Forsiden/Menu/HOME
Forsvarsmekanismer. Psychological defense mechanisms. Psykologi. Flemming Ravns hjemmeside for psykologi i gymnasieskolen (gymnasiet, hhx, hf, vuc). RAVN's Homepage for Psychology in High Schools, at Business Colleges and at Technical Sixth Form Colleges in DANISH. Lycée. Psykologi. Undervisning. Psykologiundervisning. Alment gymnasium. Stx. Erhvervsskoler. Ungdomsuddannelser. Psykologi. Gymnasium. Gymnasier.
Opdateret 28-APR-2014 (ver. 3.93) | © Copyright: Lektor Flemming Ravn, dobbelt cand.mag. & M.A.








Det græske bogstav PSI, som man anvender som et symbol for *psykologi*
Flemming Ravns hjemmeside
om
psykologiske
forsvarsmekanismer (Defense mechanisms)



Sigmund Freud, psykoanalysens far

Sigmund Freud (1856-1939)

Begrebet "forsvarsmekanisme" stammer fra Sigmund Freuds psykoanalyse og bruges stadig inden for psykoanalysen samt psykodynamiske tilgange til terapi og behandling. Forsvarsmekanismerne er også beskrevet og blevet forsket i af andre psykoanalytikere, herunder Sigmund Freuds datter, Anna Freud.

Desuden anvendes begrebet forsvarsmekanismer også i forbindelse med sorg og krise samt i andre sammenhænge. Man kan sige, at disse betegnelser er blevet en naturlig del af moderne menneskers sprogbrug og ordforråd i daglig tale.

Forsvarsmekanismerne skal beskytte Jeget mod indre eller udefrakommende trusler. Jeget skal skånes fra at opleve ubehag så som angst, skyld el. ulyst; ydre trusler (f.eks. krig) samt mod at opleve noget, det ikke kan udholde eller ikke kan identificere sig med (f.eks. nyheden om, at éns barn er blevet dræbt i trafikken eller en drastisk ydmygelse i al offentlighed) eller ikke kan håndtere (noget som virker overvældende, f.eks. en voldtægt).

Forsvarsmekanismerne bor i Jeget (Ego) og skal beskytte mod alt for stærke og ukontrollable impulser fra Detet (Id, f.eks. uhæmmede driftsønsker eller kaotiske følelser) og Overjeget (Superego; f.eks. overdreven skyldsfølelse). Forsvarskemanismerne skal også beskyttet Jeget mod impulser udefra, dvs. fra andre personer, f.eks. i forbindelse med Livet i dagligdagen: man beskytter sig mod at blive kørt ned af en bil på vejen osv.

VIGTIGT: Forsvarsmekanismerne virker generelt ubevidst for personen selv, dvs. uden vedkommendes bevidste kontrol. Måske kan vedkommende godt fornemme, at han/hun gør brug af forsvars- mekanismer, men vedkommende kender ikke årsagen - motivet fortaber sig i Det Ubevidste.

Husk, at ifølge Freud er psyken dynamisk - dvs. psyken er energi, der er i konstant bevægelse. En del af energien vil dog være bundet i neuroser og på sine områder hæmme personens selvudfoldelse og funktionalitet.

Forsvarsmekanismerne er foranstaltninger mod angst, ulyst og ubehag, som vi i tanke eller handling udfører.

Set fra psykens synspunkt er forsvarsmekanismernes er formål positivt: Personligheden skal kunne leve og overleve i "virkeligheden". Som nævnt er forsvars- mekanismer vigtige Jeg-funktioner. Man kan betegne dem som "psykens immunforsvar".

Overordnet set er forsvarsmekanismerne derfor en hjælp for personligheden (som omfatter både Jeget, Overjeget og Detet), men overdreven brug af forsvarsmekanismer (som ved et meget stærkt Jeg) kan virke hæmmende på personligheden og hentyde til en neurotisk karakter.

I perioder med fysisk sygdom, sult, stress og eksistentiel modgang, kan et menneskes stresstærksel og immun- forsvar mindskes betydeligt, og samtidigt er den energi, som forsvarsmekanismerne har at gøre godt med, formindsket. I sådanne perioder er man som følge heraf mere udsat for impulsgennembrud og nervesammenbrud.

Forsvarsmekanismerne kan træde betydeligt i kraft allerede i barndommen, i de såkaldte psykoseksuelle faser, på grund af omsorgssvigt. Læs mere om omsorgssvigt.

Læs mere om konsekvensen af omsorgssvigt.

Se Freuds personlighedsmodel "Ægget".

