KRISTENDOMMENS HISTORIE. Vestlig religion. Af lektor Flemming Ravn

Opdateret 09-SEP-2019 (version 6.84) | © Lektor Flemming Ravn, tredobbelt cand.mag.
- med inspiration fra religionsvidenskabsmand, Rasmus Underbjerg Pinnerup

KRISTENDOMMENS
HISTORIE

Verdens største religion

Domkirken i Århus
Gennem tiderne har mennesker i forskellige kulturer konstrueret religioner i form af myter, udviklingen af et præsteskab og forfattelsen af skrifter, der regnes for at være hellige. Dette kan forklare, at der findes så mange forskellige religioner og denominationer - og det kan også forklare, hvorfor der eksisterer så mange forskellige hellige skrifter, der alle gør krav på at fortælle "sandheden".

Kristendommen er også en menneskelig konstruktion - den har udviklet sig over 2000 år. Denne artikel er en gennemgang af kristendommens historie i store træk, herunder en skildring af forskellige kirkeretningers fremkomst, og længere fremme beskrives nogle af disse retninger nærmere. FOLKEKIRKEN er således beskrevet halvvejs nede i dette dokument.

Kristendommen er med sine ca. 2 mia. tilhængere Verdens største religion. Kristendommens tilhængere udgør imidlertid ikke nogen ensartet gruppe. Det er korrekt at sige, at det er en række forskelligartede kirkelige retninger, der tilsammen udgør kristenheden. Kirstenheden er alle de personer, som har eller føler tilknytning til kristendommen.

Et typisk tegn på tilknytning til kristendommen er, at en person er døbt, for med dåben træder man ind i kristenheden i de fleste kristne samfund, således også i Folkekirken. Dåben kan finde sted i alle aldre, men i Folkekirken er det almindeligt, at man døbes, når man er helt lille (0-2 år). Nogle kristne retninger døber kun unge eller voksne, f.eks. praktiserer Baptistkirken voksendåb.

Generelt kan man betegne Danmark som en sekulært samfund. I Danmark har præsterne og kirkerne ikke magt over flertallet af befolkningens dagligdag, eller hvad de må og ikke må. Der har endda været røster fremme om at adskille kirke og stat ligesom i nogle samfund, f.eks. Frankrig. Et sådant drastisk skridt vil naturligvis både have fordele og ulemper.

Trods sekulariseringsprocessen i Danmark, der måske er forløbet over de seneste 100 år, udgør de kristne langt den største religiøse gruppe herhjemme i dag, nemlig ca. 83 % af befolkningen, og ca. 80 % af danskerne er medlem af Folkekirken. Inden for de seneste 10-15 år er antallet af kristne i Danmark faldet med en tre-fire procent, og faldet kan bl.a. relateres til stor indvandring af folk fra ikke-kristne lande.

Selvom færre og færre i Danmark er kristne, og endnu færre kommer regelmæssigt i kirkerne (en undersøgelse har vist, at kun omkring 5 % af danskerne er regelmæssige kirkegængere), så var det stadig for få år siden omkring 90% af dem, som dør, der får en kirkelig begravelse.

Kristendommens oprindelse og grundlag

På en måde kan man sige, at kulturelt og religiøst set baserer kristendommen sig på jødedommen - i hvert fald indgår nogle af jødedommens vigtigste skrifter i form af Det gamle Testamente i kristendommens skriftsgrundlag.

Derudover kommer en særlig etisk troslære, som Jesus ifølge evangelierne forkynte i sin levetid. Ifølge traditionen stammer Jesus fra en troende, jødisk slægt, som boede i Nazareth i landskabet Galilæa i det antike Israel.

Jesu fødselsår kender man ikke præcist, men man ved med næsten 100 %'s sandsynlighed, at Jesus h-a-r levet, og at det er sandsynligt, at han kan være blevet født omkring år 0 (+/- 8 år). Man kender ikke Jesu fødselsdag, men i mange kristne kirker fejrer man mindet om Jesu fødsel i form af Julen. Til gengæld er der langt fra enighed om, hvad Jesus var for en skikkelse, f.eks. om han var Gud søn eller en "mester" eller noget tredie.

