HETERONORMATIVITET, KØN og queer theory. IDENTITET: Identitetsdannelse. GLBTQ. Identitetskrise. Socialisering. Kultur. Opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

HVAD ER HETERONORMATIVITET? © Copyright: Lektor Flemming Ravn, dobbelt cand.mag. & M.A. Uddrag må citeres med kildeangivelse. Opdateret 2. november 2014 (ver. 2.44) EMNET KØN HAR OPTAGET forældre og andre i hundredevis af år, f.eks. hvordan skal man opdrage børn, og hvilken slags legetøj bør man give henholdsvis drenge og pige. Kan piger gå til fodbold? Kan drenge lege med dukker? Kan en anfører på fodboldlandsholdet være homo? Skal man kønsopdele børnehaver? Hvordan kan det være, at drenge synes at trives mindre i uddannelsessystemet end piger? Diskussionen - og opfattelsen - af køn er tit præget af stereotyper og fordomme, men man må holde fast i, at mennesker først og fremmest er individer som det primære. Det kønslige er først noget sekundært eller tertiært. I de sidste mange årtier, har køn også været et akademisk felt, der kan forskes i. Først i form af feminisme, siden i form af minoritetsstudier. Et tidligt spørgsmål har gået på at diskutere, hvorvidt køn er noget biologisk determineret, eller om det er en social og kulturel konstruktion. I Danmark er kønsdebatten blevet legitim, og kønnene har opnået større lighed gennem årene. Men er alle slag vundet? Kønsspørgsmålet har i Occidenten været relevant, bl.a. fordi det ene køn besad en række privilegier, som det andet køn ikke havde. For 125 år siden var det almindeligt, at mænd arbejdede uden for hjemmet, mens det var normen, at danske kvinder arbejdede i hjemmet som husmødre. Og hvis kvinder endelig arbejdede ude, fik de en noget lavere løn end mænd for samme arbejde. Sådan er det stadigvæk på nogle områder: Heteroseksuelle besidder en række privilegier, som bøsser og lesbiske, biseksuelle og transseksuelle ikke har: hjHeteroseksuelle har nemmere ved at adoptere. Endvidere er det heteroseksuelle, der har et hævdvundet institutionaliseret monopol på at definere begreber som "anstændighed", "normalitet", "køn" og "ægteskab" - og først så sent som i 2012 blev det i Folketinget vedtaget, at samkønnede par kunne blive gift og dermed indgå ægteskab, om end Danmark var det første land i Verden til at vedtage en lov om registreret partnerskab. Derimod har den enkelte borger ikke ret til selv at bestemme, hvilket køn vedkommende er (f.eks. hvad der skal stå i passet). Det har fagpersoner bestemt allerede ved føslen (ofte ud fra en tydning af barnets kønsorganer) og siden hen fremgår personens køn af sidste ciffer i vedkommendes CPR-nummer (et ulige tal markerer hankøn, lige hunkøn). Dog er der kommet flere rettigheder i de senere år. I december 2013 kunne aviserne skrive, at en ændring af børneloven betyder, at to kvinder, som har planlagt at få et barn sammen, begge bliver retlige forældre. Det betyder, at en medmor i lesbiske forhold ligestilles med far. "Aftaler et lesbisk par med en mand, at den ene kvinde skal gøres gravid med mandens sæd, er manden som udgangspunkt den retlige forælder sammen med moren. De kan dog vælge at aftale, at morens partner skal være medmor, så hun på den måde bliver retlig forælder i stedet for faren" skriver Berlingske (note 14). HETERONORMATIVITET og queer theory er vigtige indslag i den almene kønsdebat såvel som i kampen for at tilgodese de minoriteter i samfundet, som tilhører GLBTQ-segmentet: bøsser og lesbiske, biseksuelle og transkønnede samt queer-aktivister. Det handler ikke kun om rettigheder contra diskrimination, men derimod om identitet og trivsel i dagligdagens liv. Be yourself - everyone else is taken, sagde biseksuelle Oscar Wilde, men tidligere kunne afvigende seksualitet få alvorlige konsekvenser, hvilket også skete for ham selv. Wilde blev i London i 1890'erne dømt for at have haft erotik med en mandlig elsker, "Bosie". Ydmygelsen ved selve retssagen og det ekstremt hårde straffearbejde i en britisk arbejdslejr medvirkede til, at han døde forholdsvis ung (som 46-årig i