ERICH FROMM på dansk. Nefts hjemmeside om ERICH FROMM. Socialpsykologi. Neft's Homepage on ERICH FROMM. Social psychology. Psykologi. Undervisning. Psykologiundervisning. Gymnasium. Universitet. Lycée. Alment gymnasium. Stx. Erhvervsskoler. Ungdomsuddannelser. Psykologi. Gymnasium. Gymnasier.

Det græske bogstav PSI, som man anvender som et symbol for *psykologi*

Nefts hjemmeside om
socialpsykologen og filosoffen
ERICH FROMM

Opdateret 25-NOV-2009 (ver. 2.33) | © Flemming Ravn Neft, lektor, cand.mag. et art.

Opvækst

Erich Fromm (f. 23/3 1900 - d. 18/3 1980) var en af Verdens første socialpsykologer. Socialpsykologien forsker i, hvordan mennesker påvirker hinanden. Dette inkluderer, hvordan et individ og samfundet påvirker hinanden gensidigt blandt andet i forhold til socialisering.

Erich Fromm blev født i Frankfurt am Main i år 1900. Han voksede op i en beskyttet tilværelse i en troende jødisk familie og overvejede i sin ungdom at uddanne sig til rabbiner (jødisk præst) og underviser i Talmud, skønt hans mors ambitioner på hans vegne snarere var, at han skulle blvie en berømt pianist og komponist. Men det blev hverken religionen eller musikken, der sejrede, og Erich forlod endog familiens ortodokse religiøse levevis, da han efterhånden udviklede den opfattelse, at religion var kilde til skabe skel og strid mellem mennesker.

Derimod var han meget interesseret i psyologi og samfundsforhold. Efter studier ved universiteterne i Frankfurt og München tog han en doktorgrad ved universitetet i Heidelberg.

Senere blev han uddannet på Det psykoana-lytiske Institut i Berlin. Han kom i egenanalyse i en alder af 24 år. Efter endt uddannelse begynde han en karriere som psykoanalytiker og gav også forelæsninger.

"I sin tro på fornuftens magt var Freud et barn af Oplysningstiden. Dens motto Sapere aude - vov at vide står præget over Freuds personlighed og hele hans værk. Det var en tro, hvis oprindelse gik tilbage til den vesteuropæiske middelklasses frigørelseskamp fra feudalsamfundets skranker og overtro. Spinoza og Kant, Rousseau og Voltaire delte alle denne lidenskabelige tro på fornuften, hvor forskellige deres grundsynspunter i øvrigt kunne være. De følte alle den fælles forpligtelse til at kæmpe for en ny, virkelig oplyst, fri og menneskelig verden. Denne indstilling levede videre i det 19. århundredes middelklasse i Vest- og Centraleuropa, især blandt akademikere, der var optaget af naturvidenskabernes fremskridt."

- Erich Fromm
"Freuds mission" (da. 1983)

En del af Frankfurterskolen

I 1930'erne var han tilknyttet den såkaldte Frankfurterskolen (Institut für Sozialforschung), som var en af de mest markante retninger inden for akademisk marxistisk kultur- og samfundsteori i det 20. århundrede. Dog ændrede tiderne sig ugunstigt for det jødiske folk i Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i 1933, og allerede året efter slog Fromm sig ned i USA, hvor han fik en anseelig akademisk karriere og kom til at undervise på forskellige universiteter, herunder så anerkendte institutioner som Columbia og Yale.

I 1950 emigrerede han til Mexico og fik et professorat ved et universitetet dér grundlagde en psykoterapeutisk afdeling på det medicinske fakultet ved universitetet. Dér underviste han indtil sin pensionering i 1965.

I 1962 blev han adjungeret professor i psykiatri ved New York University.

Fromms værker

Fromm skrev 20 psykologiske værker, hvoraf "Flugten fra friheden” og ”Kunsten at elske” sandsynligvis er de kendteste og mest populære. Erich Fromm er anerkendt som en af det 20. århundredes store humanister, og hans dybfølte humanisme gennemtrænger alle hans skriftlige arbejder.

Fromm var stærkt påvirket af både Freud, Adler og Marx. Skønt han var uddannet psykoanalytiker og dermed skolet i Freuds teori, brød han med den psykoanalytiske tradition, som han fandt var for universalistisk i sin tilgang til mennesket. I stedet blev han en stor tænker inden for socialpsykologien. Han forkastede visse dele af Freuds teori, herunder Freuds teori om drifterne (libido, thanatos etc.) samt ødipus-komplekset, idet han mente, at psykoanalysens fokus på Det Ubevidste som individets stærkeste motvationsfaktor ikke kan forklare alt.

