nogenlunde stemmer overens med det billede, andre har af én. 4) Identitet har også at gøre med den livsfortælling, som vi og andre fortæller om os selv. Fortællingen er på en måde vores tolkning af det, vi har oplevet og erfaret gennem vores liv. 5) I et moderne post-traditionelt forbrugersamfund som det danske er en anden vigtig faktor, at vi definerer os ud fra vores forbrug, medier og livsstile - samt i lige så høj grad baserer vores identitet sig på de grupper og fællesskaber vi hører til. G I D D E N S og ARENA-IDENTITET (Kilde til afsnittene om Giddens: Anthony Giddens bog "Modernitet og selvidentitet - Selvet Og Samfundet Under Sen-Moderniteten") Identitet har også en kropslig og social side, som indbefatter hvordan vi ser ud, klæder os osv., og hvem vi omgås. Den britiske sociolog Anthony Giddens har beskrevet det moderne menneskes identitet eller selvidentitet, som han kalder det, som en størrelse, der til forskel fra før i tiden aldrig vil kunne etableres endeligt. Hvor mennesker tidligere var født til en bestemt identitet på grund af sin slægt eller familiens sociale stand/arbejde, beror et menneskes identitet i dag i langt højere grad på personens eget ansvar. Giddens mener, at det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at der sket et sammenbrud af normer og traditioner. Selv-identiteten er ikke længere noget givet, er ikke længere bestemt af slægtens eller kulturens traditioner i individets handlingsverden. Hvert individ er - på baggrund af egne værdier og behov - FRISAT til at træffe sine EGNE VALG og vælge sine egne traditioner. Når store dele af det senmoderne menneskes liv ikke længere fastlægges af gamle mønstre og fastlagte traditioner, står hver enkelt hele tiden over for at skulle træffe vigtige livsstilsvalg. Dette hele tiden at skulle vægle kan medføre stor usikkerhed og tvivl. Dog foretages valgene ikke altid alene - men kan også ske gruppemæssigt eller i samspil med andre mennesker. Livsstil forstår Giddens som rutiniseret praksis, der inkluderer boligindretning, karrierevalg, adfærd, håndtering af sociale situationer, tøj- og spisevaner, kontrol over kroppen og dens fremtoning. Éns rutiner kan til stadighed omformes, og på denne måde kan éns livsstil ændres. Muligheden for forandring ligger derfor latent i senmoderne menneskers identitet. Andre ting, som er vigtige for identiteten er køn, etnicitet, hudfarve, seksualitet, modersmål med mere. Det er naturligvis ikke alle identitetsmarkører, man vælger frivilligt. At man er født som dansker er selvfølgelig en idenitetsmarkør, som er rimelig stabil, med mindre man bosætter sig i udlandet og kapper alle forbindelserne til sit tidligere liv. Ved at træffe sådanne livsstilsvalg, definerer en person hvem han/hun er. Identiteten er derfor aldrig helt færdigskabt, den er hele tiden under skabelse. Den påvirkes af de valg - og ikke mindst af de steder, vi færdes. Nogle af de valg, der træffes, kan have rod i, at man gerne vil have et bestemt "image", idet alt hvad vi foretager os kan siges at have en form for symbolværdi i forhold til den enkeltes identitet. Andre valg kan være truffet ud fra særlige værdier, som den enkelte har: f.eks. at blive vegetar eller at melde sig ind i et bestemt politisk parti. Anthony Giddens mener, at vores færden i forskellige sociale arenaer er med til at give hvert individ en livsfortælling. I det hele tager hænger vores livsfortælling, som således er præget af de livsvalg vi foretager og har foretaget, tæt sammen med vores identitet. I SOCIALPSYKOLOGIEN taler vi om, at individet bl.a. dannes og skabes i kraft af de relationer og roller, vedkommende har i de grupper og miljøer, det færdes i og er en del af. Man kalder disse grupper og miljøer for sociale arenaer. Dels vælger man at færdes i bestemte sociale arenaer, som af den ene eller anden grund virker tiltrækkende på én, og dels skaber man sig forskellige roller og relationer i disse grupper. Ligesom man selv præges af gruppen, kan man også selv præge de andre i gruppen. Man kan sige, at de forskellige individer i en social arena spejler sig i hinanden og i gruppen som helhed. Man kan også tale om gruppeidentitet - dvs. når man