Enkelte forskere ønsker at sætte Jesus i forbindelse med en bestemt åndsbevægelse, der var meget aktiv på dén tid, nemlig Dødehavskulten, men det er langt fra sikkert, at Jesus rent faktisk tilhørte denne trosgruppe, hvis medlemmer kaldte sig isiyim på hebraisk - essæere el. essenere på dansk.

CENTRALT I JESU LÆRE står hans betoning af tilliden til Gud samt næstekærligheden. Næstekærlighed er kærlighed til og omsorg for sine medmennesker. Det er formuleret i tros-sætningen: "Du skal elske din næste [egl. din nabo]", og det er et bud, som egentligt er overtaget fra jødedommen, og som Jesus ifølge evangelierne trak frem og fremhævede. Jesus pegede på det meget universelle i betydningen af dette bud: man skal udøve næstekærlighed mod alle, uanset deres baggrund, sociale status, kulturtilhørselsforhold osv.

Optegnelserne over Jesu liv og gerning er (i tiden mellem 30 og 75 år efter hans død) samlet i fire evangelier, som udgør hjørnestenen af Ny Testamente. Disse fire er skrevet af evangelisterne Markus, Johannes, Mattæus og Lukas. Et femte evangelium, Thomas-evangeliet, anerkendes ikke af de store kristne trosretninger.

Til sammen udgør Det gamle og Det ny Testamente den kristne bibel. Disse skrifter er oprindeligt, væsentligst skrevet på hebraisk, aramæisk og græsk - og har i to tusinde år været genstand for megen granskning, oversættelse og tolkning. Forståelsen af og udlægningen af Bibelen, må man sige, varierer fra den ene kirkeretning til den anden, og ikke sjældent fra person til person. Det er en af grundene til, at forskellige kirkeretninger lægger vægt på forskellige vinkler eller emner i deres tolkning. Og det er således også derfor, at de forskellige kirkeretninger udøver deres tro forskelligt.

Generelt set kan man sige, at i centrum for kristendommen står troen på Jesus Kristus af Nazareth - men de forskellige kristne retninger har så tilføjet dimensionen af deres egne kæpheste og dogmer.

I mange kristne trosretninger regner man Jesus for at være Guds søn. I Bibelen er Jesus citeret for at kalde Gud for "min Far, som er i Himmelen". Selv kaldte Jesus sig dog aldrig for Guds søn. Ligeledes er der i nogle af evangelierne beskrevet, at Jesus blev født af en jomfrumor, Maria, der kaldes "ubesmittet". Nogle kristne retninger lægger megen vægt på Jesu jomfrufødsel og ligefrem dyrker hendes ubesmittethed, f.eks. katolicismen, mens andre retninger eller individuelle kristne forstår det med det jomfruelige mere billedligt. Endnu andre tror blot, at det med jomfrueligheden er en myte på linie med andre historiske myter.

Domkirken Notre Dame i Paris
er et af de smukkeste byggerier/kirkerum
inden for katolicismen

Den romersk-katolske Kirke

Katolikkerne udgør langt den største kristne gruppering med ca. 52% af verdens kristne. De ledes centralt af paven og alle hans mænd fra Rom, hvor "pavestolen" står (altså Vatikanet). Katolikker tror, at paven er Peters efterfølger og Kristi stedfortræder på Jorden. I denne egenskab regnes paven for at være "ufejlbarlig" i religiøse og doktrinære spørgsmål. Katolicismen er udbredt fortrinsvis i Sydeuropa, Latinamerika, Afrika og i Fjernøsten. En hjørnesten i denne tro er sakrementerne, dvs. hellige handlinger som eksempelvis dåben og nadveren (kommunionen).

Den katolske kirke synes meget konservativ på visse læremæssige områder, ikke mindst på det seksuelle område, hvor den bl.a. forbyder prævention og abort. Kirken er dog blevet kritiseret for ikke at ville støtte anvendelsen af bl.a. kondomer, således at den hastige udbredelse af AIDS (f.eks. i Afrika) kan bremses.

