ERICH FROMM på dansk. Flemming Ravns hjemmeside om ERICH FROMM. Socialpsykologi. Flemming Ravns's Homepage on ERICH FROMM. Social psychology. Psykologi. Undervisning. Psykologiundervisning. Gymnasium. Universitet. Lycée. Alment gymnasium. Stx. Erhvervsskoler. Ungdomsuddannelser. Psykologi. Gymnasium. Gymnasier.

Det græske bogstav PSI, som man anvender som et symbol for *psykologi*

Flemming Ravns hjemmeside om
socialpsykologen og filosoffen
ERICH FROMM

Opdateret 25 - APRIL - 2014 (ver. 3.33) | © Lektor Flemming Ravn, dobbelt cand.mag. & M.A.

Opvækst

Erich Fromm (f. 23/3 1900 - d. 18/3 1980) var en af Verdens første socialpsykologer. Socialpsy-kologer forsker i, hvordan mennesker påvirker hinanden. Dette inkluderer, hvordan et individ og samfundet påvirker hinanden gensidigt - blandt andet i forhold til socialisering.

Erich Fromm blev født i Frankfurt am Main i år 1900. Han voksede op i en beskyttet tilværelse i en troende jødisk familie og var også meget glad for musik. Som ung og voksen forlod Erich Fromm musikken samt familiens ortodokse religiøse levevis, idet han udviklede den opfattelse, at religion tit skaber skel og strid mellem mennesker.

Samtidigt var han meget interesseret i psykologi og samfundsforhold. Freuds teorier var det store, nye og progressive inden for videnskab i disse år. Efter universitetsstudier i både Frankfurt og München tog han en doktorgrad ved universitetet i Heidelberg.

Senere blev han uddannet på Det psykoana-lytiske Institut i Berlin og kom i en alder af 24 år i "egenanalyse" (dvs. han skulle selv ligge på briksen som analysand). Efter endt uddannelse begyndte han en karriere som psykoanalytiker og gav også forelæsninger.

"I sin tro på fornuftens magt var Freud et barn af Oplysningstiden. Dens motto Sapere aude - vov at vide står præget over Freuds personlighed og hele hans værk. Det var en tro, hvis oprindelse gik tilbage til den vesteuropæiske middelklasses frigørelseskamp fra feudalsamfundets skranker og overtro. Spinoza og Kant, Rousseau og Voltaire delte alle denne lidenskabelige tro på fornuften, hvor forskellige deres grundsynspunter i øvrigt kunne være. De følte alle den fælles forpligtelse til at kæmpe for en ny, virkelig oplyst, fri og menneskelig verden. Denne indstilling levede videre i det 19. århundredes middelklasse i Vest- og Centraleuropa, især blandt akademikere, der var optaget af naturvidenskabernes fremskridt."

- Erich Fromm
"Freuds mission" (da. 1983)

En del af Frankfurterskolen

I 1930'erne var han tilknyttet den såkaldte Frankfurterskolen (Institut für Sozialforschung), som var en af de mest markante retninger inden for akademisk marxistisk kultur- og samfundsteori i det 20. århundrede. I Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i 1933 ændrede tiderne sig ugunstigt for det jødiske folk, som Erich Fromm var en del af. Dette medførte, at han året efter slog sig ned i USA, hvor han fik en anseelig akademisk karriere og kom til at undervise på forskellige universiteter, herunder så anerkendte institutioner som Columbia og Yale.

I 1950 emigrerede han til Mexico og fik et professorat ved et universitet dér. Og han grundlagde en psykoterapeutisk afdeling på det medicinske fakultet ved universitetet, hvor han underviste indtil sin pensionering i 1965.

I 1962 blev han adjungeret professor i psykiatri ved New York University.

