Depression. Psykologi. Maniodepressivitet. Depressiv. Nedtrykthed. Trist. Psykologi. Psykoanalyse.

DEPRESSION © Copyright: Flemming Ravn, lektor, dbl. cand.mag. & M.A. Opdateret 22. dec. 2016 DEPRESSION ER EN AF de ældste lidelser, der kendes, og man kan godt betegne depression som en folkesygdom, fordi den rammer så bredt. Skønt depression er en almindelig sygdom, kan det være ganske alvorligt at have en depression. Men de fleste depressioner går over efter cirka 3/4 år. Et menneske kan være mere eller mindre sårbar over for at få en depression fra fødslen af, men op mod hver femte dansker får på et tidspunkt i deres liv en depression. Årsager I psykologiundervisningen skal vi huske at understrege, at der kan være uhyre mange og individuelle årsager til, at en person udvikler depression, omend der også er visse fællesnævnere, f.eks. følgende: Følelsesmæssig stress eller stress fra arbejdslivet. Også familieproblemer samt svære livsbegivenheder som personligt tab (f.eks. skilsmisse eller dødsfald) kan udløse en depression, hvis en person ikke får den nødvendige hjælp og støtte. Selvdestruktiv adfærd som længerevarende misbrug af alkohol og stoffer kan også fremkalde en depression, Depression kan ligeledes fremkaldes som efterreaktion på hjerneblødning, blodprop og demens. Depression kan også kan opstå på grund af dårlig ernæring gennem lang tid. Man ved, at ubalance i såkaldte "signalstoffer" i hjernen som serotonin kan indvirke negativt på et menneskes stemningsleje. En depression kan derfor opstå på grund af biokemisk ubalance i hjernen uden nødvendigvis at være udsprunget af nogle af de andre mulige årsager, der er nævnt her. Sidst men ikke mindst kan vinterdepression fremkaldes på grund af den beskedne mængde sollys i vinterhalvåret. Grader af depression Depressioner inddeles i lette, moderate og svære depressioner, alt efter hvor alvorlige de er. Det skal pointeres, at mennesker med LETTE depressioner har langt færre af de symptomer, tanker og følelser, som beskrives på denne hjemmeside. De svære depressioner kræver ofte hospitalsindlæggelse og medicinering, blandt andet for at forebygge selvmord. Det er en kendsgerning, at halvdelen af alle selvmord i Denmark bliver begået af mennesker med psykisk lidelse, heraf ikke så få med svær depression. Liste over nogle af de almindeligste symptomer, som kendetegner depression Bemærk, at forskellige mennesker kan have forskellige symptomer, og en depressionsramt behøver ikke at have alle af nedenstående symptomer, men kun nogle af dem. Længerevarende følelse af nedtrykt humør ("nedtrykt stemningsleje") Længerevarende følelse af energiløshed Man har skyldsfølelse og gør sig selvbebrejdelser Opgivenhed og følelse af håbløshed Det kan være svært at tro, at man nogensinde får det bedre igen Koncentrationsproblemer Søvnproblemer Nogle depressive føler, at de befinder sig i en "osteklokke" Af og til forekommer angst og indre uro Mistillid til at livet er værd at leve Problemer med selvværd Manglende selvtillid og gå-på-mod Uoplagthed Nedsat lyst til socialt samvær, manglende udadvendthed Nedsat lyst til erotik og sex ("nedsat libido") Som man kan se, er det at være deprimeret slet ikke det samme som at være trist og ked af det en eftermiddag eller to. Har man en depression er det noget vedvarender over en længere periode, mindst to uger. En depression kan begynde med, at man ikke orker at stå op om morgenen, og at man ikke føler, man har noget at stå op til. Således kan arbejdsløshed eller ensomhed være befordrende for depression, hvis man føler, at man befinder sig i en svær livssituation eller et eksistentielt vakuum. Depression kan også ofte komme til udtryk i en følelse af, at éns liv forekommer én selv indholds- og betydningsløst. Mere om depression Mange depressive lider af tilbagevendende depressioner, dog får cirka hver femte depressive kun sygdommen én gang. Nogle depressive, mellem 5 og 10 % af alle tilfælde, rammes også af perioder med manier (bipolar affektiv lidelse). Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive episoder, mens der ikke er kønsforskel for bipolar affektiv lidelse, hvilket er navnet på det, der tidligere kaldtes maniodepressivitet. Børn og unge kan også få depression, ligesom mange ældre medborgere lider af depression. Faktisk har depression i løbet af de sidste 100 år udviklet sig fra overvejende at være en sygdom hos ældre til også i høj grad at være en sygdom hos yngre og midaldrende. Tilbagefald forekommer ofte hos depressive, men ikke for alle. Ikke sjældent iagttages social isolation som følge heraf. Årsagsforklaringer Psykoanalysens far, Sigmund Freud, pegede på, at depression forårsages af, at den depressive har vendt "ubevidst aggression" imod sig selv (vrede og selvhad), hvilket hæmmer libidoen dvs. livsdriften og lysten til livsudfoldelse. Deroverfor har kognitiv psykologi en helt anden årsagsforklaring: Man fokuserer på de tankemønstre, som depressive mennesker har. Disse tankemønstre er ofte yderst negative, urealistiske, selvbebrejdende og pessimistiske. Lette depressioner kan ofte behandles med samtaler alene inden for rammerne af kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi. I sidstnævnte træner man også klientens adfærd. Kognitiv terapi Nogle depressive beskriver det som om, at de er ved at drukne i angstfyldte tanker, selvbebrejdelser og skyldfølelse. De fleste har stor gavn af samtaler med en psykolog. Mange mennesker, som har haft en depression, bliver helbredt eller næsten helbredt og kan leve et godt liv bagefter. Depression lader sig behandle med godt resultat med samtaleterapi inden for rammerne af kognitiv adfærdsterapi. Her arbejder man både med klientens tanke- og adfærdsmønstre). Således er kognitiv terapi er målrettet mod at registrere og omstrukturere uhensigtsmæssige tanker og lære den depressionsramte at anskue tingene på nye og mere realitiske / hensigtgsmæssige måder. Samtidig kan vedkommende få nogle små opgaver, som vedkommende skal lave derhjemme, og som vil ændre vedkommendes adfærd såvel som tankegang, og dette kan være vigtigt for at få vedkommende ud af depressionen. LÆS MERE om kognitiv psykologi og terapi her. Læs om FORDELE ved VINTERBADNING: Frederik Drosts artikel. Anden behandling - lykkepiller eller ej? Mange mennesker med depression har gavn af medicinering, f.eks. de såkaldte "lykkepiller", som de ofte skal tage en 4-6 uger, førend de begynder at virke. Siden skal patienten måske skal tage disse piller i ét eller to år, førend de så udtrappes af medicinen og kan leve "normalt" igen. Disse piller søger at tilføje hjernen stoffer, som kan rette op på den biokemiske balance, hvis det er den, der er årsag til depressionen. Mange former for medicin har dog bivirkninger, nogle dog færre end andre. Af alternative behandlingsmetoder nævnes ofte tabletter indeholdende perikum. Andre peger på, at sollys i store mængder samt frisk luft (evt. en daglig gåtur ved stranden) samt regelmæssig motion kan hjælpe et menneske med at overvinde hans/hendes depression. I artiklen "Når depressionen rammer" på DR's hjemmeside (9/3/09), kan man læse uddrag af et interview med en kvinde ved navn Anja, som har haft en depression. Artiklen slår fast, at hver femte dansker på et tidspunkt i Livet vil blive ramt af en depression. Anja fortæller i artiklen, at da depressionen ramte, begyndte hun at "blive trist og modløs, blev meget nærtagende og græd uden rigtig at vide hvorfor". Hun havde kun lyst til at sove og aflyste sine aftaler. Men hensyn til sin behandling forklarer hun: "Jeg har fra start af sagt nej til antidepressiv medicin, da jeg ikke kunne overskue bivirkningerne. Men jeg har gået til samtaleterapi, fået zoneterapi og akupunktur, hvilket hjalp mig utrolig meget." Anja er i dag ude af sin depression. Her kan man få hjælp DepressionsForeningen, tlf. 33 12 47 27 Landsforeningen SIND, tlf. 35 24 07 50 Psykiatrifonden, tlf. 39 29 39 09 Denne artikels forfatter har ikke selv haft en depression - jeg bygger på de mange kilder, jeg almindeligvis anvender i min undervisning. Derfor, hvis du har kommentarer eller gode forslag, er du velkommen til at maile mig. På forhånd tak. Må alle levende væsener være lykkelige. Kom snart på besøg her igen.     WWW neft.dk

Kognitiv terapi. Depressiv lidelse. Psykisk velvære. Beck. Seligmann. Psykoterapi. Kognitiv adfærdsterapi.

Sund kost | Slankekur | Kognitiv | Forsvarsmekanismer | Psykologi | Jung | | Humanistisk psykologi | NEFT.dk