Endvidere er katolicismen principielt imod skilsmisse, og det katolske præsteskab skal være ugifte og leve i cølibat. I katolicismen anses præsteskabet for "helligt" og spiller en stor rolle for katolikker - såvel under gudstjenesten som i dagligdagen. Der er udbredt helgendyrkelse, herunder en særligt dyrkelse af Den hellige Madonna, altså Maria, Jesu mor. Katolikkerne står fast på det dogme, at Maria var jomfru, dvs. ikke havde haft samleje og blev ikke befrugtet på naturlig vis, skønt hun fødte sin søn, Jesus.

Hvor der er en stærk moral, er der som regel også en stærk dobbeltmoral, og den strenge seksualmoral har imidlertid ikke kunnet forhindre en række uhyrlige sex-skandaler de senere år i den katolske kirke, det vil især sige dens præstestand. Katolske præster må jo ikke gifte sig eller dyrke sex, men overgrebene kan nok ikke forklares med denne kendsgerning alene. I USA har der f.eks. i de senere år været en lang række skandaler, hvor katolske præster har misbrugt deres magt til at have sex med børn. Og efter en del års tøven har Den katolske Kirke måttet indrømme ufejlbarligheden og give erstatning til de krænkede parter. Læs evt. mere her eller her.

Der findes også overgreb mod både børn og voksne i andre kirkesamfund end den katolske - samt uden for trossamfundene.

Der skal også peges på det store sociale arbejde, som den katolske og andre kirkesamfund forestår. F.eks. har den katolske kirke en meget aktiv humanitær nødhjælpsorganisation, der hedder Caritas.

Konservatismen i katolicismen virker bevarende og samlende på denne strengt hierarkisk opbyggede kirke, hvor Paven er den øverste; og katolikker synes som gruppe at forme en meget mere ensartet og samlet tro end protestanter. Kirken har jo da også magt til at ekskommunicere (smide ud) dem, som har anderledes tanker, og det sker i ny og næ. Dog har denne katolske del af kristendommen stor appel til en række moderne mennesker, og dette kombineret med mission i fattige lande kan måske forklare, at Den Romersk-Katolske Kirke vokser, og at den nu omfatter mere end 1,1 milliard på verdensplan. Dog skal det også siges, at evangeliske grupper har missioneret massivt i katolske lande (bl.a. i Sydamerika), og at mange mennesker dér nu regner sig som protestanter og ikke katolikker.

I Europa - måske lige med undtagelse af lande som Polen - har katolicismen ikke så meget politisk magt mere, omend kirken har en stor og virksom lobby i EU, der prøver at trække lovgivningen i en katolsk retning.

Derimod havde katolicismen i Middelalderen uhyre meget mere verdslig magt end i vore dage, og hvor den dengang herskede, accepterede man kun folk, som troede på katolicismens læresætninger, de såkaldte "dogmer". Hvis man troede noget andet (f.eks. at Jorden var rund - Galilei), blev man beskyldt for at være kætter, og kætteri blev straffet med døden.

Særligt grusom var forholdene under det, der kaldtes Den hellige Inkvisitionen, hvor mange mennesker blev tortureret eller myrdet af den katolske kirkes folk eller tvangsdøbt. De katolske torturkamre og torturinstrumenter er berygtede og står ikke tilbage for dem, nazisterne anvendte i deres kz-lejre. Inkvisitionen varede en stor del af Middelalderen og senere, helt fra 1215 til 1870. Romerkirkens tortur og grusomheder under Inkvisitionen er bl.a. skildret i bogen/filmen "Rosens navn" (en filmatisering af Umberto Ecos bog). Måske kan Inkvisitionen betegnes som Den Katolske Kirkes analogi til den muslimske jihad, altså hellig krig, hvor man kæmper med sværdet?

Indtil 1400-tallet havde Den katolske Kirke haft monopol på næsten alt intellektuelt liv Vesteuropa, herunder litteratur, men Guttenbergs grundlæggelse af bogtrykkerkunsten skabte en liberalisering inden for skriftlige publikationer. Reel ytringsfrihed fandtes ikke! Stærk intellektuel kontrol samt korruptionen og det katolske rædselsregime mødte et tilbageslag i form af Reformationen.

