Forsiden/Menu/HOME
STOCKHOLMSSYNDROMET - definition og forklaring. Gruppepsykologi. Gruppedynamik. Gruppeprocesser. Roller. Normer. Socialpsykologi. Sociologi. Reaktionsmønstre. Forsvarsmekanismer. Socialisering. Sociale arenaer. Opdragelse. Kulturel påvirkning. PSYKOLOGI.
Reaktionsmøster. Forsvarsmekanismer. Gruppepsykologi. Normer. Roller. Socialpsykologi.

Definition: HVAD ER "STOCKHOLMSYNDROMET"

© Copyright:
Lektor Flemming Ravn,
dobbelt cand.mag. & M.A.
Må citeres MED kildeangivelse.
Opdateret 28. oktober 2012


KILDE: Denne artikel bygger bl.a på artiklen "Stockholm-syndromet - Professor Lars Weisæth intervjuet av Gudrun Vinsrygg" fra denne norske hjemmeside:
http://sinnetshelse.no/artikler/stockholm_syndromet.htm.


Selve begrebet "stockholmsyndrom" stammer fra et gidseldrama i Sverige. Gidseldramaet, der opstod i forbindelse med et røveri imod Kreditbanken på Norrmalmstorg i Stockholm den 23.-28. august 1973, løb løbsk. Begrebet, som blev dannet af kriminologen og psykologen Nils Bejerot, refererer til det særegne psykiske fænomen, at ofrene / gidslerne i det pågældende gidseldrama reagerede modsat end forventet.

Hvor man kunne forvente, at der blandt gidslerne – som altså blev holdt fanget mod deres egen frie vilje og truet på livet - opstod et had eller i hvert fald et emotionelt modsætningsforhold til deres gidseltagere, opstod der tværtimod i stockholmsyndromet hos gidslerne sympati for og tilknytning til deres gidseltagere, som gradvis udviklede sig til en solidaritet, hvor ofrene ligefrem tog bødlernes / vogternes / kidnappernes parti imod myndighederne under den efterfølgende retssag.

Der er også set tilfælde, hvor de tilfangetagne endog hjælper gidseltagerne med at opnå deres mål eller undslippe politiet.

Denne ”ulogiske” reaktion kan opstå efter nogen tid, ofte to-tre-fire dage, hvor gidslerne har været udsat for stort psykisk og fysisk pres, og hvor deres bevægelsesfrihed er stærkt begrænset. Måske er der endog trusler om døden.

Ud over sympati og solidaritet kan man undertiden tale om, at der opstår en identifikation mellem offer og gerningsmand, hvilket er en almindelig psykologisk reaktion

Allerede psykoanalytikeren Sigmund Freuds datter, Anna Freud, havde i 1930'erne øje for dette fænomen. Hun forklarede denne type reaktion som forsvarsmekanismen ”identifikation med modstanderen”. Læs mere om forsvarsmekanismer og "identifikation med modstanderen" her.

I psykoanalytisk forståelse er der tale om en helt eller delvis UBEVIDST reaktion, hvor individet indoptager træk fra sine omgivelser i sit Jeg. Dette skal hjælpe Jeget med at overleve den angstprovkerende situation ved at personen gør fælles sag med sin angriber – lidt ud fra devisen if you can’t beat them, join them!¨

Ikke blot identifikation kan gidslerne opleve, de kan også ligefrem opleve deres gidseltagere som flinke og fornuftige mennesker – idet de tilsyneladende helt fortrænger eller benægter den farlige situation, de befinder sig i. Ved at blive føjelige kan ofrene måske opnå fordele i den penible situation – og ønsket / håbet om overlevelse er naturligvis en grundlæggende del af fænomenet.

I den pågældende sag fra Kreditbanken i Stockholm vedblev ofrene at forsvare røverne, også efter at den seks dage lange tilfangetagelse var overstået. Lignende reaktionsmåder kendes fra adskillige tilfælde af kidnapning og gidseltagning rundt om i verden, og begrebet "stockholmsyndrom" er et begreb, der nu anvendes i moderne psykologi verden over.

Kom snart på besøg her igen.

 
Google
 
WWW neft.dk


Reaktionsmøster. Forsvarsmekanismer. Gruppepsykologi. Normer. Roller. Socialpsykologi.
Kognitiv psykologi & terapi | Psykologi | Humanistisk psykologi | Home