Fromms værker

Fromm skrev 20 psykologiske værker, hvoraf "Flugten fra friheden” og ”Kunsten at elske” sandsynligvis er de kendteste og mest populære. Erich Fromm regnes som en af det 20. århundredes store humanister, og hans humanistiske anskuelser gennemtrænger alle hans skriftlige arbejder.

Fagligt og ideologisk var Fromm stærkt påvirket af både Freud, Adler og Marx. Skønt han var uddannet psykoanalytiker og dermed grundigt skolet i Freuds teori, brød han med psyko-analysen, som han fandt var for universalistisk (generaliserende) i sin tilgang til mennesket. I stedet blev han en stor tænker inden for socialpsykologien. Han forkastede visse dele af Freuds teori, herunder Freuds teori om drifterne (libido, thanatos etc.) samt ødipus-komplekset, idet han mente, at psykoanalysens fokus på Det Ubevidste som individets stærkeste motvations-faktor ikke kan forklare alt.

"Anvendelsen af psykoanalysen på sociologiens område må så afgjort undgås - det er en fejltagelse at give psykoanalytiske svar dér, hvor egentlig øko- nomiske, tekniske eller politiske kendsgerninger udgør den virkelige og endog tilstrækkelige for- klaringer på sociologiske spørgsmål." - Erich Fromm "Psychoanalyse und Soziologie" (1929)

Samfundets betydning
Mens han således på afgørende områder havde en anden holdning end Freud, mente han derimod, at mennesker er produkter af de kulturer, som de er opvokset i, og dermed gav han også plads til kulturel variation. Altså i højere grad en vægtning af påvirkningen fra ydre samfundsøkonomiske og kulturelle faktorer end indre, ubevidste og libidinøse.

Fromm gav dog ikke helt slip på den ubevidste dimension, men gav Freuds teori en drejning. Som analytisk socialpsykolog ville Fromm hellere forstå et individs ubevidste adfærd som effekten af samfundets socio-økonomiske struktur, og hvordan dette indvirker på det enkelte individs psykiske drifter og motivationer. Dermed får hans teori også et marxistisk indhold, idet samfundets økonomiske forhold menes at spille en rolle for individets karakter.

En socialkarakter er en personlighedstype, som er karakteristisk for et bestemt samfund eller bestemte sociale grupper på en bestemt tid. Tidsånden er således en medskabende faktor. Socialkarakterer handler således ikke så meget om, hvorledes individerne adskiller sig fra hinanden - men snarere om deres fællestræk, således som det er karakteristisk for det samfund, de er vokset op i og bor i. Altså en fælles kulturel, normmæssig og en fælles socioøkonomisk prægning. Fromm talte endog om "det socialt ubevidste", som indvirker på dannelsen af socialkarakteren.

"By social unconscious I refer to those areas of repression [fortrængning] which are common to most members of a society; these commonly repressed elements are those contents which a given society cannot permit its members to be aware of if the society with its specific contradictions is to operate successfully <...> Consciousness represents social man, the accidental limitations set by the historical situation into which an individual is thrown. Unconsciousness represents universal man, the whole man, rooted in the cosmos..."
- Rainer Funk (red.)
"The Erich Fromm Reader" (p. 73 og 81, 1985)

Der er (eller opstår) et samspil mellem menneskers behov og den socio-historiske virkelighed, de lever i. Hermed være sagt, at det i høj grad er samfundet, der er med til at forme den enkelte. Han talte om, at samfundet producerer en socialkarakter, altså en typisk gennemsnitsborger der har typiske psykosociale karaktertræk fra det samfund, han lever eller er opvokst i.

I sin teoridannelse var Erich Fromm påvirket af den overvældende destruktion og lidelse, der opstod under de to verdenskrige - samt af diverse autoritære og undertrykkende diktaturer rundt om i Verden. Han er optaget af at analysere autoritære og fascistiske volds-regimers socialpsykologiske og historiske forudsætninger i Europa. Tjah... det går hele tiden opad!

