IDENTITET. Identitetsdannelse. Identitetskrise. Socialisering. Kultur. Opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

Definition: HVAD ER IDENTITET? © Copyright: Flemming Ravn Neft, lektor, cand.mag. et art. Må citeres med kildeangivelse. Opdateret 1. september 2010 De artikler, som jeg henviser til fra denne hjemmeside, afspejler ikke nødvendigvis min egen holdning, men er vinkler som kan nuancere emnet i en undervisningssituation. Fester, venner, kæreste/ægtefælle samt arbejde/uddannelse og fritidsinteresser. Der er mange ting, som præger et menneskes liv. Identitet handler om, hvem man er. Man kan pege på to væsentlige komponenter i identitet, nemlig a) éns selvbillede, som handler om vores subjektive oplelvelse af kontinuitet over tid og sted; samt b) andres opfattelse af én. Begrebet "social identitet" kan bruges i sammenhæng med b) og handler om vores væremåde og handlemåde, når vi interagerer med andre. Det kan være en fordel, at der er et stort sammenfald mellem éns selvbillede og éns sociale identitet, fordi det giver en form for eksistentiel balance. Mennesker har en fysisk såvel som psykisk grænse, som de ønsker andre skal respekere, og som skal respekteres, for at man trives optimalt. I bussen ønsker man f.eks. ikke, at fremmede mennesker skal komme alt for tæt på og kline sig op og ned ad én, særligt ikke hvis der er andre tomme pladser i bussen. Og psykologisk set findes der hos de fleste et privat område, hvor man har brug for at være sig selv. Franskmændene taler om "chacun son petit jardin privé", hvilket kan betegnes som et privat livsrum, som man har behov for at have for sig selv og udfolde sig på sine egne præmisser. I det konstant overvågede og mediefikserde senmoderne samfund er der tendens til, at menneskers privatliv ikke længere respekteres som privat, idet det ser ud som om, at alle menneskers liv og identitet er blevet et offentligt anliggende. Alting skal dokumenteres i familiealbummene, og al adfærd bliver opregnet digitalt lige fra éns CPR-nummer og karakterbladene i skolen, lægebesøg og medicinforbrug til alle de gange man anvender sit dankort eller søger på Google. Eller éns telefonsamtaler. Alt logges og gemmes. Således kan éns forbrugs- og medievaner siges at være en ikke uvigtig del af éns identitet. For eksempel stod der i Berlingske Tidende den 13/2 2010, at en rundspørge fra Berlingske Research viser, at "25 procent af 520 adspurgte 15-19-årige unge ser op til deltagerne i det kontroversielle realityprogram »Paradise Hotel«, hvor unge deltagere fester, drikker, dyrker sex og skændes for åben skærm." Realitystjernernes beundres for deres tilsyneladende mod, selvtillid og evner til at optræde i medierne. og de er eftertragtede scoreobjekter samt idoler for mange unge. Der kan i mentaliteten være tendens til, at man først føler, man "eksisterer", når man har været "stjerne" i et medie - eller kender én, der har... Dette at reality-stjerners sex, mediefokus og "vilde fester" bliver til forbilleder - samtidig med de mange normer og krav om udseende og opførsel, som mange vælger at underlægge sig - disse ting synes i kombination at føre til en ekstremt selvcentreret selviscenesættelse i dagliglivet, hvor man agerer og "poserer" i de sociale medienetværk i højere grad end IRL. Selve ordet "identitet" stammer fra den latinske rod idem, som betyder "den samme". Når man taler om et menneskes identitet, fæstner man sig altså ved, at der er noget ved personen, som "altid" er det samme. At være den samme henviser til følgende fire egenskaber: 1) At man er sin egen individualitet med et typisk særkende, f.eks. udseende, væremåde, sprog, stemme, kropssprog, humør, psyke osv. samt at man føler en selv-helhed i forhold til alle de roller, som man indtager i forskellige sammenhænge, relationer og situationer. 2) At der er en væsentlig kontinuitet (dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng) i éns liv, selvoplevelse og selvopfattelse i dag, i går og i morgen. Som jeg plejer at sige til mine elever: "Man skulle jo nødig vågne op i sin seng en morgen og pludselig tro, at man er sin lillebror!" Og når jeg lukker øjnene og tænker tilbage på da jeg var 7 år, så ved jeg, at det jeg husker, er "mine egne" erindringer. 