De mest almindelige forsvarsmekanismer i alfabetisk orden

  • Fortrængning: Man holder viden uden for Bevidstheden (Jeget) ved at fortrænge det til Detet (Id). Det kan f.eks. være erindringer om en voldtægt. Man lader som ingenting, som om det ikke er hændt. Engelsk: Repression, som verbum: to repress. NB; Ordet supression betyder "undertrykkelse", men ikke "fortrængning".

    Fortrængning er en ubevidst motiveret forglemmelse eller overseelse af elementer, som den individuelle persons Jeg ikke kan identificere sig med, eller ikke vil huske. Det er både selve indholdet (konflikten) samt de følelser, der omkranser indholdet (angst, rædsel, gru, aggression m.v.), som fortrænges. Derfor er der også modstand imod at bringe det fortrængte op til bevidstheden, da man så vil mærke ikke kun den fortrængte konflikt, men også de følelser, som den vækker.

  • Benægtelse: Minder om fortrængning. Benægtelse er en aktiv, men ubevidst motiveret benægten af en situation eller et forhold. Forbudte tanker eller ønsker når personens bevidsthed, men Jeget kan ikke godtage dem. Freud kunne sige til en analysand (patient i psykoanalyse): "Dit problem er, at du hader din far!", og patienten kunne svar: "Nej, det passer ikke!" - Det ville være benægtelse fra analysandens side, hvis Freud havde ret. Engelsk: Denial.

  • Fiksering: Er en krampagtigt fastholden i en fase i éns liv, hvor man følte sig glad og tryg. Mens man er i en udviklingsfase, kan man fiksere sig i den (dvs. i dens tilfredsstillelsesformer). I oralfasen kan man f.eks. blive fikseret i den orale tilfredsstillelsesform. Senere hen kan man således være fikseret på oralsex, biden-negle eller trøstespisning hvilket giver oral pirring, lyst og tilfreds- stillelse. Man kan ifølge psykoanalysens forklaringsmodel også være fikseret i analfasen med forkærlighed for analsex, S/M - eller have en pedantisk personlighed, der går meget op i kontrol og perfektionisme - eller være uhyre rodet, uordentlig og usoigneret. Fiksering i den fallisk-ødipale fase kan ytre sig som være hysterisk teatralsk, ekshibitionistisk eller have overdreven trang til onani og i "socialt upassende" situationer Engelsk: Fixation.

  • Flugt = eskapisme: Man undgår kontakt med det, som vækker éns angst. Dagdrømmeri, narkomani og alkoholisme er typiske eksempler. Workaholisme (arbejdsnarkomani) kan også af og til opfattes som en form for flugt. Folk, der bor i områder med fare (f.eks. krig og terror), kan vælge at flygte fysisk, så de beholder Livet. Engelsk: escapism.

  • Forskydning: Man flytter en følelse fra en ting/person til en anden for bedre ubevidst at kunne håndtere den. Et barn kan f.eks. forskyde sin vrede mod faren, så den bliver til angst for heste (Lille Hans). Lille Hans havde fortrængt sit begær af moren og vreden mod/angsten for sin far, men det kom ubevidst frem ved synet af heste. Had og negative tanker, der oprindeligt er grundlagt mod f.eks. en voldelig og autoritær far, kan ubevidst blive forskudt over på bestemte sociale kategorier af mennesker - og man kan opfatte denne kategori som voldelige eller mene, at det er legalt at udøve vold mod dem eller udrydde dem. Eller manden, der får en skideballe af chefen, som han ikke tør tale imod, men får sin frustration ud ved at banke konen, når han kommer hjem.

    Et andet eksempel: HATE CRIMES. Et individs personlige nederlagsfølelser og frustrationer går ud over en sagesløs person, som f.eks. når tre utilpassede indvandrerdrenge banker en bøsse på vej hjem fra byen - de kan ikke håndtere deres egne massive konflikter med samfundet/ deres uforstående forældre, og konflikter med politiet kan være et symptom herpå. For at forklare hatecrimes kan man sige, at de tre andengenerationsdrenge kanaliserer deres ubevidste had (fortrængt vrede pga. ovennævnte massive konflikter og fortrængt vrede pga. manglende mulighed for at udfolde sig selv) ud mod én, som de føler, de kan klare, og som de ved en ubevidst fejlslutning mener, de er moralsk berettigede til at foragte (rationa- lisering). OM END det kun er en lille gruppe muslimske indvandrerdrenge, der rent faktisk står bag de fleste hatecrimes mod bøsser (læs mere i Politiken), er det altså kun en begrænset mængde af alle indvandrerbørn i DK, som er voldelige eller deltager i samfundsnedbrydende aktiviteter. De nævnte udadreagerende indvandrerdrenge risikerer at give hele gruppen et dårligt ry.