færdes i en gruppe eller social arena, får man en særlig tilknytning til gruppeidentiteten, som kommer til at blive en del af én selv. I alle grupper, hvor mennesker interagerer (samvirker) er der rollemodeller og udveksling af ideer. Der er normer, og der kan være bestemte ting, som bliver trendy og kommer på mode (f.eks. bestemt påklædning eller det at have en bestemt slags hund) - og disse forhold kan også være påvirket af forskellige socialklasser. I visse grupper i de højere socialklasser er det måske trendy at køre i Mercedes eller have chihuahua-hunde. Sådanne trends kan også sprede sig til andre grupper og socialklasser. Social ulighed Social ulighed klassificeret som socialklasser kan i nogen grad forklare forskelle i kultur, levevilkår, livsstil, forbrugsmønstre, uddannelse, værdier og sundhedstilstand. Eksempelvis lever veluddannede mænd 10 år længere end lavtuddannede mænd - mens danske kvinder gennemsnitligt lever 3-4 år længere end mænd. Og ifølge statistikkerne lever gifte mænd længere end ugifte mænd. Borgerne i Danmarks tre rigeste kommuner (Gentofte, Hørsholm og Rudersdal) har gennemsnitlige indkomster på omkring 360.000 kr. før skat. Dette skal sammenholdes med, at i 2007 var den GENNEMSNITLIGE indtægt for danskerne 234.100 før skat pr. person. I modsætning hertil er indtægten meget lavere i udkantskommuner som Bornholm, Langeland og Lolland, der ifølge statistikkens måde at beregne på synes at være de fattigste områder i landet. Det allerfattigste område i Danmark er Nordvestkvartetet i København (2400 NV), hvor indbyggerne har den laveste indkomst overhovedet. (Kilde: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE966641/afstand-mellem-top-og-bund-vokser/) Definition af SOCIALGRUPPER I Danmark har Socialforsknings-instituttet i en del år anvendt et system med 5 socialgrupper: 1) Den økonomiske og akademiske overklasse (dvs. godsejere, fabrikanter og velhavere samt direktører/chefer med mindst 50 underordnede samt selvstændige i byerhverv med 21 ansatte samt mennesker med jobs, der kræver minimum FEM ÅRS universitets-uddannelse så som læger, lektorer, magistre, lingvister, antropologer, etnologer, arkitekter, biologer, arkæologer, biomedicinere, fysikere, kemikere, psykologer, økonomer, matematikere, geologer, DJØF'ere, astronomer, jurister, handelsjurister, advokater, dommere, dyrlæger, tandlæger, agronomer, bromnitologer, kunsthistorikere, præster, farmaceuter (apotekere) samt konservatorieuddannede musikere samt cand.merc.'ere) henregnes til "socialgruppe 1" (i år 2000 udgjorde denne socialgruppe 9% af befolkningen). 2) Folk med en bachelorgrad og andre mellem- lange uddannelser (f.eks. sygeplejersker, journalister, politibetjente, fysioterapeuter, bibliotekarer, folkeskolelærere, civiløkonomer, merkonomer, datamatikere, teateruddannede skuespillere, HD'ere, ED'ere, socialrådgivere, diplomingeniører, samt selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede) henregnes til "socialgruppe 2" (2000: 16%). 3) Landmænd, der ejer deres egen gård og besætning/marker samt selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte og funktionærer med 1-10 underordnede klassificeres som "socialgruppe 3" (2000: 17%). 4) Faglærte arbejdere (ansatte elektrikere, tømrere, mekanikere, VVS'ere, bagere m.v.) og husmænd udgør "socialgruppe 4" (38%). 5) Ufaglærte arbejdere (dvs. arbejdere UDEN uddannelse højere end folkeskolen eller gymnasiet/hf, specialarbejdere) udgør "socialgruppe 5" (21%). Nogle gange anvender man "Socialgruppe 6" til at betegne folk uden for arbejdsmarkedet, som lever af overførsels-indkomst (f.eks. mennesker på langvarig kontanthjælp, indsatte i fængsler, studerende m.v.). Betegnelsen er mest en metafor. Denne gamle inddeling tager ikke så meget hensyn til lønindtægt, men mere til folks "plads" i samfundet, primært i kraft af deres formueforhold og uddannelse eller mangel på samme. BEMÆRK: Således kan en ufaglært arbejder (f.eks. skraldemand, socialgruppe 5) sagtens tjene meget mere end f.eks. en sygeplejerske (socialgruppe 2). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og samfundsklasser Det skal også nævnes, at der er andre måde at opgøre sociale forskelle på. Med baggrund i folks indtægt, boligforhold og uddannelsesniveau regner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med følgende fem samfundsklasser i Danmark: 1) overklassen (2,1% af befolkningen pr. 2009) 2) den højere middelklasse (12% af befolkningen) 3) middelklassen (30% af befolkningen) 4) arbejderklassen (42,4% af befolkningen) 5) underklassen (13,5% af befolkningen). Tilbage til Giddens og det senmoderne samfund Giddens mener, at mennesker i det senmoderne samfund er karakteriseret ved at tilpasse sig til de sociale arenaer, de færdes i, mens de færdes i dem - og hurtigt kan tilpasse sig nye miljøer. Han mener, at éns færden i bestemte sociale arenaer er med til at definere, hvem man er - og dermed give én identitet. Færdslen i de sociale arenaer er med til at give det senmoderne individ en følelse af selv-identitet. Det handler om at afsøge territorier, prøve grænser, opbygge et image. Derfor kan man sige, at identiteten i det senmoderne samfund er mere flydende - dvs. omskiftelig og mindre afgrænset, idet man altid kan tilføje nye dimensioner til sin identitet, hvis man "vælger" det. Og éns væremåde og identitet ændrer sig, alt efter hvilken arena man befinder sig i, uden at man er rolle-forvirret. Identitetsdannelsen til en varig livsbetingelse for det senmoderne menneske. Individet i det senmoderne samfund er således i stand til at ændre sin livsstil og udskifte sit værdisæt afhængigt af, hvilke sociale arenaer vedkommende befinder sig i, og uden at det giver anledning til uløselige identitetskonflikter. Den senmoderne identitet er evigt formbar. I sammenhæng med socialisering er vedkommendes færden i sociale arenaer af stor betydning, for at et barn og en ung kan danne sin identitet og personlighed. Selvidentiteten skabes og opretholdes gennem en ubrudt række af refleksivt begrundede valg. Selvrefleksion er ifølge Giddens den definerende egenskab ved selvidentiteten. Det refleksive betyder, at individet hele tiden må reflektere over sig selv (hvem er jeg? hvad vil jeg?) og sine handlinger (passer det jeg gør nu til, hvad jeg har lyst til, og hvem jeg gerne vil være?). Identiteten er afhængig af narrativitet - hvilket Giddens forklarer som evnen til at holde en fortælling i gang. Det er en vedvarende og aktiv stillingtagen til sin egen biografi - hvem er jeg? hvordan lyder min livsfortælling? Multikulturalisme: Den monokulturelle, homogene (ensartede) nationalstat er i Danmark og andre europæiske lande kommet under pres de senere år på grund af stor indvandring fra ikke-vestlige lande. Den stigende kulturelle pluralisme i de vestlige lande - med mange etniske minoriteter og deres forskellige baggrunde, kulturer, sprog, spisevaner, religion med mere - har medført store individuelle og gruppemæssige forskelle mellem de forskellige samfundsborgeres identiteter. Diversiteten (forskelligheden) i de enkelte menneskers fortællinger, fremtoning, værdier og ønsker er blevet meget mere udpræget end førhen. I det multikulturelle samfund søger heterogene (forskelligartede) identiteter, kulturytringer og etniske grupperinger at komme til udtryk side om side i en form for samdrægtighed (sameksistens) - men ægte multikulturalisme er der kun tale om i få tilfæde. Oftest er der snarere tale en form for ghettoisering, hvor hver gruppe lever i monokulturelle enklaver side om side, det meste af tiden afsondrede fra hinanden uden at "blande sig". Hvis normer i forskellige grupper er meget forskellige og rigide (stive), kan dårligt stillede boligområder udvikle mange former for sociale problemer. Dette kan blandt andet skyldes dårlig integration af fremmedborgere. Hvis man som indvandrer føler sig forskelsbehandlet, kan det medføre vrede og utilfredshed. I det hele taget kan vrede og manglede sociale muligheder medføre had, vold (herunder hustruvold), larm, hærværk og bandekrig. Det er en ugunstig situation, der går begge veje. På det seneste er det kommet frem, at i belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm. Læs Politikens artikel om det. ERIK ERIKSONS TEORI Ifølge ERIK ERIKSONS teori er særligt ungdommen (hans 5. psykosociale stadium) vigtig for en persons