eksil i Paris). Ude i samfundet tager (næsten) alt udgangspunkt i en heteroseksuel verden. Af og til en fortolkning af homoseksualitet som en slags "frafalden" heteroseksualitet. Queer teoretikeren og feministen Judith Butler gendriver dette freudianske og lacanske synspunkt med flg. argument: If Lacan presumes that female homosexuality issues from a disappointed heterosexuality, as observation is said to show, could it not be equally clear to the observer that heterosexuality issues from a disappointed homosexuality? Hermed mener hun, at f.eks. homoseksualitet ikke er en afvigelse i forhold til eller en opposition til heteroseksualitet, men en kærlighedsform, identitet og livsstil i sin egen ret. Butler mener, at subjektet er socialt konstrueret og diskursivt konstitueret - og dermed repræsenterer hun en poststruk- turalistisk tilgang til KØN og seksualitet. Dermed siger hun også, at mænd og kvinder ikke alene er defineret ud fra eller determineret af deres biologi, men også af det givne samfunds normer og traditioner. Med hensyn til køn mener Judith Butler, at køn er ren og skær imitation, altså efterligning. Vi efterligner de rollemodeller, vi har til rådighed (ikke mindst medieskabte). Dette kan naturligvis problematiseres: Man kan spørge, om der slet ikke er noget i éns kønslige adfærd overhovedet, der er medfødt eller kommer indefra, og om alt virkeligt er indlært via omgivelserne. Hun siger: There is no original or primary gender a drag imitates, but gender is a kind of imitation for which there is no original. Det betyder, at Judith Butler ser de heteronormative kønsroller som værende primært socialt skabte og imiterede. Køn er det, man gør. Éns handlinger. Køn er ADFÆRD. Og køn er det, man selv GØR det til. Et andet sted siger hun: Gender is not something that one is, it is something one does, an act… a "doing" rather than a "being". Et tredje sted siger hun: There is no gender identity behind the expressions of gender; that identity is performatively constituted by the very "expressions" that are said to be its results. Judith Butler har således en meget specifik opfattelse af, hvad køn er, og hvorledes køn og kønslighed konstrueres i samfundet og gennem sociale relationer. Køn skabes gennem det, man gør. Éns adfærd ender med at skabe éns identitet eller personlighed mere end det omvendte. KØNSDEBATTEN rejser bl.a. følgende spørgsmål: Hvad er naturligt? Hvad er medfødt for drenge og piger? Kan en kvinde gå i langbukser? Hvilke kønslige ytringer (f.eks. påklædning) kan tolereres i den brede sammenhæng? Hvordan opdrages børn af deres forældre til at være deres køn? Hvad er maskulinitet? Hvad er femininitet? Hvad lærer man om køn i skolen? Hvad sker der, hvis man er anderledes? Kan en dreng gå i "pigetøj"? Hvorledes gouteres anderledes livsstile i samfundet? Truer bi- og homoseksualitet den etablerede samfunds- orden? Kan man få et arbejde, hvis man har en anderledes livsførelse - kan bøsser f.eks. blive politibetjente eller professionelle fodboldspillere? Er lesbianisme mere accepteret end mandlig homo- seksualitet, fordi det er mange heteroseksuelle mænds fantasi at være sammen med to kvinder? Hvilke positive lesbiske rollemodeller har en ung kvinde, som tror eller ved, at hun er lesbisk? Og en bøsse, bi- seksuel ellers transkønnet person? Kan en dansk kvinde lovformeligt hedde Jens Peter? Kan en pige spille fodbold uden at være lesbisk (jfr. filmen "Bend it like Beckham")? Er det legitimt at sige, at kvindelige filmskabere, malere og billedhuggere udtrykker sig anderledes end mænd? Skal kvinder være afklædte for at få en plads på kunstmuseerne? Er det legitimt at sige, at mænd har en højere IQ end kvinder? Disse spørgsmål handler om samfundsmæssige normer og kulturelle værdier - samt diskursen om køn og seksualitet i samfundet. Kønsroller er noget, der findes i samfundet. De står i forlængelse af et individs kønsidentitet. Det er delvis bevidst og delvis ubevidst, om man vælger at være konform i forhold til de normer og de roller, der