Som socialistisk psykoanalytiker og kultur-teoretiker var Erich Fromm bekymret over den menneskelige fremmedgørelse i den moderne teknologiske verden. Teknologiens voldsomme fremvækst og dominans i det moderne samfund indvirker destruktivt på menneskers person-lighed. Han mente, at de moderne, industriali-serede vestlige samfund havde en fremmed-gørende virkning på mange folk. Denne kends-gerning skaber en følelse af grundlæggende isolation i individet, og individet nærer derfor en ubevidst trang til at søge gruppefællesskab med andre, mente han.
Den autoritære personlighed
Frihed som begreb såvel som menneskers grundvilkår optog Erich Fromm meget. Frihed er den menneskelige naturs væsentligste element, men mange mennesker flygter fra denne frihed, fordi den virker angstprovokerende på dem, mente Fromm.

1) Hvis et menneske ikke kan bære friheden, vil det opgive Jegets selvstændighed og lade sig smelte sammen med nogen eller noget uden for Jeget for at erhverve den styrke, individet selv savner, f.eks. ved at søge ind under et autoritært system som det nationalsocialistiske i Det tredje Rige, mente Erich Fromm. Dette kaldes symbiose, og symbiosen medfører en robotagtig konformisme. En robot er kende-tegnet ved ikke at besidde nogen egenvilje, men derimod af regimet og dets proponenter være programmeret til at foretage bestemte handlinger, der anses for ønskværdige i det autoritære system.

Fromm anså dette som en "flugtmekanisme", hvorved individet ønsker at overvinde uudholdelig frihed, ensomhed og isolation. Som mennesker er vi bevidste om vores adskilthed fra hinanden, og nogle søger at overvinde denne vanskelighed ved at sammensmelte sig selv med andre, ved at blive en del af et autoritært system som eksempelvis ekstremistiske og totalitære politiske og/eller religiøse grupper. Ved at flygte ind i afhængigheden af andre (som så man får ordrer fra) samt konformisme (man tilpasser sig ukritisk), føler man sig ikke længere isoleret eller alt for fri, men man har mistet sin individualitet og autonomi. Man opnår social accept ved at gøre, hvad der bliver sagt/forlangt.

Erich Fromm - der definerede sig som "humanistisk socialist" - mente, at det kapitalistiske samfund i særlig grad er befordrende for at udvikle en passiv, adlydende, robotagtig socialkarakter; mennesker er slaver af forbrugssamfundets forbrugsspiral og tilpasse sig reklamernes konformistiske krav.

2) En anden flugtvej er destruktivitet.

Ofte ser man de to - altså destruktivitet og flugten fra friheden - kombineret i den autoritære personlighed, hvor magtfascination og vold - uden hensyn til etik - indgår som primære elementer. Dette forstærker individets fremmedgørelse og manglende autenticitet - dels fremmedgørelse fra sig selv (man kan ikke længere mærke, hvad man selv autentisk føler og mener), dels fremmedgørelse fra andre mennesker (éns fornemmelse for fællesskab er fordrejet og begrænset).

MED BEGREBET den autoritære personlighed betegner Erich Fromm (og andre) den personlig-hedsstruktur, som psykologisk disponerer for fascisme og totalitære regimer, og som har at gøre med autoritetsvælde og psykisk sado-masochisme (modtage/give ordrer samt glæde ved straf), og som syntes særligt fremherskende i Tyskland i første halvdel af 1900-tallet. Med dette begreb søger han og andre psykologisk at forklare fremkomsten og udbredelsen af nationalsocialismens voldsregime og krigsmaskine såvel som fascismen i Italien og andre lande i det 20. århundrede.

I stedet for lighed, personlig frihed, frie valg og selvstændighed (at tage ansvar) indordner den autoritære personlighed sig hellere under strenge, personlighedshæmmende normer og autoritære magthierarkier, hvor ordrer og dekreter i en pyramideform går oppefra og nedad, og ingen ejer et personligt ansvar eller ønsker at udtrykke sin egen selvstændighed.