identitets-dannelse. I denne alder synes kammeraterne og grupper af jævnaldrende ("peer groups") samt offentligt kendte mennesker (idoler) at være meget vigtigere rollemodeller for de unge end deres forældre og deres normer og anvisninger. Begreber som gruppepres (engelsk "peer pressure") og mediepåvirkning er også yderst interessante i denne sammenhæng. I puberteten og teenage-årene kommer tidligere uløste konflikter i familien atter op til overfladen. Puberteten, hvor de unge bliver kønsmodne (oftest i teenageårene), er et menneskes anden periode med selvstændiggørelse (den første periode var i analfasen, hvor Jeg'et og trangen til selvstændighed ifølge Freud og Erikson udvikles). Erikson regner med de otte psykosociale stadier, som barnet skal gennemleve (til forskel fra Freud, som opererede med fem psysoseksuelle faser). Hos Erikson spiller udfoldelsen og udviklingen af Jeget i samspillet med sociale relationer og sociale indflydelser en større rolle en Det Ubevidste og drifterne hos Freud. Erikson mener, at hver alder har sin udfordring. Han kalder denne udfordring for udviklingskrise, og han siger, at der er en udviklingskrise i hver af de otte stadier. Desuden mener han, at den måde et individ klarer denne krise på, får videre betydning for vedkommende senere i livet. Man tager så at sige sine erfaringer med. ERIKSONS 5. STADIUM: Nu skal den unge gradvis løsrive sig fra familien for til sidst at flytte hjemmefra, skabe sit egen hjem og livsform - skabe sin egen form for familie uanset om det er en "almindelig" heteroseksuel kernefamilie bestående af far, mor, børn og vovse; et singleliv; en familie bestående af en enlig mor og tre børn; et bofællesskab; et hjem for handicappede; et ideologisk kollektiv i storbyen eller et økologisk landboliv i en familie med mange børn (og dyr) på en bondegård - eller mange af de andre bo- og samlivsformer, som man kan vælge mellem i vores tid. Det er meget typisk, at unge vil gøre oprør mod forældrene og deres værdier. Det er en helt naturlig reaktion og et led i børns løsrivelses-proces fra forældrene og familien. Gruppen af venner og jævnaldrende får stor betydning for individet i teenage-årene, hvor unge får en vigtig del af deres identitet fra de grupper og fællesskaber, de tilhører - eller drømmer om at tilhøre - som f.eks. rollemodeller og referencegrupper, kendte mennesker, musikikoner, inspirende unge/voksne osv. UANSET hvad, har forældrene ofte en holdning til eller stærke ønsker om, hvordan deres børn bør indrette sig. Der er mange måder at indrette sig på - og vi skal huske, at Verden er større end det lille smørhul, vi selv bor og lever i - og ingen måde er naturligvis rigtigere eller finere end en anden. Samtidig kan det ske, at forældrene har svært ved at give slip på børnene - eller den unge har lyst til at løsrive sig og stå på egne ben. Alle disse nævnte ting kræver energi og mod - og kan skabe forvirring eller kaos i den unges liv. Dette medfører ifølge Erikson, at teenagere kommer i en slags identitetskrise, hvor de for alvor skal prøve at danne en identitets-helhed i alle deres oplevelser og i alle de roller, de har i Livet. Hvis dette lykkes på en positiv måde - og i overensstemmelse med definitionen i de fire punkter øverst i artiklen - og vedkommende har en positiv indstilling til fremtiden og udvikler en idé om, hvad han eller hun gerne vil her i Livet, kan man sige, at den unge har udviklet en helstøbt identitet. En have en helstøbt identitet betyder, at personen føler sig "hjemme" i sig selv, og at det er resultatet af de muligheder og valg, som personen gradvis har sat sammen til et dækkende billede af sig selv. Identitetskrise er det ord, der af Erikson bruges om hele identitets-dannelses-processen, fra den begynder ved 12-årsalderen og til den slutter omkring 20-årsalderen. Hvis den unge ikke lykkes i at skabe en identitets-helhed, fordi vedkommendes liv er meget fragmenteret, og vedkommende ikke kan forene sine forskellige roller i de forskellige sociale arenaer, og vedkommende ikke rigtigt lykkes med at udvikle en idé om, hvad han eller hun gerne vil her i Livet, siger Erikson, at vedkommende lider af "identitetsforvirring". Her