gælder for éns køn. Flemming Ravn: "KØNSROLLERNES FUNKTION såvel som lovgivningens funktion om kønslige spørgsmål er ikke mindst at opretholde sociale kategorier og hierarkiske strukturer i samfundet. Kønsrollerne, normerne og lovgivningen om kønslige spørgsmål er med til at skabe rammen for samfundets orden og indretning. MEN disse sociale mekanismer handler også om magt og rettigheder, eftersom de, der får lov til at definere, hvad der er "normalt", "naturligt" og "anstændigt" versus "unormalt" og "sygt", også er dem, der har magten til - i lovgivningen såvel som i dagligdagen - at forskelsbehandle dem, der falder uden for deres partikulære definition. Dette gælder ikke blot i kønsspørgsmål, men generelt". GLBT-personer | LGBT-personer Eksempelvis bor der mange bøsser, lesbiske og biseksuelle i alle sociale lag på Frederiksberg, i København og i Århus samt i Paris, Berlin, London, San Francisco og ikke mindst Amsterdam, og dér kan bøsse-lesbiske "flygtninge" fra provinserne finde ligesindende og frekventere et større udvalg af sociale arenaer, hvorved der opstår nye netværk og stærke subkulturer. I de fleste lande er cirka 10% af befolkningen GLBTQ-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner samt queer-aktivister). (Læs evt. mere om GLBT her). En persons sociale og biologiske køn samt vedkommendes seksualitet kan være en vigtig del af vedkommendes identitet, men er IKKE HELE iden- titeten. Man er naturligvis mere end blot sin lyst og sit køn. Nogle GLBT-personer vokser op i stærkt heteronormative miljøer, hvor de får det indtryk, at deres følelser er forkerte, men homoseksualitet og biseksualitet er helt normalt og findes hos både mennesker og hos mange arter i dyreriget. Man kan tale om naturlig biodiversitet. Som vi siger i socialpsykologi: Hvor det sociale krav til konformitet er stor, er tolerancen lille. Mens homoseksualitet er almindeligt forekommende i 450 arter, findes homofobi kun i én art: nemlig menneskeracen. QUEER THEORY Queer theory er bl.a. en del af minoritets- og kulturstudier, som fokuserer på, at køn kan opleves på mange måder og derfor også defineres på mange måder. Teoretikerne ønskede at gøre op med, at køn og kønslighed kan opregnes i hierarkier og dikotomier (modsætningspar). I denne anledning har de peget på begrebet heteronormativitet som ophavet til forskellige former for homofobi og/eller forskelbehandling. Queer theory er først og fremmest et opgør med hetero- centrismen, der netop kommer til udtryk gennem den hetero- normative diskurs. Det er en teori, der stiller sig i en kritisk position i forhold til gængse strukturer i vestlige samfund i forhold til at mene, at adfærd, væremåde og normer er konstruerede og kommer til at udgøre et magtforhold i forhold til individer, der falder uden for de vedtagne konstruerede rammer for normalitet, idet der er noget, der er "bedre" end andet - idet det gængse er det "rigtige", mens det som afviger herfra er "forkert". Dette skaber en dikotomi, en polarisering, ikke kun af køn (mand versus kvinde), men også mellem normal og forkert. Oscar Wilde sagde: "Society exists only as a mental concept; in the real world there are only individuals." Begrebet QUEERING er centralt i queer theory. Det betyder "kønsrolleopløsning", dvs. man indordner sig ikke - eller søger at ophæve - de tradionelle, samfundsskabte kønsroller i samfundet. Teorien anser kønsrollerne for at være socialt konstruerede ud fra en idé om, at hvert enkelt selv bestemmer, hvordan han eller hun vil udtrykke/udleve sit køn. Et eksempel på dikotomi: De fleste samfund har kun mulighed for at sætte kryds i ”mand” eller ”kvinde” i folks pas. Køn opregnes som noget binært. Det handler om et enten-eller. Der er ikke plads til nuancer eller mellemstationer. Heteronormativitet er en dominerende diskurs, som indeholder automatisk og forventelig adfærd, og som gennemtrænger de fleste vestlige samfund, sociale institutioner, uddannelses- institutioner, grupper og familier. Det er tale om traditionelle eller