"Anvendelsen af psykoanalysen på sociologiens område må så afgjort undgås - det er en fejltagelse at give psykoanalytiske svar dér, hvor egentlig øko- nomiske, tekniske eller politiske kendsgerninger udgør den virkelige og endog tilstrækkelige for- klaringer på sociologiske spørgsmål." - Erich Fromm "Psychoanalyse und Soziologie" (1929)

Samfundets betydning

Mens han således på afgørende områder havde en anden holdning end Freud, mente han derimod, at mennesker er produkter af de kulturer, som de er opvokset i, og dermed gav han også plads til kulturel variation. Altså i højere grad en vægtning af påvirkningen fra ydre samfundsøkonomiske og kulturelle faktorer end indre, ubevidste og libidinøse.

Fromm gav dog ikke helt slip på den ubevidste dimension, men gav Freuds teori en drejning. Som analytisk socialpsykolog ville Fromm hellere forstå et individs ubevidste adfærd som effekten af samfundets socio-økonomiske struktur, og hvordan dette indvirker på det enkelte individs psykiske drifter og motivationer. Dermed får hans teori også et marxistisk indhold, idet samfundets økonomiske forhold menes at spille en rolle for individets karakter.

En socialkarakter er en personlighedstype, som er karakteristisk for et bestemt samfund eller bestemte sociale grupper på en bestemt tid. Tidsånden er således en medskabende faktor. Socialkarakterer handler således ikke så meget om, hvorledes individerne adskiller sig fra hinanden - men snarere om deres fællestræk, således som det er karakteristisk for det samfund, de er vokset op i og bor i. Altså en fælles kulturel, normmæssig og en fælles socioøkonomisk prægning. Fromm talte endog om "det socialt ubevidste", som indvirker på dannelsen af socialkarakteren.

"By social unconscious I refer to those areas of repression [fortrængning] which are common to most members of a society; these commonly repressed elements are those contents which a given society cannot permit its members to be aware of if the society with its specific contradictions is to operate successfully <...> Consciousness represents social man, the accidental limitations set by the historical situation into which an individual is thrown. Unconsciousness represents universal man, the whole man, rooted in the cosmos..."
- Rainer Funk (red.)
"The Erich Fromm Reader" (p. 73 og 81, 1985)

Der er eller opstår en interaktion mellem menneskers behov og den socio-historiske virkelighed, de lever i. Hermed være sagt, at det i høj grad er samfundet, der er med til at forme den enkelte. Han talte om, at samfundet producerer en socialkarakter, altså en typisk gennemsnitsborger der har typiske psykosociale karaktertræk fra det samfund, han lever eller er opvokst i.

I sin teoridannelse var Erich Fromm påvirket af den overvældende destruktion og lidelse, der opstod under og i kølvandet på de to verdenskrige - samt af diverse autoritære og undertrykkende diktaturer rundt om i Verden. Han er optaget af at analysere autoritære og fascistiske voldsregimers socialpsykologiske og historiske forudsætninger i Europa. Tjah... det går hele tiden opad!

Som socialistisk psykoanalytiker og kultur-teoretiker var Erich Fromm bekymret over den menneskelige fremmedgørelse i den moderne teknologiske verden. Teknologiens voldsomme fremvækst og dominans i det moderne samfund indvirker destruktivt på menneskers personlighed. Han mente således, at de moderne, industrialiserede vestlige samfund havde en fremmegørende virkning på mange folk. Denne kendsgerning skaber en følelse af grundlæggende isolation i individet, og individet nærer derfor en ubevidst trang til at søge gruppefællesskab med andre, mente han.

Den autoritære personlighed

Frihed som begreb og menneskeligt grundvilkår optog Erich Fromm meget. Fihed er den menne-skelige naturs væsentligste element, men mange mennesker flygter fra denne frihed, fordi den er angstprovokerende. Hvis et menneske ikke kan bære friheden, vil det opgive Jegets selvstæn-dighed og lade sig smelte sammen med nogen eller noget uden for Jeget for at erhverve den styrke, individet selv savner, f.eks. ved at søge ind under et autoritært system, mente Erich Fromm. Dette kaldes symbiose, og symbiosen medfører en robotagtig konformisme. Robotten er kendetegnet ved ikke at besidde nogen egenvilje, men derimod være programmeret til at foretage bestemte, ønskværdige handlinger.

Dette er i virkeligheden en flugtmekanisme, hvorved individet ønsker at overvinde uudholdelig frihed, ensomhed og isolation. Som mennesker er vi bevidste om vores adskilthed fra hinanden, og nogle søger at overvinde denne vanskelighed ved at sammensmelte sig selv med andre, ved at blive en del af et autoritært system som eksempelvis ekstremistiske og totalitære politiske og/eller religiøse grupper. Ved at flygte ind i afhængigheden af andre (som så man får ordrer fra) samt konformisme (man tilpasser sig ukritisk), føler man sig ikke længere isoleret eller alt for fri, men man har mistet sin individualitet og autonomi. Man opnår social accept ved at gøre, hvad der bliver sagt/forlangt.

Erich Fromm - der definerede sig som "humanistisk socialist" - mente, at det kapitalistkiske samfund i særlig grad er befordrende for at udvikle en passiv, adlydende, robotagtig socialkarakter; mennesker er slaver af forbrugssamfundets forbrugsspiral og tilpasse sig reklamernes konformistiske krav.