3) At det billede man har af sig selv nogenlunde stemmer overens med det billede, andre har af én. 4) Identitet har også at gøre med den fortælling, som vi og andre fortæller om os selv. Fortællingen er på en måde vores tolkning af det, vi har oplevet og erfaret gennem vores liv. GIDDENS og ARENA-IDENTITET I SOCIALPSYKOLOGIEN taler vi om, at individet bl.a. dannes og skabes i kraft af de relationer og roller, vedkommende har i de grupper og miljøer, det færdes i og er en del af. Man kalder disse grupper og miljøer for "sociale arenaer". Læs mere om sociale arenaer. Den engelske sociolog Anthony Giddens peger på, at mennesker i det senmoderne samfund er karakteriseret ved at tilpasse sig til de sociale arenaerer, de færdes i, mens de færdes i dem - og hurtigt kan tilpasse sig nye miljøer. Færdslen i de sociale arenaer er med til at give det senmoderne individ en følelse af selv-identitet. Det handler om at afsøge territorier, prøve grænser, opbygge et image. Derfor kan man sige, at identiteten i det senmoderne samfund er mere flydende - dvs. omskiftelig og mindre afgrænset, idet man altid kan tilføje nye dimensioner til sin identitet, hvis man "vælger" det. Og éns væremåde og identitet ændrer sig, alt efter hvilken arena man befinder sig i uden at man er rolle-forvirret. Man kalder denne fleksible form for identitet i senmoderniteten for arena-identitet. I sammenhæng med socialisering er vedkommendes færden i sociale arenaer af stor betydning, for at et barn og en ung kan danne sin identitet og personlighed. ERIK ERIKSONS TEORI Ifølge ERIK ERIKSONS teori er særligt ungdommen (hans 5. psykosociale stadium) vigtig for en persons identitets-dannelse. I denne alder synes kammeraterne og grupper af jævnaldrende ("peer groups") samt offentligt kendte mennesker (idoler) at være meget vigtigere rollemodeller for de unge end deres forældre og deres normer og anvisninger. Begreber som gruppepres (engelsk "peer pressure") og mediepåvirkning er også yderst interessante i denne sammenhæng. I puberteten og teenage-årene kommer tidligere uløste konflikter i familien atter op til overfladen. Puberteten, hvor de unge bliver kønsmodne, for de flestes vedkommende i teenageårene, er et menneskes anden periode med selvstændiggørelse (den første periode var i analfasen, hvor Jeg'et ifølge Freud og Erikson udvikles). Nu skal den unge gradvis løsrive sig fra familien for til sidst at flytte hjemmefra, skabe sit egen hjem og livsform - skabe sin egen form for familie uanset om det er en "almindelig" hetero-seksuel kernefamilie bestående af far, mor, børn og vovse; et singleliv; en familie bestående af en enlig mor og tre børn; et bofællesskab; et hjem for handicappede; et ideologisk kollektiv i storbyen eller et landboliv i en familie med mange børn (og dyr) på en bondegård - eller andre bo- og samlivsformer. Uanset hvad, har forældrene ofte en holdning til eller stærke ønsker om, hvordan deres børn bør indrette sig. Der er mange måder at indrette sig på - og vi skal huske, at Verden er større end det lille smørhul, vi selv bor og lever i - og ingen måde er naturligvis rigtigere eller finere end en anden. Samtidig kan det ske, at forældrene har svært ved at give slip på børnene - eller den unge har lyst til at løsrive sig og stå på egne ben. Alle disse nævnte ting kræver energi og mod - og kan skabe forvirring eller kaos i den unges liv. Dette medfører ifølge Erikson, at teenagere kommer i en slags identitetskrise, hvor de for alvor skal prøve at danne en identitets-helhed i alle deres oplevelser og i alle de roller, de har i Livet. Hvis dette lykkes på en positiv måde - og i overensstemmelse med definitionen i de fire punkter øverst i artiklen - og vedkommende har en positiv indstilling til fremtiden og udvikler en idé om, hvad han eller hun gerne vil her i Livet, kan man sige, at den unge har udviklet en helstøbt identitet. En have en helstøbt identitet betyder, at personen føler sig "hjemme" i sig selv, og at det er resultatet af de muligheder og valg, som personen gradvis har sat sammen til et dækkende billede af sig selv. Identitetskrise er det ord, der af Erikson bruges om hele identitets-dannelses-processen, fra den begynder ved 12-årsalderen og til den slutter omkring 20-årsalderen. Hvis den unge ikke lykkes i at skabe en identitets-helhed, fordi vedkommendes liv er meget fragmenteret, og vedkommende ikke kan forene sine forskellige roller i de forskellige sociale arenaer, og vedkommende ikke rigtigt lykkes med at udvikle en idé om, hvad han eller hun gerne vil her i Livet, siger Erikson, at vedkommende lider af "identitetsforvirring". Her formår den unge ikke at fastholde én bestemt identitet og flakker måske mellem flere identiteter. Det er der