Opdateret 23-SEP-2009 (ver. 2.75) | © Copyright: Flemming Ravn Neft, lektor, cand.mag. et art.

Nefts side om psykologiske Forsvarsmekanismer (Defense mechanisms) Sigmund Freud (1856-1939) Begrebet "forsvarsmekanisme" stammer fra Sigmund Freuds psykoanalyse og bruges stadig inden for psykoanalysen samt psykodynamiske tilgange til terapi og behandling. Forsvarsmekanismerne er også beskrevet og blevet forsket i af andre psykoanalytikere, herunder Sigmund Freuds datter, Anna Freud. Desuden anvendes begrebet forsvarsmekanismer også i forbindelse med sorg og krise samt i andre sammenhænge - man kan sige, at disse betegnelser er blevet en naturlig del af moderne menneskers sprogbrug i daglig tale. Forsvarsmekanismerne skal beskytte Jeget mod indre eller udefrakommende trusler. Jeget skal skånes fra at opleve ubehag (f.eks. angst), ydre trusler (f.eks. krig) samt mod at opleve noget, det ikke bryder sig om eller ikke kan identificere sig med (f.eks. nyheden om, at éns barn er blevet dræbt i trafikken). Forsvarsmekanismerne bor i Jeget (Ego) og skal beskytte mod alt for stærke og ukontrollable impulser fra Detet (Id) og Overjeget (Superego) - dvs. uhæmmede driftsønsker samt overdreven skyldsfølelse. Forsvarsmekanismerne virker som regel ubevidst for personen selv, måske ved vedkommende godt, at han/hun gør brug af forsvarsmekanismer, men vedkommende kender ikke årsagen - motivet fortaber sig i Det Ubevidste. Husk, at ifølge Freud er psyken dynamisk - dvs. psyken er energi, der er i konstant bevægelse. En del af energien kan dog være bundet i neuroser og hæmme personens selvudfoldelse. Forsvarsmekanismerne er foranstaltninger mod angst, ulyst og ubehag, som vi i tanke eller handling udfører. Forsvarsmekanismernes formål er positivt: Personligheden skal kunne leve og overleve i "virkeligheden". Som nævnt er forsvarsmekanismer vigtige Jeg-funktioner. Man kan betegnes dem som "psykens immunforsvar". Overordnet set er forsvarsmekanismerne derfor en hjælp for personligheden (som omfatter både Jeget, Overjeget og Detet), men overdreven brug af forsvarsmekanismer (som ved et meget stærkt Jeg) kan virke hæmmende på personligheden og hentyde til en neurotisk karakter. I perioder med stress og eksistentiel modgang, kan et menneskes stresstærksel og immunforsvar mindskes, og det betyder samtidig, at forsvarsmekanismernes styrke mindskes. Som følge heraf er man mere udsat for impulsgennembrud og nervesammenbrud. Forsvarsmekanismerne kan også træde i kraft i barndommen, i de såkaldte psykoseksuelle faser, på grund af omsorgssvigt. Læs mere om omsorgssvigt. Læs mere om konsekvensen af omsorgssvigt. Se Freuds personlighedsmodel "Ægget". De mest almindelige forsvarsmekanismer i alfabetisk orden Fortrængning: Man holder viden uden for Bevidstheden (Jeget) ved at fortrænge det til Detet (Id). Det kan f.eks. være erindringer om en voldtægt. Man lader som ingenting, som om det ikke er hændt. Engelsk: Repression, som verbum: to repress. NB; Ordet supression betyder "undertrykkelse", men ikke "fortrængning". Fiksering: Er en krampagtigt fastholden i en fase i éns liv, hvor man følte sig glad og tryg. Mens man er i en udviklingsfase, kan man fiksere sig i den (dvs. i dens tilfredsstillelsesformer). I oralfasen kan man f.eks. blive fikseret i den orale tilfredsstillelsesform. Senere hen kan man således være fikseret på oralsex, biden-negle eller trøstespisning hvilket giver oral pirring, lyst og tilfredsstillelse. Man kan ifølge psykoanalysens