Efter Reformationen ophørte Pavens magt herhjemme, og Danmark blev officielt et protestantisk (lutheransk) land. Der skete en omfattende bearbejdning og afskaffelse af mange af de katolske læresætninger og dogmer. Det katolske rædselsregime stoppede, omend protestanterne de første par hundrede år ikke selv var ret meget midlere i deres omgang med folk.

I Danmark tilhører nuomdage cirka 25.000 mennesker (det er en halv procent af beholkningen) Den romersk-katolske Kirke, der har menigheder, skoler og kirker i rigtig mange byer - også i Århus, hvor omtrent 3.000 mennesker med baggrund i 89 forskellige nationaliteter tilhører den katolske menighed samt i København, Hellerup, Ordrup, Vejle, Odense med flere.

Omend Den katolske Kirke endnu kan karakteriseres som konservativ, har også den gennemgået en udvikling og forandring. I dag er der næppe ret mange moderne katolikker, hvis overhovedet nogen, der har ønsker om at trække kirkens standpunkter og dogmer tilbage til sådanne udlægninger og voldsepisoder, som forekom i Middelalderen.

Den katolske Kirke er kommet under angreb i Dan Browns bøger (f.eks. "Da Vinci Mysteriet"), og kirken har forsøgt at tilbagevise Browns påstande. I Danmark viser meningsmålinger, at mange danskere tror på Dan Browns påstande, som bl.a. går ud på, at Jesus var kæreste med Maria Magdalena, og at de to fik et barn, hvilket er helt i modstrid med det trossystem, katolsk teologi konstruerede i tidsregningens første århundreder. På den anden side har videnskaben ikke entydigt kunnet bekræfte Maria- Magdalena-myten.

Katolicismen - såvel som jødedommen og islam med flere - er religioner, hvis udøvere i Danmark tit består af indvandrere eller børn af indvandrere, f.eks. fra Tyskland, Belgien, Polen, arabiske lande osv., hvoraf mange har et andet modersmål end dansk. Disse fremmede religioner er nu mere eller mindre blevet tilpasset til det danske samfund, men deres gudstjenester foregår ofte på dansk i kombination med ét eller flere fremmedsprog. Eksempelvis har Den katolske Kirke et særligt forhold til latin, men katolske gudstjenester i Danmark foregår ud over dansk også på tysk, fransk, engelsk og vietnamesisk. Herhjemme har - trods de nævnte skandaler - den katolske tro tiltrukket en del konvertitter de senere år blandt "rigtige" danskere, og det kan skyldes, at den katolske liturgi synes mere inderlig end Folkekirkens. Dog er et endnu større antal etniske danskere konverteret til islam.

Græsk ikon

Den ortodokse Kirke

De østlige ortodokse udgør ca. 12% af Verdens kristne. De består af en række selvstyrende nationale kirker, der dog anerkender den økumeniske patriark i Konstantinopel - det nutidige Istanbul i Tyrkiet - som formelt overhovede. Den ortodokse og den katolske kirke brød med hinanden af doktrinære og ikke mindst af politiske grunde. Dette brud kom omkring år 1054. I formen minder de to kirker dog temmelig meget om hinanden, og de ortodokse er ligesom katolikkerne meget konservative i deres syn på moral og etik.

De ortodokse grunder deres troslære på syv autoritative kirkemøder, der blev holdt i tidsrummet 300 og 800 evt., og de holder undertiden fælles kirkemøder også i nutiden for at afgøre aktuelle trosspørgsmål. Indimellem kaldes Den ortodokse Kirke også for Østkirken. Østkirken er fortrinsvis udbredt i Østeuropa og Afrika. Særligt kendte er Den Græsk-Ortodokse Kirke og den Russisk-Ordokse Kirke.

Østkirken er berømt for sine særlige billeder med religiøse motiver. Selvom man måske kan sige, at det er svært at vide, hvorledes Jesus egentlig så ud, er der opstået en tradition for at male religiøse portrætter af Jesus, og disse kaldes ikoner. I den ortodokse gudstjeneste indgår afbrænding af røgelse, i dåben smøres der olie på barnet, og i den russisk-ortotokse kirke står man op under hele gudstjenesten.