pariarkalske strukturer, der er kulturelt nedarvet gennem århundrederne. I den heteronormative diskurs tager man det for givet, at køn ér en binær ting alene med faste, stereotype rammer for kønsroller, samt at heteroseksualitet er et universelt forekommende fænomen. Det er et trossystem, som understøtter den tro, at heteroseksualitet er normen, og at afvigelser skal kriminaliseres, sygedomsliggøres, ydmyges eller på anden måde sanktioneres. Homoseksualitet blev først for ca. 30 år siden fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme i Danmark, og i visse tilbagestående lande er der endnu i vore dage dødsstraf herfor. Anders Grove skriver (se kilder forneden), at skældsordet "bøssekarl" er en identitet, som de færreste ønsker hæftet på sig. Det skal forstås sådan, at betegnelsen er nedværdigende og tager udgangspunkt i en heterocentristisk værdiladning, der skaber ulighed og markerer afvig på en ukomfortabel måde. Denne betegnelse såvel som andre foranstaltninger er med til at skabe en udgrænsning og i visse tilfælde også ligefrem en stigmatisering. Sagt på en anden måde: I den heteronormative diskurs er heteroseksualitet det normale, og afvigelse herfra italesættes som unormal, unaturlig, sågar pervers og / eller mindreværdig. Af denne årsag kan folk, som ikke identificerer sig som heteroseksuelle, eller som ikke identificerer sig med den heteronormative diskurs, føle sig udenfor eller føle det opslidende at være anderledes. Det er nemmere at være konform, dvs. straight-acting Queer-aktivisten Mads Ananda Lohdahl har udtalt: "Jeg er kritisk over for den norm, hvor nogen har en ’overret’ over for andre. På alle skoler, hvor jeg har undervist, har jeg oplevet, at de heteroseksuelle har en ’overret’ i forhold til seksuelle afvigere". (Se kilderne forneden). Samlende for de heteronormative diskurspraksisser er, at de indrangerer identitet inden for hierarkiske dikotomier, som baserer sig på en stereotyp patriarkalsk opfattelse af køn: f.eks. at mænd er det modsatte af (og overlegne i forhold til) kvinder, og at heteroseksualitet er det modsatte af (og overlegent i forhold til) homo- og biseksualitet. Den fremherskende heteronormative diskurs kan have den konsekvens, at bøsser og lesbiske bliver socialt og politisk marginaliserede og samtidig synes nærmest usynlige i offentlige sammenhænge, f.eks. i skoler eller på arbejdspladsen, da man tager for givet, at alle pr. automatik er heteroseskuelle. Lige- ledes forekommer det, at hvis man afviger fra den vedtagne norm, kan man risikere sanktioner i form af bagtalelse,social udelukkelse, mobning eller voldelige overfald. Censur med udgangspunkt i en vedtagen "moral" forekom også i tidligere tider af bøger med seksuelle eller homoseksuelle emner. Oscar Wilde sagde: There is no such thing as a moral or an immoral book. Books are either well written or badly written. Queer-aktivisten Mads Ananda Lohdahl mener: Homoseksualitet er en afvigelse fra den heteroseksuelle norm. Og det er bestemt ikke fuldt ud accepteret i vores samfund at være homoseksuel. Danmark er langt fremme i ligestilling for homoseksuelle, når det handler om jura og statslige institutioner. Men når det kommer til den sociale accept blandt befolkningen, er Danmark stadig et meget homofobisk land. (Se kilderne forneden). Endvidere hævder Mads Ananda Lohdahl, at hvis ikke eleverne agter at dyrke heteroseksuel vaginal sex, får de ingen seksual- undervisning eller oplysning om sikker sex i folkeskolen, fordi folkeskolen (og gymnasiet for den sags skyld) sjældent underviser i andre former for seksualitet og livsstile end den heteroseksuelle. KØN ER (MINDST) TRE TING Den traditionelle patriarkalske diskurs har opereret med den dikotomi, at der er kvinder, og der er mænd, og at disse er modpoler. Queer theory understreger, at køn faktisk er et kontinuum. Desuden peger queer theory på, at køn kan betegne TRE TING, der kan være indbyrdes ENS eller FORSKELLIGE hos det enkelte individ: 1) BIOLOGISK KØN, jfr. hvilke kønsorganer man har og hvilken mængde hormoner, man har, så som testosteron og østrogen. 