SOCIALE ARENAER. Socialisering. Opdragelse. Kulturel påvirkning. Opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

HVAD ER SOCIALE ARENAER? © Lektor Flemming Ravn, dobbelt cand.mag. & M.A. Opdateret 14. august 2013. I socialpsykologien taler vi om, at individets identitet dannes og vedligeholdes i kraft af de relationer og roller, som vedkommende har i de grupper og miljøer, det færdes i og er en del af. Dette gælder både i og uden for hjemmet. Sociale arenaer er ikke kun steder, men drejer sig om konkrete sociale situationer, man befinder sig i og vedkommendes evne til at færdes og agere i de forskellige arenaer. Anthony Giddens mener, at vores færden i forskellige sociale arenaer er med til at give hvert individ en livsfortælling. I det hele tager hænger vores livsfortælling tæt sammen med vores identitet. Hvilke fællesskaber indgår individet i? Hvilke regler og normer gælder der dér. Man kalder disse grupper, situationer og miljøer for "sociale arenaer", og de kan være yderst ganske forskelligartede - fysiske såvel som virtuelle steder - eksempelvis: En sportslige sammenhæng (f.eks. sportsklub, håndbold, tai chi, taekwondo, fodbold, zumba, tennis, kitesurfing, fitness) En uddannelsesinstitution (f.eks. hf, gymnasium, vuc, hhx, htx, teknisk skole, efterskole, Kaospiloterne, højskole, aftenskole, skuespillerskole, universitet) Moderne internetbaserede sociale netværk, dating sites og computerspil (f.eks. Facebook, Twitter, ICQ, MSN Messenger, Elitedaters.dk, scor.dk, Boyfriend.dk, Girlfriend.dk, QX.se, Dating.dk, Counterstrike og World of Warcraft) Samtale og sms via mobilen Et fritidsjob (f.eks. flaskedreng i Irma, barnepige, bagerjomfru, tømrer, it-mand, studentermedhjælp, elektriker, politibetjent, lektor, arkitekt, læge osv.) En hobby (at spille i et band, spille i Tivoligarden, badminton, skak, samle på mønter el. frimærker, eje hest, gå til ridning, gå til dans, gå til yoga og meditation, gå til kor osv.) Noget som relaterer til den unges seksualitet (f.eks. det lokale diskotek eller gay pride) En parti­politisk ungdoms­forening (f.eks. Liberal Alliances Ungdom, Konservativ Ungdom, SFU, Radikal Ungdom, VU osv.) En NGO / græsrods­bevægelse (f.eks. Folkebevægelsen mod EU, Amnesty International, SIAD, Rebel, Greenpeace, OOA, Dansk Vegetarforening) Den lokale ungdomsklub En fagforening (f.eks. LO Ungdom, Kristelig Fagforening) Dannelsesrejse til udlandet (f.eks. i kibbutz i Israel, "hippietur" til Indien, "sabbatår" i Thailand, "surfertur" til Australien, "opdagelsesrejse" i Sydamerika osv.) + de mennesker man omgiver sig med på rejsen i længere tid En etnisk ungdomsklub (f.eks. klub for tamilske unge, bosnisk folkedans, Alliance Française osv.) En ikke-religiøs forening (f.eks. Humanistisk Samfund eller Ateistisk Samfund) En religiøs forening (f.eks. Pinse­kirkens ungdoms­kor, Metodistkirkens spejdere, FDF/FPF, KFUM/K, Hare Krishna, Luthersk Mission, Indre Mission) Med til sociale arenaer hører også de steder, man kommer sammen med sin familie, samt bestemte mennesker, man møder i opvæksten ved dagligdags eller særlige begi­venheder: f.eks. bedste­forældrene, dåb, juleaften, konfir­mation eller nonfir­mation, forældrenes arbejds­pladser, for­ældrenes nære venner, skade­stuen, naboerne i opvækst­kvarteret, skole­kammerater, ferie i udlandet, sommerhus (som måske ligger i en anden egn af landet) osv. I de sociale arenaer er der mange ting, der er med til at knytte et individ sammen til gruppen. Det er naturligvis først og fremmest den fælles aktivitet (sport, dans, fester, politik osv.). Derudover er der tit særlige normer og regler, der gælder i gruppen med hensyn til adfærd og holdninger. Plus der kan være tale om, at man iklæder sig bestemte former for tøj og tilbehør (f.eks. spilledragt i fodbold, modetøj, et V-mærke hvis man støtter Venstre - samt en særlig påklædning og ultrakort frisure hvis man er punker eller skinhead. Eller man kan bære en mala (perlekæde), hvis man er buddhist. Dertil kommer vaner, f.eks. forskellige spisevaner. Der kan også være tale om bestemte sprogkoder (en særlig måde at tale på). Måske har får individerne et særligt kæle- eller kaldenavn. Der er mange måder at styrke fællesskabsånden på i den sociale arena. De er med til at give både gruppen og den enkelte persons identitet. BEMÆRK, at de sociale arenaer ikke kun er steder, men også specifikke SITUATIONER. F.eks. er Mark i 2.g. i én social arena, når han til dagligt følger undervisningen i sin klasse. Derimod er han i en anden social arena, når han om fredagen er til fest på samme gymnasium, fordi det er en anden begivenhed med andre "spilleregler". Læg derfor også mærke til, at adfærd og normer varierer fra arena til arena. De sociale arenaer, man frekventerer, er med til at give en person et selvbillede af, hvem han eller hun er. Man beholder en social arena, så længe det passer med éns selvbillede, dvs. passer med sådan som man gernve vil se sig selv. Når en social arena ikke længere passer ind i én selvbillede og éns livsfortælling, dropper man den. I sammenhæng med socialisering er ved-kommendes færden i sociale arenaer af stor betydning, for at et barn og en ung kan danne sin identitet og personlighed. Identitet handler bl.a. om, hvem man er, éns eget selvbillede samt andres opfattelse af én. Læs en definition af begrebet identitet. SOCIALE ARENAER ER ifølge ERIK ERIKSONS teori særligt vigtige for unge i teenageårene (jfr. hans 5. psykosociale stadium), hvor unge ifølge ham kommer i en identitetskrise, og hvor de for alvor skal prøve at danne en identitets-helhed ud fra alle deres oplevelser og alle de roller, de har i Livet. Hvis dette ikke lykkes, vil unge udvikle en såkaldt "negativ identitet" eller "identitetsforvirring", mente Erikson. Læs mere herom i artiklen om identitet. Begreber som gruppepres (engelsk "peer pressure") og mediepåvirkning er også yderst interessante i denne sammenhæng. Færden i familiemæssige sammenhænge samt i de forskellige sociale arenaer er således - som en del af socialiseringen - vigtige faktorer for, at et barn og en ung kan danne sin identitet. Læs mere om begrebet socialisering, som vi ofte anvender i psykologi, samfundsfag, historie og dansk. Læs også om begrebet SUBKULTUR her. Kom snart på besøg her igen.     WWW neft.dk

SOCIALE ARENAER. Socialisering. Opdragelse. Kulturel påvirkning. Normer. Roller. Opvækst. Ung.

Sund kost | Kognitiv psykologi & terapi | Psykologi | Carl Gustav Jung | | Humanistisk psykologi