formår den unge ikke at fastholde én bestemt identitet og flakker måske mellem flere identiteter. Det er der ikke noget dårligt i, men det kan give en oplevelse af splittethed, som kan være uhensigtsmæssig. "Negativ identitet" Hvis den unge på grund af dårlig eller traumatisk opvækst har nogle indre sår, der kun svært kan heles, kan han eller hun udvikle en såkaldt "negativ identitet", som er en identitet, der definerer sig i modsætning til forældrenes og/eller samfundets ønsker - og som Erikson mener den unge bevidst eller måske især ubevidst vælger for at gøre oprør mod forældrene eller samfundets normer og værdier. Her kan den negative identitet være en slags skjold mod nogle problemer, vedkommende måtte have. Negativ identitet gør sig især gældende, når den unges oprør består i at gøre det modsatte af, hvad deres forældre og samfundet forventer af dem - måske netop fordi de alligevel aldrig ville kunne blive det, forældrene ønskede. Negativ identitet skyldes ofte sociale problemer, som måske kan vise sig i form af dragning imod "anderledes" (samfunds-nedbrydende?) subkulturer, begyndende alkoholisme og hash-rygning, bander, hærværk, dropout fra ungdoms-uddannelse, begyndende sindssygdom og/eller ungdoms-kriminalitet. Man taler om, at disse unge søger "negativ opmærksomhed". Nogle unge kommer måske med - eller vælger at gå ind i - i en religiøs eller politisk bevægelse, en SEKT eller en KULT, som har nogle helt andre værdier og mål end forældrene og mainstream-samfundet, og dette kan skabe visse konflikter, men behøver ikke altid at gøre det. Der er mest tale om negativ identitet, hvis vedkommende bruger disse ting til at skabe negativ opmærksomhed omkring sig selv og være i bevidst opposition til alt og alle. Måske falder autonome ind under denne betegnelse. Der er ofte et bevidst eller ubevidst OPRØR i den slags livsstilsvalg. Nogle vælger at engagere sig i hærværk og hate crimes. At være med i en partikulær SEKT eller være tilhænger af en bestemt partikulær ideologi behøver ikke at være negativ identitet. Der kan være tale om en "oprigtig" form for overbevisning og idealisme, som ikke udspringer af vrede, had eller modstand mod forældrene og/eller samfundet. Det handler om, hvor konstruktivt projektet er. Omvendt kan det også nogle gange være en måde at tiltrække sig negativ opmærksomhed. At begrebet "negativ identitet" anvendes så hyppigt viser måske det etablerede samfunds ønske om at definere og distancere sig fra afvig og utilpassethed i opførsel, påklædning og normer hos maginaliserede ungdomskulturer som modsætning til en mere blåstemplet "normalitet", der omfatter et flertal af unge, der måske er mere tilpassede og "almindelige". Det er vigtigt at være opmærksom på, at "negativ identitet" er et værdibaseret begreb, som er en afstandtagen til dem, som ikke "passer ind" i det borgerlige samfund, eller hvis normer, adfærd og holdninger står i direkte opposition dertil. Uanset hvad, vil alle samfund have en mainstreamkultur og nogle, som falder udenfor, enten fordi de frivilligt har valgt at stå uden for - eller er blevet marginaliseret af Livet eller omgivelserne. Samtidig kan de normgivende magthaverne i et samfund have en interesse i at undertykke eller tage afstand fra mennesker med en meget anderledes livsstil og meget anderledes holdninger end dem selv - her står lovgivningen og de sociale normer i forlængelse af hinanden. Når vi anvender begrebet "negativ identitet" i psykologi og samfundsfag skal vi derfor være bevidste om dette faktum. I det kommunistiske diktatur Sovjetunionen (1917-1991) skete det ofte, at folk med udprægede "forkerte" meninger blev tvangsindlagt på psykiatrisk sygehus uden at være psykisk syge - eller fik domme, der sendte dem til koncentrationslejre i Sibirien i en årrække. Lignende eksempler findes fra andre totalitære dikaturer både i nutid og i fortid så som nationalsocialimens Tyskland (1933-1945) og mange andre. BEMÆRK: At være anderledes - eller have en negativ identitet - betyder således ikke, at man skulle være forkert. Derimod betyder det blot, at der er en stor diversitet (forskellighed) i forskellige menneskers selvudtryk, valg og