ikke noget dårligt i, men det kan give en oplevlese af splittethed. "Negativ identitet" Hvis den unge på grund af dårlig eller traumatisk opvækst har nogle indre sår, der kun svært kan heles, kan han eller hun udvikle en såkaldt "negativ identitet", som er en identitet, der definerer sig i modsætning til forældrenes og/eller samfundets ønsker - og som Erikson mener den unge bevidst eller måske især ubevidst vælger for at gøre oprør mod forældrene eller samundets normer og værdier. Her kan den negative identitet være en slags skjold mod nogle problemer, vedkommen måtte have. Negativ identitet skyldes ofte sociale problemer, som måske kan vise sig i form af dragning imod "anderledes" (samfunds-nedbrydende?) subkulturer, begyndende alkoholisme og hash-rygning, bander, hærværk, dropout fra ungdoms-uddannelse, begyndende sindssygdom og/eller ungdoms-kriminalitet. Man taler om, at disse unge søger "negativ opmærksomhed". At begrebet "negativ identitet" anvendes så hyppigt viser måske det etablerede samfunds ønske om at definere og distancere sig fra afvig og utilpassethed i opførsel, påklædning og normer hos maginaliserede ungdomskulturer som modsætning til en mere blåstemplet "normalitet", der måske omfatter et flertal, der er mere tilpasset og mere føjeligt. Uanset hvad vil alle samfund have en mainstreamkultur og nogle, som falder udenfor, enten fordi de frivilligt har valgt at stå uden for - eller fordi de er blevet marganiliseret af Livet. Samtidig kan de normgivende magthaverne i et samfund have en interesse i at undertykke eller tage afstand fra mennesker med en meget anderledes livsstil og meget anderledes holdninger end dem selv - her står lovgivningen og de sociale normer i forlængelse af hinanden. Når vi anvender begrebet "negativ identitet" i psykologi og samfundsfag skal vi derfor være bevidste om dette faktum. Det skal dog fremhæves, at Erikson mener, at et individ udvikler sin identitet gennem HELE Livet, ud fra de typiske, universelle udviklingsopgaver, de forskellige aldre (stadier) indeholder, og han lægger vægt, at Jeget er stærkt, samt at Jegets interaktion i mangfoldige sociale relationer og færden i mangfoldige sociale arenaer er med til at skabe vedkommendes identitet. Det betyder også dette optimistiske, at man under de rette omstændigheder kan have mulighed for at rette op på fortidens fejltrin samt udvikle uudviklede egenskaber, evner og talenter. "Marginalisering" Dette begreb henviser til svækket kammeratskab og socialt netværk, hvilket kan have forskellige psykosociale årsager. Nogle mennesker er meget indadvendte af natur og har svært ved at knytte tætte, sociale bånd til andre. Mange mennesker i Danmark i dag er ensomme. Måske føler de sig "udenfor" - det er nemt at føle sig forkert eller føle, at man er på det forkerte sted. Ensomhed har ikke noget at gøre med, om man er gift eller enlig, for man kan godt være ensom, selvom man færdes iblandt mange mennesker. Ensomhed handler derimod om ikke at føle sig rummet, værdsat eller forstået af de mennesker og miljøer, som omgiver én. Hvis man ikke formår at kommunikere harmonisk med andre mennesker samt danne bånd og have nære personlige relationer kan man føle sig ensom - og ensomheden kan føre til social marginalisering, hvor man gradvis bliver kørt ud på et sidespor og ikke længere er en aktiv del af samfundslivet. Dette kan f.eks. meget nemt ske, hvis man ikke har nogen tilknytning til en uddannelsesinstitution eller arbejdsmarkedet. Men det at være arbejdsløs i sig selv er ikke ensbetydende med at være social marginaliseret - det handler om, hvorledes man coper med (tackler) situationen. At være anderledes kan netop have noget at gøre med, om man er på det rette sted. Hvis man eksempelvis er punker, emo, ordblind, stammer, fysisk eller psykisk handicappet, døv, blind, avant-garde-musiker, bøsse eller lesbisk, enlig mor med tre små børn eller noget helt andet på landet eller i en kulturelt tilbage- stående, lille provinsby, kan man føle sig alene, fordi man ikke kender andre, der er lige sådan - eller måske bliver man endog diskrimineret, mobbet eller overfaldet (jfr. hatecrimes) på grund af dette. Hvis vedkommende minoritets- person så flytter til et andet sted, hvor der er andre af samme slags, kan vedkommende finde nye venner og danne nye sociale relationer. På Frederiksberg, i Storkøbenhavn eller i Århus, hvor der bor mange bøsser, lesbiske og biseksuelle i forskellige sociale lag og samfundsgrupper, kan bøsser og