Der findes flere forskellige ortodokse menigheder i Danmark, og der findes en russisk-ortodoks kirke på Bredgade i København med flotte, traditionelle løgkupler af det pureste guld (som Kreml i Moskva). Med til Den ortodokse Kirke hører samfund af assyrisk kristne (Østens Assyriske Kirke) (dog hører en del af assyrerne under Den katolske Kirke). Der findes assyriske samt græsk-, russisk- og serbisk-ortodokse menigheder i Danmark.

R E F O R M A T I O N E N

Protestanter og protestantisme er en samlebetegnelse for en lang række kristne grupperinger, der brød ud fra den katolske tradition i kølvandet på Reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, igangsat af Luther i Tyskland og senere i Frankrig af Calvin (calvisnisme). Protestanterne er den næststørste kristne gruppering efter katolikkerne og udgør ca. 20% af verdens kristne. (Evangeliske kristne missionerer i mange ikke-europæiske lande og vinder massevis af tilhængere dér).

Den protestantiske Reformation var en teologisk og folkelig strømning, der opstod omkring år i centraleuropæiske lande som Tyskland og Schweiz. Reformationen siges at være begyndt den 31. oktober 1517, da Martin Luther slog sine 95 antikatolske teser op på døren til slotskirken i Wittenberg i Tyskland. I teserne indbød han de lærde til at drøfte den katolske afladspraksis. "At betale aflad" betød, at katolikker skulle betale penge og gøre bodsgerninger for at få syndsforladelse: "Når pengene i kistebunden klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer" - skærsilden er det katolske helvede, hvor man pines. Kunne man virkelig slippe fra at komme i det katolske helvede, Skærsilden, ved at betale penge til kirken (aflad)?

I Frankrig var ca. 10 pct. af befolkningen protestanter - de såkaldte huguenotter - men Reformationen blev stærkt bekæmpet - det kom til veritable religionskrige mellem katolikker og protestanter i årene 1562-1593. Huguenotterne ønskede først at reformere den katolske kirkes tro, men det lykkedes de ikke med. Senere fulgte huguenotterne den lutherske bevægelse, og til sidst calvinismen. Særligt berygtet er den katolske massakre på 2000 protestanter i Paris, der går under navnen Sankt Bartolomæusnatten, som fandt sted den 23. august 1572. Presset på huguenotterne betød, at op mod 1/2 million flygtede.

Danmark (især FREDERICIA) modtog nogle hundreder protestantiske huguenot-flygtninge fra Frankrig. På Vejle-Fredericia-egnen bor endnu en del efterkommere af disse religionsflygtninge. Dem kan man kende på franske efternavne som Fournaise, Le Fèbvre (Lefevre), Dupont, Devantier, Honoré, Deleuran med flere.

Mens Frankrig i dag er overvejende katolsk, er den fransktalende del af Schweiz (egnen omkring Genève) overvejende protestantisk - ligesom store dele af Tyskland, mindre dele af Ungarn (omkring byen Debrecen) samt Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland og Estland.

Anglikansk rosenkrans (til bøn).
Også ENGLAND var en del af Reformationen. Også i dag er Storbritannien overvejende protestantisk, og dér kaldes kirken for Den Anglikanske Kirke. Den blev grundlagt efter at paven i Rom havde ekskommunikeret den engelske konge, Henrik VIII, (altså smidt ham ud), fordi han var blevet skilt og havde giftet sig påny (skilsmisse er principielt forbudt for katolikker). Så erklærede han sig i 1531 som overhoved for sin egen selvstændige, anglikanske kirke. I Skotland findes der ligeledes protestantiske samfund, f.eks. presbyterianere.

USA er også overvejende protestantisk; man taler om de såkaldte WASPs, hvilket betyder White Anglo-Saxon Protestants, som er både en religiøs og sociologisk betegnelse, man bruger i det multietniske og multireligiøse USA. En stor del af WASPs er anglikanere. Generelt er WASPs en af de grupper, der klarer sig bedst socioøkonomisk i USA.