levevis. MEN når dette er sagt, skal det medtages, at negativ identitet ofte er knyttet til elementer af destruktiv og selvdestruktiv levevis. Læs mere om begrebet SUBKULTUR her. Alkohol, udskejelser med mere At have en udskejende periode i sit liv behøver ikke kun været dårligt, hvis man altså ikke mister kontrollen over sit liv og ryger helt ud på et sidespor. Vi skal f.eks. være opmærksomme på de positive konsekvenser (såkaldte GEVINSTER), det er at være del af en subkultur-gruppe (som mest er bundet sammen på grund af hash-rygning el. binge drinking), og som derfor dyrker deres negative identitet: i gruppen føler man tilknytning og kan få accept (hvilket man måske ikke gør i andre sammenhænge), og måske får man endog anerkendelse for, hvor meget man kan drikke og skeje ud, samtidig med at man blæser på samfundets og andre gruppers normer og regler. For hvis der ikke var positive aspekter ved diverse former for misbrug, ja, så var det jo heller ikke tillokkende at ryge ud i! Selvom alkohol og stoffer er giftige for kroppen, kan brugerne føle, at de får mere selvtillid, når de er påvirkede - de tør mere, og de er kommet væk fra at tænke på deres dagligdags problemer (jfr. forsvarsmekanismen flugt). Problemet er, at alkohol og stoffer for nogle mennesker kan være meget afhængighedsskabende, og det vil sige, at efter nogen tid kan vedkommende ikke undvære det - virkningen og gevinsten (selvtillid, flugt, gruppefølelse) ved at være påvirket. Læs artiklen Are There Positive Aspects To Binge-Drinking? og artiklen i Berlingske Vennekreds er afgørende for unges stofbrug Det skal dog fremhæves, at Erikson mener, at et individ udvikler sin identitet gennem HELE Livet, ud fra de typiske, universelle udviklingsopgaver, de forskellige aldre (stadier) indeholder, og han lægger vægt, at Jeget er stærkt, samt at Jegets interaktion i mangfoldige sociale relationer og færden i mangfoldige sociale arenaer er med til at skabe vedkommendes identitet. Det betyder også dette optimistiske, at man under de rette omstændigheder kan have mulighed for at rette op på fortidens fejltrin samt udvikle uudviklede egenskaber, evner og talenter. "Marginalisering" Dette begreb henviser til svækket kammeratskab og socialt netværk, hvilket kan have forskellige psykosociale årsager. Nogle mennesker er meget indadvendte af natur og har svært ved at knytte tætte, sociale bånd til andre. Begrebet henviser også til, at man ikke har adgang til at deltage mere fuldt ud i fælles sammenhænge med andre, f.eks. på jobmarkedet eller i vennekredse. Mange mennesker i Danmark i dag er ensomme. Måske føler de sig "udenfor" - det er meget nemt at føle sig forkert eller føle, at man er på det forkerte sted - men det betyder ikke, at man nødvendigvis ér "forkert". Det handler mere om en følelse af at være malplaceret. MEN hvis vedkommende ikke gør noget ved sin situation, kan han eller hun risikere at blive socialt marginaliseret. Ensomhed har ikke noget at gøre med, om man er gift eller enlig, for man kan godt være ensom, selvom man færdes iblandt mange mennesker. Ensomhed handler derimod om ikke at føle sig rummet, værdsat eller forstået af de mennesker og miljøer, som omgiver én. Hvis man ikke formår at kommunikere harmonisk med andre mennesker samt danne bånd og have nære personlige relationer kan man føle sig ensom - og ensomheden kan føre til social marginalisering, hvor man gradvis bliver kørt ud på et sidespor og ikke længere er en aktiv del af samfundslivet. Dette kan f.eks. meget nemt ske, hvis man ikke har nogen tilknytning til en uddannelsesinstitution eller arbejdsmarkedet. Men det at være arbejdsløs i sig selv er ikke ensbetydende med at være social marginaliseret - det handler om, hvorledes man coper med (tackler) situationen. At være anderledes At være anderledes kan netop have noget at gøre med, om man føler, at man bor og lever på det rette sted og kan falde ind i livspulsen og livsstilen dér. Man kan godt være anderledes UDEN at tilhøre en minoritet. Men tit kan dette at tilhøre en minoritet gøre, at man føler sig anderledes i visse sammenhænge. Ikke alle minoriteter bliver diskrimineret, men hvis man f.eks. på ét punkt er lidt