2) SOCIALT KØN, jfr. de egenskaber og den adfærd man har. Dette har at gøre med, hvordan omverdenen opfatter éns køn - og hvad det enkelte individ oplever sig selv som, og hvordan han eller hun definerer sit eget køn. Ligeledes hvordan vedkom- mende i det hele taget forholder sig til, hvad det vil sige at være mand hhv. kvinde. Der kan opstå rollekonflikt, hvis omver- denens oplevelse af et individs køn er anderledes end vedkommendes egen. Transkønnethed: I denne sammenhæng sker det (om end ikke så ofte), at en person, der er født i en mandekrop, måske psykologisk føler sig som en kvinde. Igen noget med køns- identiteten. Hvis ønsket om at skifte køn følges til døren, taler man om en transkønnet person (eng. transgender), én der har skiftet køn. QUEER: Folk, som betegner sig selv som ”queer” tager i det hele taget afstand fra de konventionelle normer for, hvordan køn må eller bør udfolde sig i det offentlige rum. De har eksempelvis ikke skrevet under på, at en mand skal spille fodbold og ikke må tale om sine følelse for at blive opfattet som en ”rigtig mand”. De har heller ikke skrevet under på, at en kvinde ikke godt kan være mekaniker og stadigvæk være en "rigtig kvinde". Queer-mennesker ønsker at have en bredere (dvs. mindre rigid og stereotyp) tilgang til køn og kønslighed end den frem- herskende heteronormative tilgang. De har valgt at forkaste de traditionelle ideer om kønsroller. Dette er én af måderne at gøre op med oplevet diskrimination på. Vi har også betegnelsen a gender bender, hvilket betegner en person, som aktivt overskrider eller bøjer de forventede kønsroller, f.eks. i sin tid sangeren Boy George. Et andet markant eksempel herpå er den spansk filmskaber Pedro Almodóvar, hvis film vrimer med karakterer, der udstråler atypiske og anderledes kønsmæssige karaktertræk. Man kan forestille sig, at han ønsker at rokke ved de fordomme og den smålighed, der kan eksistere i småborgerlige og in- tolerante miljøer. Således søger Almodóvar (provokerende i nogles øjne) at gøre op med den heteronormative, stereotype opfattelse af køn. Måske kan Almodóvar opfattes som queer aktivist, for han påvirker publikums opfattelse af køn ved at udviske, nedtone eller endog forrykke skillelinjerne mellem mænd og kvinders kønsidentitet og de herskende kønsroller. Han gør sig på denne måde til fortaler for "gender freedom". Med udgangspunkt i en bestemt Almodóvar-film fremgår af Mark Zhuravskys artikel (se kilderne nederst) følgende: Certainly those who've seen "The Skin I Live In" can attest to the fact that it toys with concepts, familiar to Almodóvar's work, of gender, sex and the permanently blurred line between men and women. Addressing the diffe- rence between the genders, the director admitted that it exists, "but I can’t explain it to you. This movie talks about that, talks about the identity, one of the ideas that I was trying to say is that identity is not something that can really be just so simply manipulated. It really exists beyond plastic surgery and beyond gender identity, but with that there is a difference between the masculine and the feminine. The identity, the soul, the spirit, whatever you want to call, is something inaccessible, is something incorporeal." OMVENDT ER filmen Brokeback Mountain (om end en fiktiv skildring) et eksempel på, hvorledes en fremherskende, rural heteronormativitet umuliggør anderledes livsstile i visse små samfund, hvor den sociale kontrol er stor og tolerancen for afvig lille. Normerne og tidsånden (1950'erne), såvel i omgivelserne som hvad der er internaliseret i de to hovedpersoner, tillader i filmen ikke et veritabelt og ligeværdigt parforhold mellem de to mandlige hovedpersoner på lige fod med f.eks. et heteroseksuelt kæresteforhold eller ægteskab. 