Reformationen i Danmark

Reformationen blev også indført i DANMARK under Hans Tausen, der med udgangspunkt i Viborg, blev hovedkraften i reformations-processen i Danmark, der varede 10-15 år.

Danmark var katolsk fra cirka år 1100 og indtil Reformationen i 1536. Netop i 1536 blev katolicismen forbudt herhjemme af Kongen. Der findes mange forskellige helgener - eksempelvis regner man som et levn fra gammel tid med Skt. Clemens ("den milde") som skytshelgen for Århus (omend man almindeligvis ikke har helgener i protestantismen). I katolicismen er Skt. Clemens de søfarendes helgen.

Nu beskreves ovenover den katolske periode som et voldeligt rædselsregime, men protestanterne var - som det ses nedenunder - ikke selv blidere de første århundreder, idet de ikke sparede på afbrænding af hekse og andre grusomheder, ligesom protestanterne også diskriminerede borgere, som havde en anden tro/holdning.

Fælles for de protestantiske kirkeretninger er opgøret med den katolske kirke, herunder den stadige afvisning af, at paven skulle have nogen særlig autoritet (dvs. paven anses ikke for at være Guds stedfortræder på Jorden) samt afvisningen af, at man bliver frelst på grund af gode gerninger og dette at betale store pengebeløb til kirken ("aflad"). I protestantismen, derimod, er vejen til frelse dette at bekende sin tro og håbe på Guds nåde.

De protestantiske bevægelser fokuserer på Bibelen alene som grundlag for den kristne tro og på troen alene som grundlag for den enkeltes frelse. Som følge af denne lære ophæver man skellet mellem præster og lægfolk; og det står da enhver fri selv at udlægge Bibelen.

PROTESTANTISKE FRIKIRKER: Uden for Folkekirken (der baserer sig på lutheranisme) findes der i Danmark - såvel som i Verden - mange protestantiske retninger, hvoraf calvinismen er en af de ældste. Derudover er der andre protestantiske bevægelser så som Metodistkirken, Baptistkirken,Pinsekirken, Syvende Dags Adventisterne, Den apostolske Kirke, Evangelist med flere. Deres religiøse praksis og tro varierer grundlæggende set ikke overvældende meget fra Folkekirkens, bortset fra at de er meget mere bibeltætte - stærkere troende - og lægger vægt på andre bud end Folkekirken. Det kan f.eks. dreje sig om voksendåb, ernæring, tungetale og seksualitet (man bør være jomfru, når man bliver gift).

Nogle regner også Mormonkriken og Jehovas Vidner med til de protestantiske bevægelser i kristendommen.

Unitarerne og treenighedsdogmet

Vigtigt er det også at nævne den unitariske bevægelse. Dens tilhængere kaldes unitarer (tidligere kaldet arianere efter Oldtidens store gejstelige Arius). Unitarisme har aldrig spillet nogen stor rolle i Danmark, men for eksempel i USA omfatter denne trosretning flere millioner mennesker. Da protestanterne brød med katolikkerne i Middelalderen var også ideen om treenigheden til debat. Med henvisning til at Jesus har aldrig udtalt, og at der ikke i Bibelen står noget om, at den kristne Gud er treenig, valgte unitarerne at forkaste læren om treenigheden. Unitarerne har navn efter det latinske ord unitas, der betyder "enhed" i modsætning til trinitas, der betyder "treenighed".

Treeningheden var ellers blevet konstrueret som teologisk dogme (trossætning) i kristendommen ved et kirkemøde i året 381, ikke som følge af en åbenbaring, men i kølvandet på årlange og hæftige diskussioner om ideologi og teologi i de tre århundreder efter Jesu fødsel. Hvordan skulle man opfatte Jesu status? Ingen af teologerne tvivlede på at han havde levet, men var han guddommelig? Med indførelsen af treenighedsdogmet blev Jesus ikke indplaceret som en slags underordnet "undergud" under Gud Selv, men som en Guds søn, der regnes for at være sidestillet med Gud ("Sønnen er ét med Faderen"). Som nævnt har unitarerne udelukket treenighedsdogmet fra deres tro, men så godt som alle de andre protestantiske retinger har bibeholdt det, også Den danske Folkekirke.