Det er angstprovokerende for den autoritære personlighed at være alt for selvstændig og have for megen frihed. Denne personlighedstype finder tryghed i at indgå i autoritære systemer, hvor andre giver ordrer, eller de selv giver ordrer. Selve dette at have magt eller underlægge sig magt bliver en tryghedsfaktor i sig selv - og livet bliver regelmæssigt og overskueligt, når man kender sin plads, og når éns (gennem en patriarkalsk og autoritær opdragelse) hæmmede selvudfoldelsesdrift ikke udfordres.

"Angst er liv, der ikke er levet," mente Erich Fromm.

"As a matter of fact, for great parts of the lower middle class in Germany and other Europeans countries, the sadomasochistic character is typical, and it is this kind of character structure to which the Nazi ideology had its strongest appeal [begrebet sadomasokistisk henviser ikke kun til noget seksuelt, men til en grundlæggende indstilling i individet.] <...>

He admires authority and tends to submit to [underlægge sig] it, but at the same time he wants to be an authority himself and have others submit to him <...> The Fascist system calls itself authoritarian beacuase of the dominant role of authority in its social and political structure."
- Rainer Funk (red.)
"The Erich Fromm Reader" (p. 73 og 81, 1985)

Menneskets opgave

Menneskets vigtigste opgave her i Livet er at føde sig selv

Med sin ytring om at "Man's main task in life is to give birth to himself, to become what he potentially is. The most important product of his effort is his own personality" samt med hele hans forskning og virke blev Erich Fromm en vigtig inspirationskilde for humanistisk psykologi og eksistenspsykologien, der begge fremkom omkring 1960 som en reaktion mod behavi-orismen og psykoanalysens respektive stærke position på dette tidspunkt. Deres udsyn og forståelse syntes for snæver. Undertiden regnes Fromm endog med til grundlæggelsen af humanistisk og eksistentiel psykologi.

Trods visse negative opfattelser var Fromm optimistisk med hensyn til fremtiden og håbede på en menneskehedens positive forening i en fredelig og konstruktiv sameksistens. Ligesom grundlæggeren af den humanistiske psykologi, Abraham Maslow, var Erich Fromm i 1950'erne meget interesseret i og inspireret af zen-buddhismen.

"The danger of the past was that men became slaves. The danger of the future is that men may become robots." - Erich Fromm "The Sane Society" (1955)

I 1974 emigrerede Erich Fromm til Schweiz. Her døde han i byen Muralto den 18. marts 1980 efter et produktivt og meget omskifteligt liv.

For yderligere læsning kan der henvises til denne hjemmeside på engelsk og tysk:
Internationale Erich-Fromm-Gesellschaft.

Man kan læse mere om Frankfurterskolen på dette link. Tjah... det går hele tiden opad!

Bibliografi over Erich Fromms psykologiske værker

Escape from Freedom (The Fear of Freedom), 1942 (da. "Flugten fra friheden")
Man for Himself, 1947
Psychoanalysis and Religion, 1950
The Forgotten Language, 1951
The Sane Society, 1955
The Art of Loving, 1956 (da. "Kunsten at elske")
Sigmund Freud's Mission, 1958
Marx's Concept of Man, 1961
Beyond the Chains of Illusion: My Encounter with Marx and Freud, 1962
The Dogma of Christ, and Other Essays on Religion, Psychology and Culture, 1963
Zen Buddhism and Psychoanalysis, 1960
The Life and Work of Sigmund Freud, 1963
The Heart of Man, 1964
The Revolution of Hope, 1968
Social Character in a Mexican Village, 1970
The Crisis of Psychoanalysis, 1970
The Anatomy of Human Destructiveness, 1973
May Man Prevail? 1973
To Have or to Be, 1976 (da. "At have eller være")

| http://www.neft.dk/erichfromm.htm