    Måske kan forskydning i øvrigt delvis forklare hooliganisme. Engelsk: Displacement.

  • Humor: Humor er også en forsvarsmekanisme, der kan skabe distance til det, Jeget skal forsvares imod. En god latter er afvæbnende for at høre noget, som måske er prekært. Humor er en sund forsvarsmekanisme, og nogle gange, når vi morer os, sket det ganske automatisk (ubevidst). Desforuden har humor andre gode effekter på psyken og helbredet, som man kan læse om her.

  • Idyllisering og idealisering: Man overbetoner urealistisk de positive træk ved en ting/person. Måske siger man: "Jeg har haft en særdeles lykkelig barndom" eller "Min familie fungerer vældigt godt", idet man igennem en slags selektiv opfattelse har undladt at indkalkulere væsentlige forhold, der taler imod, og som er åbenbare for "alle andre". Ved denne forsvars- mekanisme tillægger man en ting/person alt for høje egenskaber, der er ude af proportion med virkeligheden, hvilket man også kan opleve hos folk, der er ny- forelskede. Engelsk: Idyllisation og idealisation.

  • Identifikation med angriberen: Denne forsvars- mekanisme er både almen og specifik. Specifik er den i den fallisk-ødipale fase, når barnet er mellem 3 og 6 år gammelt. I forlængelse af den ødipale konflikt, hvor drengen iføgle Freud begærer moren og nærer voldsomme jalousifølelser mod faren, som han ubevidst gerne vil have væk, kan drengen (stadig ubevidst) frygte farens frygtelige hævn, hvilket udmønter sig i kastrationsangst.

    Forsvarsmekanismernes primære funktion er, at Jeget skal undgå at mærke indre konflikter og konflikter mellem Jeget og omverdenen samt den angst, disse konflikter medfører. Kastrationsangsten er for drengen på angstprovokerende, at han ubevidst begynder at identificere sig med angriberen (faren). Det er en psykisk konfliktløsningsmetode, hvor kampen aldrig kæmpes. I stedet identificerer drengen sig med den frygtede og uovervindelige overmagt. Dett er identifikation med angriberen, der i psykoanalysen betyder, at drengen ubevidst indoptager træk fra sin overmagt i sig ud fra en ubevidst devise om, at "hvis jeg er ligesom dig, gør du mig vel ikke noget!" Mere konkret er dette medvirkende til, at barnet udvikler Overjeget.

    I denne proces ønsker drengen nu at være ligesom sin far og overtager ubevdst dennes værdier, som introjiceres ("kastes" ubevidst ind i psyken på barnet, dvs. ind- optages ubevidst). I denne proces udvikles ligeledes barnets kønsidentiet, mens yderligere familien og samfundets normer og moralbegreber indoptages. Et menneskes evne til samvittighed hænger således ifølge Freud sammen med vedkommendes fra barndommen stammende ubevidste identifiktation med og interna- lisering af forældrene.

    På det almene plan ses denne forsvarsmekanisme også i anvendelse uden for den ødipale konflikt, og dette psykiske reaktionsmønster vedrører i høj grad stockholmsyndromet.

    Sigmund Freud, psykoanalysens far

    Anna Freud (1895-1982)

    Forsvarsmekanismen identifikation med angriberen blev først beskrevet af Sigmund Freuds datter, Anna Freud, i bogen "Egoet og forsvarsmekanismerne", der første gang blev udgivet på tysk i 1936. Engelsk: identification with the aggressor.

  • Intellektualisering: Man tænker, overvejer, intellektu- aliserer, taler følelserne ihjel, idet man søger intellektuelle forklaringer på følelsesmæssige og irrationelle ting. Minder en del om rationalisering. Engelsk: Intellectualization.

  • Kompensation: Hvis en person har nogle særlige mangler på et eller flere områder, kan vedkommende ubevidst dække sig ind ved at overbetone andre områder, som kommer til at overskygge manglen. En person, som føler han/hun er meget grim, kan f.eks. opføre sig kompensatorisk ved at være overdrevent vittig eller meget charmerende. Dette behøver ikke at være dårligt - med mindre det er så over- drevent, at det er belastende for andre. Det er set, at én med store mindreværdskomplekser ubevidst har valgt at blive skuespiller for at få andres hyldest/bekræftelse. Engelsk: Compensation, verbum to compensate.