anderledes end flertallet (punker, emo, ordblind, stammer, kristen, mulat, skinhead, fysisk eller psykisk handicappet, døv, blind, avant-garde-musiker, bøsse eller lesbisk, enlig mor med tre små børn osv.) og bor i en provinsby, kan man føle sig alene, fordi man ikke har et stærkt netværk med andre, der er lige sådan. Man kan også føle sig anderledes, hvis éns forældre tilhører en religion, en sekt, en kult, en særligt politisk parti, en særlig ideologi eller bor i et kollektiv med anderledes normer end i mainstream-samfundet - og man egentlig selv ikke føler sig hjemme i dét miljø, som forældrene tager én ind i. Enkelte mennesker oplever ligefrem grov diskrimination, mobning eller overfald (hatecrimes), fordi de tilhører en minoritet. Læs en mulig psykologisk forklaring på hatecrimes under punktet FORSKYDNING i denne artikel. Hvis vedkommende derimod flytter til et andet sted, hvor der er andre af samme slags, kan han/hun finde nye venner og danne nye sociale relationer. Det kaldes geografisk mobilitet, når et individ har ressourcer til at flytte sig geografisk og begynde en ny tilværelse et andet sted. (Begrebet social mobilitet henviser især til mulighederne i et samfund for at forbedre sin socio-økonomiske situation, stræbe opad, avancere og skifte socialgruppe). GLBT-personer | LGBT-personer Eksempelvis bor der mange bøsser, lesbiske og biseksuelle i alle sociale lag på Frederiksberg, i København og i Århus, og dér kan bøsse-lesbiske "flygtninge" fra provinsen finde ligesindende og frekventere et større udvalg af sociale arenaer, hvorved der opstår nye netværk og stærke subkulturer. I de fleste lande er cirka 10% af befolkningen GLBT-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner). (Læs evt. mere om GLBT her). En persons sociale og biologiske køn samt vedkommende seksualitet kan være en vigtig del af vedkommendes identitet, men er ikke hele identiteten. Man er selvfølgelig mere end blot sin lyst og sit køn. Nogle GLBT-personer vokser op i stærkt heteronormative miljøer, hvor de får det indtryk, at deres følelser er forkerte, men homoseksualitet og biseksualitet er helt normalt og findes hos både mennesker og over 450 arter i dyreriget. Hvor det sociale krav til konformitet er stor, er tolerancen ofte lille. Læs mere om heteronormativitet. Derimod er der mange gange "højere til loftet" og mere plads til diversitet i storbyen, hvor folk er vant til at møde eller omgås mange flere forskellige slags mennesker. Hvor det sociale krav til konformitet er lille, er tolerancen stor. I storbyen stikker forskelligartede individer mindre ud, og på store steder kan den sociale kontrol og diskrimination være mindre udtalt end i små lokalsamfund. Dog findes intolerance og hatecrimes også i storbyen, men her har individet mange andre muligheder for ikke at føle sig udenfor, hvilket ofte ikke er tilfældet i mindre byer, hvor kulturtilbuddende, mulighed for netværk og udfoldelsesmulighederne er begrænsede. Læs om begrebet SUBKULTUR her. Læs evt. Queer-aktivist: »Folkeskolen er kun for heteroer«. Læs artiklen Vi fordømmer enlige mødre. Social eksklusion (udelukkelse) Der findes former for marginalisering, som skyldes socio-økonomiske forhold. Antallet af relativt fattige i Danmark udgøres af en stor del af socialgruppe 6 og en lille del af socialgruppe 5 - måske i alt 1/10 af befolkningen. Relativ fattigdom kan betyde udelukkelse fra mainstream-samfundet, idet de fattige ikke har råd til de goder og varer, som middelklassen og overklassen har. Længere tids alvorlig sygdom eller arbejdsløshed kan - men behøver heldigvis ikke - at føre til social eksklusion (udelukkelse). Flere sociologiske undersøgelser viser, at den sociale arv så godt som slet ikke brydes i et land som Danmark, der er blandt Verdens 25 mest velhavende nationer. Børn, der lever i fattige familier - uanset om det nu er en traditionel kernefamile eller en anden slags moderne familie - vil kunne lide under, at forældrene ikke har råd til at give dem modetøj eller penge til en studietur med klassen. Éns sociale (økonomiske) status har indflydelse på éns livsmuligheder og påvirker således også éns identitet. Statistikkerne viser, at