En anden flugtvej er destruktivitet.

Ofte ser man de to - altså destruktivitet og flugten fra friheden - kombineret i den autoritære personlighed, hvor magtfascination og vold - uden hensyn til etik - indgår som primære elementer. Dette forstærker individets fremmedgørelse og manglende autenticitet - dels fremmedgørelse fra sig selv (man kan ikke længere mærke, hvad man selv autentisk føler og mener), dels fremmedgørelse fra andre mennesker (ens fornemmelse for fællesskab er fordrejet og begrænset).

Med begrebet den autoritære personlighed betegner Erich Fromm (og andre) den personlig-hedsstruktur, som psykologisk disponerer for fascisme og totalitære regimer, og som har at gøre med autoritetsvælde og psykisk sado-masochisme (modtage/give ordrer samt glæde ved straf). I stedet for lighed, personlig frihed, frie valg og selvstændighed (at tage ansvar) indordner den autoritære personlighed sig hellere under strenge, personlighedshæmmende normer og autoritære magthierarkier, hvor ordrer og dekreter i en pyramideform går oppefra og nedad, og ingen ejer et personligt ansvar eller ønsker at udtrykke sin egen selvstændighed.

Det er angstprovokerende for den autoritære personlighed at være alt for selvstændig og have for megen frihed. Denne personlighedstype finder tryghed i at indgå i autoritære systemer, hvor andre giver ordrer, eller de selv giver ordrer. Selve dette at have magt eller underlægge sig magt bliver en tryghedsfaktor i sig selv - og livet bliver regelmæssigt og overskueligt, når man kender sin plads, og når éns (gennem en patriarkalsk og autoritær opdragelse) hæmmede selvudfoldel-sesdrift ikke udfordres.

"Angst er liv, der ikke er levet," mente Erich Fromm.

"As a matter of fact, for great parts of the lower middle class in Germany and other Europeans countries, the sadomasochistic character is typical, and it is this kind of character structure to which the Nazi ideology had its strongest appeal [begrebet sadomasokistisk henviser ikke til noget seksuelt, men til en særlig indstilling i individet.] <...> He admires authority and tends to submit to [underlægge sig] it, but at the same time he wants to be an authority himself and have others submit to him <...> The Fascist system calls itself authoritarian beacuase of the dominant role of authority in its social and political structure."
- Rainer Funk (red.)
"The Erich Fromm Reader" (p. 73 og 81, 1985)

Menneskets opgave

Menneskets vigtigste opgave her i Livet er at føde sig selv

Med sin ytring om at "Man's main task in life is to give birth to himself, to become what he potentially is. The most important product of his effort is his own personality" samt hele hans forskning og virke blev Erich Fromm en vigtig inspirationskilde for humanistisk psykologi og eksistenspsykologien, der begge fremkom omkring 1960 som en reaktion mod behaviorismen og psykoanalysens respektive snævre opfattelser. Undertiden regnes han endog med til disse retninger.

Trods visse negative opfattelser var Fromm optimistisk med hensyn til fremtiden og håbede på en menneskehedens positive forening i en fredelig og konstruktiv sameksistens. Ligesom grundlæggeren af den humanistiske psykologi, Abraham Maslow, var Erich Fromm i 1950'erne meget interesseret i og inspireret af zen-buddhismen.

"The danger of the past was that men became slaves. The danger of the future is that men may become robots." - Erich Fromm "The Sane Society" (1955)

I 1974 emigrerede Erich Fromm til Schweiz. Her døde han i byen Muralto den 18. marts 1980.

Der kan endvdere henvises til denne hjemmeside på engelsk og tysk:
Internationale Erich-Fromm-Gesellschaft.

Man kan læse mere om Frankfurterskolen på dette link. Tjah... det går hele tiden opad!

Bibliografi over Erich Fromms psykologiske værker

Escape from Freedom (The Fear of Freedom), 1942 (da. "Flugten fra friheden")
Man for Himself, 1947
Psychoanalysis and Religion, 1950
The Forgotten Language, 1951
The Sane Society, 1955
The Art of Loving, 1956 (da. "Kunsten at elske")
Sigmund Freud's Mission, 1958
Marx's Concept of Man, 1961
Beyond the Chains of Illusion: My Encounter with Marx and Freud, 1962
The Dogma of Christ, and Other Essays on Religion, Psychology and Culture, 1963
Zen Buddhism and Psychoanalysis, 1960
The Life and Work of Sigmund Freud, 1963
The Heart of Man, 1964
The Revolution of Hope, 1968
Social Character in a Mexican Village, 1970
The Crisis of Psychoanalysis, 1970
The Anatomy of Human Destructiveness, 1973
May Man Prevail? 1973
To Have or to Be, 1976 (da. "At have eller være")

| http://www.neft.dk/erichfromm.htm