forklaringsmodel også være fikseret i analfasen med forkærlighed for analsex, S/M - eller have en pedantisk personlighed, der går meget op i kontrol og perfektionisme - eller være uhyre rodet, uordentlig og usoigneret. Fiksering i den fallisk-ødipale fase kan ytre sig som være hysterisk teatralsk, ekshibitionistisk eller have overdreven trang til masturbation og i "socialt upassende" situationer Engelsk: Fixation. Flugt = eskapisme: Man undgår kontakt med det, som vækker éns angst. Dagdrømmeri, narkomani og alkoholisme er typiske eksempler. Workaholisme (arbejdsnarkomani) kan også af og til opfattes som en form for flugt. Folk, der bor i områder med fare (f.eks. krig og terror), kan vælge at flygte fysisk, så de beholder Livet. Engelsk: escapism. Forskydning: Man flytter en følelse fra en ting/person til en anden for bedre ubevidst at kunne håndtere den. Et barn kan f.eks. forskyde sin vrede mod faren, så den bliver til angst for heste (Lille Hans). Had og negative tanker, der oprindeligt er grundlagt mod f.eks. en voldelig og autoritær far, kan ubevidst blive forskudt over på bestemte sociale kategorier af mennesker - og man kan opfatte denne kategori som voldelige eller mene, at det er legalt at udøve vold mod dem eller udrydde dem. Engelsk: Displacement. Humor: Humor er også en forsvarsmekanisme, der kan skabe distance til det, Jeget skal forsvares imod. En god latter er afvæbnende for at høre noget, som måske er prekært. Desforuden har humor andre gode effekter på psyken og helbredet, som man kan læse om her. Idyllisering: Man overbetoner urealistisk de positive træk ved en ting/person. Måske siger man: "Jeg har haft en særdeles lykkelig barndom" eller "Min familie fungerer godt". Identifikation med angriberen: Denne forsvarsmekanisme er både almen og specifik. Specifik er den i den fallisk-ødipale fase, når barnet er mellem 3 og 6 år gammelt. I forlængelse af den ødipale konflikt, hvor drengen iføgle Freud begærer moren og nærer voldsomme jalousifølelser mod faren, kan drengen uebvidst har en fantasi om farens frygtelige hævn, hvilket udmønter sig i kastrationsangst. Forsvarsmekanismernes primære funktion er, at Jeget skal undgå at føle samt at undgå at mærke indre konflikter samt konflikter mellem Jeget og omverdenen. Kastrationsangsten er for drengen på angstprovokerende, at han ubevidst begynder at identificere sig med angriberen (faren). I stedet for at forsøge at tage kampen op, identificerer drengen sig med den frygtede og uovervindelige overmagt. Det er en psykisk konfliktløsnings-metode, hvor kampen aldrig kæmpes. I stedet implicerer identifikationen med angriberen i psykoanalysen, at drengen ubevidst indoptager træk fra sin overmagt i sig. Mere konkret betyder dette, at barnet udvikler Overjeget. I denne proces ønsker drengen nu at være ligesom sin far og overtager ubevdst dennes værdier, som introjiceres ("kastes" ubevidst ind i psyken på barnet, dvs. indoptages ubevidst). I denne proces udvikles ligeledes barnets kønsidentiet, mens yderligere familien og samfundets normer og moralbegreber indoptages. På det almene plan ses denne forsvarsmekanisme også i anvendelse uden for den ødipale konflikt, og dette psykiske reaktionsmønster vedrører i høj grad stockholmsyndromet. Anna Freud (1895-1982) Forsvarsmekanismen identifikation med angriberen blev først beskrevet af Sigmund Freuds datter, Anna Freud, i bogen "Egoet og forsvarsmekanismerne", der første gang blev udgivet på tysk i 1936. Engelsk: identification with the aggressor. Projektion: Tyv tror hver mand stjæler. Egenskaber og væremåde, som man ubevidst ikke kan erkende eller acceptere hos sig selv - eller som man har fortrængt - tillægges andre. Carl Gustav Jung mente, at ubevidste indhold hos én selv manifesterer sig i éns oplevelse af andre. Er man meget sladrekællingeagtig, og er man meget kritisk i forhold til andres udseende og væremåde, burde man måske overveje at kigge på sig selv! Måske siger man: "Sikke grim/dum ham dér er". Projektioner kan fortælle, om éns intrapsykiske konflikter. Man ser splinten i andres øjne, men ikke bjælken i sit eget. Engelsk: Projection, som verbum to project onto. Rationalisering: Man efterrationaliserer begivenheder eller følelse af skam og skyld, så de tilsyneladende får fornuftig forklaring. En tvangsneurotiker (OCD-patient) kan rationalisere, at han/hun vasker hænderne, fordi de ikke er ordentligt rene, men hvis det drejer sig om 100. gang inden for et kvarter bliver det klart, at der er tale om en tvangshandling. Eller måske siger alkoholikeren: "Jeg drikker, fordi det er den bedste måde at slappe af". Engelsk: Rationalization. Reaktionsdannelse = omvending til det modsatte: Man udviser holdninger, som er i diametral modsætning til de stærke tilbøjeligheder, man har i sig. Et typisk eksempel er, hvor en tvangsneurotiker ikke i barndommen (analfasen) har fået udlevet driftsønsker om at være beskidt eller lege i mudder, og nu vender disse impulser til det modsatte (måske på grund af en streng opdragelse), således at vedkommende nu fremtræder som perfektionistisk eller har "rengøringsvanvid". Fortrængt aggression (selvudfoldelse, der er blevet én nægtet) kan komme til udtryk som en neurotisk angst for at skade andre. Således ses det, at et aktivt driftsmål erstattes med ét, som er mindre angstprovokerende eller mindre socialt uacceptabelt. Regression: På et tidspunkt i Livet kan man vende tilbage til et tidligere udviklingstrin for at søge trøst, tilfredsstillelse og lyst. Hvis en voksen mands kone dør, kan han evt. regrediere til oral- og analfasen og begynde at drikke (alkoholisme). Hvis man kører galt på motorvejen, smadrer bilen og brækker ryggen, kan man måske sutte tommelfinger ligesom en baby dier bryst. Dette er også et eksempel på, at man søger tilbage i tiden til noget, man har oplevet som trygt. Engelsk: Regression. NB: I hypnoterapi anvender man også begrebet "regression", når man i visualisering går tilbagead i tiden, men da skal det ikke forstås som en forsvarsmekanisme, men som en behandlingsteknik. Nogle arbejder også med regression i forb. med tidligere liv. Splitting: Sort/hvid tænkemåde (dikotomitænkning), findes ofte udbredt hos skizofrene, men kan også findes hos ikke-skizofrene. Man har svært ved at rumme nuancer, derfor polariseres ting i f.eks. godt og ondt. Man har en kompromisløs enten-eller-holdning til en sag. Sublimering: Såkaldte "socialt uacceptable" ønsker og driftsenergi forædles (betydningen af verbet "at sublimere") og anvendes på anden måde, på en finere måde. F.eks. kan seksualdriften komme til udtryk i kunstnerisk udfoldelse, mener den psykoanalytiske teori. Engelsk: Sublimation. Endvidere kan man læse en engelsksproget artikel om psyko-analytikeren Anna Freud her.     WWW neft.dk

© Flemming Ravn Neft, cand.mag. et art. | Mail me | | http://www.neft.dk/forsvarsmekanismer.htm

Intelligens | Depression | Kognitiv psykologi/terapi | JUNG | Humanistisk psykologi | God idé