mennesker, der lever i fattige eller usle vilkår, har voldsomt meget større sandsynlighed for at lide under helt eller delvis fattigdomsbetingede omstændigheder så som sindssygdom (psykoser, psykopati), vold, livsstilssygdomme (fejlernæring, diabetes II), "funktionel analfabetisme", mangel på uddannelse, kriminalitet, alkoholisme, stofmisbrug, incest, omsorgssvigt og vanrøgt af børn, utilpassede unge samt dårlige boliger, slum og hjemløshed. Det er en ond cirkel, og ovennævnte forhold er ofte med til at fastholde vedkommende i den sociale eksklusion. Mennesker der lever under så uhyre sociale vilkår kaldes af og til "sociale tabere"... MEN hvis det lykkes en person at bryde ud af nogle af disse tunge forhold, taler man om "mønsterbrydere". Læs evt. Niels Kølles kronik i Politiken Ulighed er en bombe under middelklassen. BOLIG: Hvor man bor og færdes er også en del af éns identitet. Mennesker, som på visse punkter er ens, kommer tit til at bo ved siden af hinanden. På denne måde sker det også, at mennesker fra bestemte klasser og socialgrupper ofte kommer til at bo i samme kvarter, ligesom indvandrere fra et bestemt land måske foretrækker at bosætte sig ved siden af deres landsmænd. Socio-geografisk er det en velkendt kendsgerning, at i forbindelse med social eksklusion (udelukkelse) kommer de fattige til at bo i særlige, bestemte fattige områder af byen - der kaldes ghettoer. Der sker så at sige en ghettoisering. Dette gælder for såvel danskere som for immigranter og flygtninge. Hvis det område, man bor i, desuden er arkitektonisk grimt og er præget af arbejdsløshed, manglende muligheder og vold - hvad det ofte er - kan det være befordrende for psykiske lidelser som depression, håbløshed og selvmord samt kriminalitet. Ligeledes dør mennesker i socialt udsatte kvarterer tidligere end folk i velhavende områder. Læs eventuelt artiklen "Lavtlønnede dør nu 10 år før velstillede i Politiken (20/1 2011). Det er et politisk spørgsmål, om man vil løse fattigdomsproblemet i Danmark - hvis det altså kan løses. Børn og voksne fra middelklassen og den økonomiske/ akademiske overklasse kan naturligvis også have problemer, herunder livsstilsproblemer, men ofte er der samtidig ressourcer samt ressourcepersoner til stede i vedkommendes omgivelser, hvilket i mange tilfælde indebærer, at de uheldige virkninger af problemerne afbødes noget. Og alkoholisme og omsorgssvigtede børn findes i alle sociale lag - men har forskelligt udtryk. Det ser ud til, at mennesker, der er opvokset i eller bor i ressource-stærke miljøer, at have større resiliens (modstandsdygtighed) over for sociale problemer i hvert fald målt over tid. BEMÆRK: Man KAN bryde den negative sociale arv, ikke at det nødvendigvis er nemt. Med hensyn til familier, der er præget af stærk alkoholisme og/eller psykisk psygdom og deraf følgende elendige levevilkår og social nød, siger statistikken, at 1/3 af børnene vil videreføre samme levevilkår, mens 2/3 børnene IKKE vil videreføre dem, f.eks. ikke vil blive alkoholikere og genskabe de samme uheldige livsbetingelser i voksenalderen, som de er opvokset under. At videreføre den sociale arv kaldes også social determinisme. Forskerne er uenige om, i hvor stor grad social determinisme finder sted. Læs to forskellige artikler fra dagbladet Politiken: 1) Johannes Schmidt Nielsen: "VKO skaber underklasse af udlændinge". 2) Per Michael Jespersen, opinionsredaktør: "Underklassen mangler moral - ikke penge". Der findes mange fremtrædende social-psykologer, der teoretiserer over, hvorledes individet dannes i samspil med det samfund, vedkommende lever i. Altså, at det i høj grad er samfundet, der er med til at forme den enkelte. Læs evt. mere om den amr. socialpsykolog Erich Fromm. De artikler, som jeg henviser til fra denne hjemmeside, afspejler ikke nødvendigvis min egen holdning, men er vinkler som kan nuancere emnet i en undervisningssituation. Kom snart på besøg her igen.     WWW neft.dk

IDENTITET. Identitetsdannelse. Identitetskrise. Socialisering. Kultur og opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

Sund kost | Kognitiv psykologi & terapi | Psykologi | Carl Gustav Jung | | Humanistisk psykologi | Home