Reaktionsmøster. Forsvarsmekanismer. Gruppepsykologi. Normer. Roller. Socialpsykologi.

Definition: HVAD ER "STOCKHOLMSYNDROMET" © Copyright: Flemming Ravn Neft, lektor, cand.mag. et art. Må citeres MED kildeangivelse. Opdateret 25. november 2009 KILDE: Denne artikel bygger bl.a på artiklen "Stockholm-syndromet - Professor Lars Weisæth intervjuet av Gudrun Vinsrygg", fundt på denne norske hjemmeside: http://sinnetshelse.no/artikler/stockholm_syndromet.htm. Selve begrebet "stockholmsyndrom" stammer fra et gidseldrama på Norrmalmstorg i Stockholm. Gidseldramaet opstod i forbindelse med et røveri imod Kreditbanken den 23.-28. august 1973, som løb løbsk. Begrebet, som blev dannet af kriminologen og psykologen Nils Bejerot, refererer til det særegne psykiske fænomen, at ofrene / gidslerne i det pågældende gidseldrama reagerede modsat end forventet. Hvor man kunne forvente, at der blandt gidslerne – som altså blev holdt til fange mod deres egen frie vilje og truet på livet - opstod et had eller emotionelt modsætningsforhold til deres gidseltagere, opstod der i stockholmsyndromet hos gidslerne en sympati for deres gidseltagere, som udviklede sig til en solidaritet, hvor ofrene ligefrem tog bødlernes / vogternes / kidnappernes parti imod myndighederne. Der er også set tilfælde, hvor de tilfangetagne endog hjælper gidseltagerne med at opnå deres mål eller undslippe politiet. Denne ”ulogiske” reaktion kan opstå efter nogen tid, ofte to-tre-fire dage, hvor gidslerne har været udsat for stort psykisk og fysisk pres, og hvor deres bevægelsesfrihed er stærkt begrænset. Måske er der endog trusler om døden. Ud over sympati og solidaritet kan man også tale om, at der opstår en identifikation mellem offer og gerningsmand. Allerede Sigmund Freuds datter, Anna Freud, havde i 1930'erne øje for - og forklarede - denne type reaktion som forsvars-mekanismen ”identifikation med modstanderen”. Læs mere om forsvarsmekanismer og "identifikation med modstanderen" her. I psykoanalytisk forståelse er der tale om en helt eller delvis ubevidst reaktion, hvor individet indoptager træk fra sine omgivelser i sit Jeg. Dette skal hjælpe Jeget med at overleve den angstprovkerende situation ved at personen gør fælles sag med sin angriber – lidt ud fra devisen if you can’t beat them, join them!¨ Ikke blot identifikation kan gidslerne opleve, de kan også ligefrem opleve deres gidseltagere som flinke og fornuftige mennesker – idet de tilsyneladende helt fortrænger eller benægter den farlige situation, de befinder sig i. Ved at blive føjelige kan ofrene måske opnå fordele i den penible situation – og ønsket / håbet om overlevelse er grundlæggende del af fænomenet. I denne pågældende sag fra Kreditbanken i Stockholm vedblev ofrene at forsvare røverne, også efter at den seks dage lange tilfangetagelse var overstået. Lignende reaktionsmåder kendes fra andre tilfælde af kidnapning og gidseltagning rundt om i verden, og begrebet "stockholmsyndrom" anvendes i moderne psykologi verden over. Kom snart på besøg her igen.     WWW neft.dk

Reaktionsmøster. Forsvarsmekanismer. Gruppepsykologi. Normer. Roller. Socialpsykologi.

Sund kost | Kognitiv psykologi & terapi | Psykologi | Carl Gustav Jung | | Humanistisk psykologi | Home