F O L K E K I R K E N
og den luthersk-evangeliske tro i DK

Den smukke Messiaskirken i Maglegårds Sogn, Charlottenlund-Hellerup.
Lutheranere er en protestantisk kirkelig retning, der udsprang af Luthers lære og efterfølgende Reformationen. Lutheranismen blev hurtigt antaget som statsreligion i mange nordtyske stater samt i Danmark, Norge, Sverige, Finland samt Island, Grønland og Færøerne, hvor den stadig har denne rolle. Samlet udgør den kun ca. 3% af verdens kristne, men i de skandinaviske lande og i Estland er den næsten enerådende, idet hen imod 90% af disse landes befolkninger tilhører de lutheranske statskirker. Der findes også en del lutheranere i USA og enkelte andre lande.

Danmark blev lutheransk ved Reformationen i 1536.

På samme tidspunkt forbød Kongen al form for katolicisme, og de katolske kirker og præster blev tvunget til at overgå til protestantismen. Danskerne blev dermed forenet i den luthersk-evangeliske Folkekirke. Først mange år senere er der begyndt at komme katolske menigheder igen herhjemme.

Martin Luther, der dog selv var en streng og intollerant kristen, var en af dem, der ville løsrive kirken fra katolicismens rædselsregime. Han tog f.eks. afstand fra katolikkernes betoning af gerningernes hellighed, f.eks. de syv sakrementer. I katolicismen skulle man betale aflad (en særlig skat til den katolske kirke) for de synder, man skulle bekendte (i énrum) over for præsten ("skrifte"). Til gengæld kunne præsten så give én syndsforladelse, hvilket ikke sjældent kunne vise sig at være nyttigt for en persons velvære og selvrespekt.

For Luther står hvert eneste menneske direkte under Gud - det behøver ingen mellemmand i form af præster eller paver for at leve et passende fromhedsliv i sammenhæng med Gud eller for at formidle syndsforladelse. Individuel tro samt bøn betones. For Luther var troen det centrale og afgørende: man skal bekende sin tro på Jesus Kristus. Et menneskes frelse afhænger i lutherdommen ikke af de gerninger, man gør, eller den aflad, man betaler til kirken - men alene af Guds Nåde. Det er derimod den enkeltes individuelle guds- forhold og TRO, der for lutheranerne er afgørende i forhold til Guds Nåde. På denne måde adskiller lutherdommen sig væsentligt fra katolicismen.

Af hellige ritualer i protestantismen har man i dag f.eks. dåben, konfirmationen og brylluppet. I Folkekirken døbes man ligesom hos de ortodoske kristne og katolikkerne som spæd; hvorimod enkelte andre protestantiske retninger praktiserer voksendåb, f.eks baptisterne, i Den apostolske Kirke og i Pinsevækkelsen.

Ordrup Kirke, Charlottenlund

Ordrup Kirke i Charlottenlund (t.v.) og Vor Frelser Kirke i Vejle (t.h.).
ORGANISATORISK

Organisatorisk er Folkekirken i Danmark opdelt i 10 stifter, som hver især ledes af en biskop. De 10 stifter er:

Ålborg Stift

Viborg Stift

Århus Stift

Ribe Stift

Haderslev Stift

Fyens Stift (gammeldags stavemåde)

Helsingørs Stift

Københavns Stift

Roskilde Stift

Lolland-Falster Stift

I hvert af stifternes hovedbyer ligger der en domkirke. På billedet allerøverst på siden ses Århus Domkirke. Bygningen heraf påbegyndtes omkring år 1200, og dermed er Århus Domkirke en af de ældste kirker i Danmark.

Etniske danskere udgør hovedparten af medlemmerne i Folkekirken. Som nævnt er kristendommen langt den største religion i Danmark og omfatter ca. 82 % af befolkningen. Inden for de seneste 20 år er antallet af folkekirkemedlemmer faldet med 3-4 %, og faldet kan bl.a. relateres til indvandring af mennesker fra ikke-kristne lande. Hovedstads-området er det sted i Danmark, hvor den færreste procentdel af befolkningen er medlem af Folkekirken.