lesbiske "flygtninge" fra provinsen finde ligesindende og frekventere et større udvalg af sociale arenaer, hvorved der opstår nye netværk og stærke subkulturer. Mange gange er der netop kun plads til diversitet i storbyen, hvor der er mange flere forskellige slags mennesker, der interagerer, og hvor individet er mere anonymt - hvilket igen betyder at den sociale kontrol - og dermed diskrimination - er mindre udtalt. Dog findes hatecrimes og intolerance også i storbyen, men her har individet mange andre muligheder for ikke at føle sig udenfor, hvilket ofte ikke er tilfældet i forhold til homofobien eller de snævre rammer i provinsen. Læs om begrebet SUBKULTUR her. Læs artiklen Queer-aktivist: »Folkeskolen er kun for heteroer«. Social eksklusion (udelukkelse) Der findes former for marginalisering, som skyldes socio-økonomiske forhold. Antallet af relativt fattige i Danmark udgøres af en stor del af socialgruppe 6 og en lille del af socialgruppe 5 - måske i alt 1/10 af befolkningen. Relativ fattigdom kan betyde udelukkelse fra mainstream-samfundet, idet de fattige ikke har råd til de goder og varer, som middelklassen og overklassen har. Længere tids alvorlig sygdom eller arbejdsløshed kan - men behøver heldigvis ikke - at føre til social eksklusion (udelukkelse). Flere sociologiske undersøgelser viser, at den sociale arv så godt som slet ikke brydes i et land som Danmark, der er blandt Verdens 25 mest velhavende nationer. Børn, der lever i fattige familier - uanset om det nu er en traditionel kernefamile eller en anden slags moderne familie - vil kunne lide under, at forældrene ikke har råd til at give dem modetøj eller penge til en studietur med klassen. Éns sociale (økonomiske) status har indflydelse på éns livsmuligheder og påvirker således også éns identitet. Statistikkerne viser, at mennesker, der lever i fattige eller usle vilkår, har voldsomt meget større sandsynlighed for at lide under helt eller delvis fattigdomsbetingede omstændigheder så som sindssygdom (psykoser, psykopati), vold, livsstilssygdomme (fejlernæring, diabetes II), "funktionel analfabetisme", mangel på uddannelse, kriminalitet, alkoholisme, stofmisbrug, incest, omsorgssvigt og vanrøgt af børn, utilpassede unge samt slum, dårlige boliger og hjemløshed. Det er en ond cirkel, og ovennævnte forhold er ofte med til at fastholde vedkommende i den sociale eksklusion. Kan man sige "sociale tabere"? - Hvis de lykkes en person at bryde ud af nogle af disse tunge forhold, taler man om "mønsterbrydere". Hvor man bor og færdes er også en del af éns identitet. Socio-geografisk er det en velkendt kendsgerning, at i forbindelse med social eksklusion (udelukkelse) kommer de fattige til at bo i særlige, bestemte fattige områder af byen. Der sker så at sige en ghettoisering. Dette gælder for såvel danskere som for immigranter og flygtninge. Hvis det område, man bor i, desuden er arkitektonisk grimt og voldspræget - hvad det ofte er - kan det være befordrende for psykiske lidelser som depression og håbløshed. Det er et politisk spørgsmål, om man vil løse fattigdomsproblemet i Danmark - hvis det altså kan løses. Børn og voksne fra middelklassen og den økonomiske/akademiske overklasse kan naturligvis også have problemer, herunder livsstilsproblemer, men ofte er der samtidig ressourcer samt ressourcepersoner til stede i vedkommendes omgivelser, hvilket i mange tilfælde indebærer, at de uheldige virkninger af problemerne afbødes noget. Og alkoholisme og omsorgssvigtede børn findes i alle sociale lag - men har forskelligt udtryk. Læs to forskellige artikler fra dagbladet Politiken: 1) Johannes Schmidt Nielsen: "VKO skaber underklasse af udlændinge". 2) Per Michael Jespersen, opinionsredaktør: "Underklassen mangler moral - ikke penge". Der findes mange fremtrædende social-psykologer, der teoretiserer over, hvorledes individet dannes i samspil med det samfund, vedkommende lever i. Altså, at det i høj grad er samfundet, der er med til at forme den enkelte. Læs evt. mere om den amr. socialpsykolog Erich Fromm. De artikler, som jeg henviser til fra denne hjemmeside, afspejler ikke nødvendigvis min egen holdning, men er vinkler som kan nuancere emnet i en undervisningssituation. Kom snart på besøg her igen.     WWW neft.dk

IDENTITET. Identitetsdannelse. Identitetskrise. Socialisering. Kultur og opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

Sund kost | Kognitiv psykologi & terapi | Psykologi | Carl Gustav Jung | | Humanistisk psykologi | Home