3) SEKSUELT KØN. Dette har at gøre med, hvilken form for seksuel orientering og tiltrækning, individet oplever. De fleste mennesker kan defineres som heterosekuelle, men ikke desto mindre kan et betragteligt antal mennesker defineres som bi- og homoseksuelle. Eller de oplever sig selv som sådanne. Eller de har mulighed for at stifte bekendtskab med sådanne følelser og eventuelt seksuelle oplevelser. En del mennesker har sam- kønnede seksuelle erfaringer uden dog nødvendigvis at være decideret homoseksuelle. Der kan være tale om nysgerrighed. Ligeledes har en del bøsser og lesbiske erfaringer med hetero- seksualitet og dette at få eller opdrage børn. K O N K L U S I O N Queer theory opfatter KØN i et bredere perspektiv - ikke kun som et binært fænomen bestående af dikotomier. Køn er derimod et kontinuum med et væld af udtryksmåder, mulig- heder og mange mellemstationer. Ideen om at køn og seksu- alitet kan rumme en ligeværdig mangfoldighed er imidlertid ikke ny, men samtidigt heller ikke noget som helt og holdent har vundet gehør i samfundet som helhed, om end vi sædvanligvis betragter Danmark som et fremskredent, tolerant og humant samfund. Køn er en meget biologisk ting, men samtidigt er kønsroller konstruede af mennesker og diskurser under indtryk af vane, traditioner, ideologier, religioner og sociale forhold. Det er derfor, at kønsroller og normer vedrørende kønnenes adfærd varierer fra samfund til samfund, fra gruppe til gruppe såvel som gennem tiderne. Heteronormativiteten har en væsentlig indflydelse på dannelsen af og udfoldelsen af kønsidentiteten hos individet, både hos heteroseksuelle og hos folk i GLBTQ-segmentet, for i samfundets talemåder og adfærdspraksisser ligger der en underliggende forventning om normalitet og konformitet, og hvis man afviger herfra kan man blive mødt med fordomme eller det, der er værre. Hate crimes er en kendsgerning også i vore dage. Ikke desto mindre eksisterer der en lang række GLBTQ sub- kulturer og netværk i mange egne af Danmark, nogle af dem med større succes eller opbakning end andre. MEN hate crimes og homofobiske overgreb er naturligvis forbudt, både i Danmark såvel som i de fleste europæiske lande. Det handler også om, hvordan man italesætter adfærd, venskab, parforhold, kærlighed, ja køn i det hele taget. Nogle ser feminismens kvindekamp som én, der vil afskaffe alle forskelle mellem mænd og kvinder. Dette er forfejlet. Det drejer sig om lige rettigheder. Ligeledes søger queer theory ikke at styrke mindretallene på bekostning af flertallet, men derimod at sikre at der er plads til alle. Plads til mangfoldighed, ligeværd og tolerance. At samfundet er mere inkluderende og kan rumme såvel som beskytte minoriterne mod overgreb og diskrimination. KILDER: 1) "Folkeskolen er kun for heteroer". Interview med Mads Ananda Lohdal i Politiken, 14. august 2010. 2) Emily Gray: "What is heteronormativity?" 3) WiseGEEK: "What does "Heteronormative" Mean?" 4) GLBTQ Encyclopedia. 5) Teorier.dk om queer theory Artikel af Anders Grove. 6) Judith Butler resources. 7) Judith Butler - Quotes. 8) Hvorfor blev homoseksualitet betegnet som en sygdom? Artikel i PAN-bladet. 9) Pedro Almodóvar: 'It's my gayest film ever' Artikel i THE GUARDIAN. 10) Redefining Gender in Twenty-First Century Spanish Cinema Speciale om Almodóvar. 11) "NYFF '11: Pedro Almodóvar Talks The Identity And Gender Themes Of ‘The Skin I Live In’" Artikel af Mark Zhuravsky. 12) Bøssestudier uds. 2: Stereotyper DR3, november 2013. 13) Gemma Tipton: "A man’s world? Sexism and gender issues in art" Artikel i THE IRISH TIMES. 14) Medmor i lesbiske forhold ligestilles med far Artikel af Cecilie Gormsen, Berlingske, 2. dec. 2013. 15) Inside James Franco’s Gay S&M Documentary (and Social Satire), ‘Interior. Leather Bar’. Artikel i The Daily Beast, 5. jan. 2014. 16) Derfor elsker bøsser Grand Prix. Artikel af Jacob Steen Olsen i Berlingske, 7. maj 2014. Kom snart på besøg her igen.     WWW neft.dk

HETERONORMATIVITET, KØN og queer theory. IDENTITET: Identitetsdannelse. GLBTQ. Identitetskrise. Socialisering. Kultur og opvækst. Normer. Roller. Ungdom.

Sund kost | Kognitiv psykologi & terapi | Psykologi | Carl Gustav Jung | | Humanistisk psykologi | Home