  • Projektion (J'et udtales som /j/, og det tilhørende verbum "at projicere" udtales også med /j/): Tyv tror hver mand stjæler. Egenskaber og væremåde, som man ubevidst ikke kan erkende eller acceptere hos sig selv - eller som man har fortrængt - tillægges andre. Carl Gustav Jung mente, at ubevidste indhold hos én selv manifesterer sig i éns oplevelse af andre.

    Er man meget sladrekællingeagtig, og er man meget kritisk i forhold til andres udseende og væremåde, burde man måske overveje at kigge på sig selv! Måske siger man: "Sikke grim/dum ham dér er". Projektioner kan fortælle, om éns intrapsykiske konflikter. Man ser splinten i andres øjne, men ikke bjælken i sit eget. Engelsk: Projection, som verbum to project onto.

  • Rationalisering: Man efterrationaliserer begivenheder eller følelse af skam og skyld, så de tilsyneladende får fornuftig forklaring. En tvangsneurotiker (OCD-person) kan rationalisere, at han/hun vasker hænderne, fordi de ikke er ordentligt rene, men hvis det drejer sig om 100. gang inden for en time, bliver det klart, at der er tale om en ufrivillig tvangshandling. Måske siger alkoholikeren: "Jeg drikker, fordi det er den bedste måde at slappe af" - eller hash- misbrugeren: "Jeg ryger hash, fordi så falder jeg i søvn på en afslappet måde". Det er en måde at benægte / bortforklare adfærd ved at bruge tilsyneladende rationelle argumenter. Husk, dette er ubevidst for personen selv. Engelsk: Rationalization.

  • Reaktionsdannelse = omvending til det modsatte: Man udviser holdninger, som er i diametral modsætning til de stærke tilbøjeligheder, man har i sig. Uacceptable og angstprovokerende tilstande drives bort fra bevidstheden ved at overdrive i modsat retning. Et typisk eksempel er, hvor en tvangsneurotiker ikke i barndommen (analfasen) har fået udlevet driftsønsker om at være beskidt eller lege i mudder, og nu vender disse impulser til det modsatte (måske på grund af en streng opdragelse), således at vedkommende nu fremtræder som perfektionistisk eller har "rengøringsvanvid".

    Fortrængt aggression (selvudfoldelse, der er blevet én nægtet) kan komme til udtryk som en neurotisk angst for at skade andre. Således ses det, at et aktivt driftsmål erstattes med ét, som er mindre angstprovokerende eller mindre socialt uacceptabelt.

  • Regression: På et tidspunkt i Livet kan man vende tilbage til et tidligere psykologisk udviklingstrin for at søge trøst, tilfredsstillelse og lyst. Hvis en voksen mands kone dør, kan han evt. regrediere til oral- og analfasen og begynde at drikke (alkoholisme). Hvis man kører galt på motorvejen, smadrer bilen og brækker ryggen, kan man måske sutte tommelfinger ligesom en baby dier bryst. Dette er også et eksempel på, at man søger tilbage i tiden til noget, man har oplevet som trygt. Engelsk: Regression. NB: I hypnoterapi anvender man også begrebet "regression", når man i visualisering går tilbagead i tiden, men da skal det ikke forstås som en forsvarsmekanisme, men som en behandlingsteknik. Nogle arbejder også med begrebet "regression" i forb. med tidligere liv.

  • Splitting: Sort/hvid tænkemåde (dikotomitænkning), der ofte findes hos skizofrene, men kan også findes hos ikke-skizofrene. Man har svært ved at rumme nuancer, derfor polariseres ting i f.eks. godt og ondt. Man har en kompromisløs enten-eller-holdning til en sag. Man deler f.eks. folk op i henholdsvis "fantastiske" og "forfærdelige" og mangler nuancerne derimellem. Dette er en meget primitiv forsvarsmekanisme (dvs. fra spædbarnealderen) , som skal beskytte individet, når det forsøger at nagivere i en stor og uoverskuelig, nuanceret verden.

  • Sublimering: Såkaldte "socialt uacceptable" ønsker og driftsenergi forædles (betydningen af verbet "at sublimere") og anvendes på anden måde, på en finere måde. F.eks. kan seksualdriften komme til udtryk i kunstnerisk udfoldelse, mener den psykoanalytiske teori. Engelsk: Sublimation.

    Endvidere kan man læse en engelsksproget artikel om psyko-analytikeren Anna Freud her.




  •  
    Google
     
    WWW neft.dk


    © Flemming Ravn Neft, cand.mag. et art. | Mail me | Opad - til sidens begyndelse | http://www.neft.dk/forsvarsmekanismer.htm
    Intelligens | Depression | Kognitiv psykologi/terapi | JUNG | Humanistisk psykologi | God idé