Skønt der ikke er så mange regelmæssige kirkegængere i Danmark, er kirkerne dog som oftest fulde til højtider så som Påske og Jul. En undersøgelse har vist, at kun omkring 5 % af danskerne er regelmæssige kirkegængere, mens op mod 90 % af dem, som dør, får en kirkelig begravelse. Således spiller kirken alligevel en vis rolle i mange danskeres liv.

Den idyllisk beliggende Hørsholm Kirke.
Grundlæggende religiøse synspunkter øver indflydelse på folks forståelse af moral og etik - samt ikke mindst til vigtige forhold som seksualitet, ægteskab og børneopdragelse. I modsætning til i Den katolske Kirke må præsterne i Folkekirken gifte sig, og skilsmisse er også tilladt i en lutheranske protestantisme, som praktiseres i vore dages Danmark. På andre områder gør forskellige holdninger sig gældende. Folkekirken spænder vidt, ligesom protestantismen generelt, fra en kysk eller afstandstagende holdning til disse emner til en mere liberal og frisindet holdning.

På denne baggrund kan man derfor sige, at Folkekirken er "rummelig" - og således vil den sikkert også gerne selv opfattes. Det vil sige, at der er mange vidt forskellige meninger, der gør sig gældende og kommer til udtryk i kirkedebatten. Det tales af og til om "fløje", som har forskellig observans med hensyn til forståelsen af de bibelske tekster. Og det er vel at mærke tolkningen af tekster, Bibelen, som er blevet forfattet for flere tusinde år siden og i en ganske anden kulturel kontekst, som varierer fra kristelig gruppering til gruppering den dag i dag.

Det enkle og æstetisk-harmoniske interiør i Mølholm Kirke, Vejle.
Fløjene i Folkekirken har forskellige synspunkter og særlige (eller ingen) mærkesager. Én fløj udgøres f.eks. af Indre Mission, som har en meget tekstnær forståelse af Skrifterne, som opfattes som Guds egenhændige ord, samtidig med at Bibelen regnes som selve fundamentet for livsførelse, moral, udsyn og verdensanskuelse.

I gamle dage betragtede højkirkelige positioner, herunder Indre Mission, ting som dans, alkohol, abort, kortspil, onani, homoseksualitet, sex før ægteskabet samt skilsmisse som syndige foreteelser, der burde undgås. Nuomdage er positionen mere åben. Det er da også en kendsgerning, at der i Indre Mission findes mennesker med vidt forskellige opfattelser og levevis, omend der stadig lægges stor vægt på Bibelen som en åbenbaring af Guds ord og guddommelig rettesnor for liv og levned.

Homofobi har altid syntes at udgøre en del af teologien i mange kristne kirkesamfund. Således har de fleste kirkesamfund videreført jødedommens bibelske og ortodokse forbud mod primært mandlig homoseksualitet, ikke mindst på grundlag af kirkefaderen Paulus' tilskyndelser. For Danmarks vedkommende er der dog de senere år sket en opblødning: I 2012 vedtog Folketinget, at bøsser og lesbiske kan vies som ægtefolk i kirkeligt regi i Den danske Folkekirke.

Indimellem diskuteres det blandt politikere, om det af Grundloven bestemte, intime bånd mellem den danske stat og Folkekirken skal ophæves på samme måde som f.eks. den katolske kirke og den franske stat blev adskilt ved en sekulariseringslov i 1905. Dette er stadig til debat i de politiske partier herhjemme.

DÅBEN er sædvanligvis adgangsvejen til at blive medlem af de kristne samfund/kirker. Etniske danskere udgør hovedparten af medlemmerne i Folkekirken. Her optages lille Mikkel på Falster i Folkekirken. Samtidigt navngives endnu unavngivne personer med dåbsceremonien.

Kristendommens historie. Folkekirken. Personlig vækst. Frihed. Ansvar. Eksistens. Opstandelse. Evangelium.