Verdens største religion

Kristendommen har udviklet sig over 2000 år. NEDENFOR ses en skematisk, tidsmæssig fremstilling af forskellige kirkeretningers fremkomst, og længere fremme i teksten beskrives nogle af disse retninger nærmere.

Kristendommen er med sine ca. 2 mia. tilhængere Verdens største religion. Kristendommens tilhængere udgør imidlertid ikke nogen ensartet gruppe. Det er korrekt at sige, at det er en række forskelligartede kirkelige retninger, der tilsammen udgør kristenheden. Kirstenheden er alle de personer, som har eller føler tilknytning til kristendommen.

Et typisk tegn på tilknytning til kristendommen er, at en person er døbt, for med dåben træder man ind i kristenheden i de fleste kristne samfund, således også i Folkekirken. Dåben kan finde sted i alle aldre, men i Folkekirken er det almindeligt, at man døbes, når man er helt lille (0-2 år). Nogle kristne retninger døber kun unge eller voksne, f.eks. praktiserer Baptistkirken voksendåb.

Generelt kan man betegne Danmark som en sekulært samfund. I Danmark har præsterne og Kirken ikke magt over folks dagligdag, eller hvad de må og ikke må. Der har endda været røster fremme om at adskille kirke og stat ligesom i nogle samfund, f.eks. Frankrig. Et sådant drastisk skridt vil naturligvis både have fordele og ulemper.

Trods sekulariseringsprocessen i Danmark, der måske er forløbet over de seneste 100 år, udgør de kristne langt den største religiøse gruppe herhjemme i dag, nemlig ca. 83 % af befolkningen, og ca. 80 % af danskerne er medlem af Folkekirken. Inden for de seneste 10-15 år er antallet af kristne i Danmark faldet med en tre-fire procent, og faldet kan bl.a. relateres til stor indvandring af folk fra ikke-kristne lande.

Selvom færre og færre i Danmark er kristne, og endnu færre kommer regelmæssigt i kirkerne (en undersøgelse har vist, at kun omkring 5 % af danskerne er regelmæssige kirkegængere), så var det stadig for få år siden omkring 90% af dem, som dør, der får en kirkelig begravelse.


Kristendommens oprindelse og grundlag

På en måde kan man sige, at kulturelt og religiøst set baserer kristendommen sig på jødedommen - i hvert fald indgår nogle af jødedommens vigtigste skrifter i form af Det gamle Testamente i kristendommens skriftsgrundlag. Dertil kommer den særlige etiske troslære, som Jesus ifølge evangelierne forkynte i sin levetid. Ifølge traditionen stammer Jesus fra en troende, jødisk slægt, som boede i Nazareth i landskabet Galilæa i det antike Israel.

Jesu fødselsår kender man ikke præcist, men man ved med næsten 100 %'s sandsynlighed, at Jesus h-a-r levet, og at det er sandsynligt, at han kan være blevet født omkring år 0 (+/- 8 år). Man kender ikke Jesu fødselsdag, men i mange kristne kirker fejrer man mindet om Jesu fødsel i form af Julen. Til gengæld er der langt fra enighed om, hvad Jesus var for en skikkelse, f.eks. om han var Gud søn eller en "mester" eller noget tredie.

Enkelte forskere ønsker at sætte Jesus i forbindelse med en bestemt åndsbevægelse, der var meget aktiv på dén tid, nemlig Dødehavskulten, men det er langt fra sikkert, at Jesus rent faktisk tilhørte denne trosgruppe, hvis medlemmer kaldte sig isiyim på hebraisk - essæere el. essenere på dansk.



CENTRALT I JESU LÆRE står hans betoning af tilliden til Gud samt næstekærligheden. Næstekærlighed er kærlighed til og omsorg for sine medmennesker. Det er formuleret i tros-sætningen: "Du skal elske din næste [egl. din nabo]", og det er et bud, som egentligt er overtaget fra jødedommen, og som Jesus ifølge evangelierne trak frem og fremhævede. Jesus pegede på det meget universelle i betydningen af dette bud: man skal udøve næstekærlighed mod alle, uanset deres baggrund, sociale status, kulturtilhørselsforhold osv.

Optegnelserne over Jesu liv og gerning er (mellem 30 og 75 år efter hans død) samlet i fire evan-gelier, som udgør hjørnestenen af Ny Testamente. Disse fire er skrevet af evangelisterne Markus, Johannes, Mattæus og Lukas. (Et femte evangelium, Thomas-evangeliet, anerkendes sædvanligvis ikke af de store kristne trosretninger).

Til sammen udgør Det gamle og Det ny Testamente den kristne bibel. Disse skrifter er oprindeligt, væsentligst skrevet på hebraisk, aramæisk og græsk - og har i to tusinde år været genstand for megen granskning, oversættelse og tolkning. Forståelsen af og udlægningen af Bibelen, må man sige, varierer fra den ene kirkeretning til den anden, og ikke sjældent fra person til person. Det er en af grundene til, at forskellige kirkeretninger lægger vægt på forskellige vinkler eller emner i deres tolkning. Og det er således også derfor, at de forskellige kirkeretninger udøver deres tro forskelligt.

Generelt set kan man sige, at i centrum for kristendommen står troen på Jesus Kristus af Nazareth.

I mange kristne trosretninger regner man Jesus for at være Guds søn. I Bibelen er Jesus citeret for at kalde Gud for "min Far, som er i Himmelen". Selv kaldte Jesus sig dog aldrig for Guds søn. Ligeledes er der i nogle af evangelierne beskrevet, at Jesus blev født af en jomfrumor, Maria, der kaldes "ubesmittet". Nogle kristne retninger lægger megen vægt på Jesu jomfrufødsel og ligefrem dyrker hendes ubesmittethed, f.eks. katolicismen, mens andre retninger eller individuelle kristne forstår det med det jomfruelige mere billedligt. Endnu andre tror blot, at det med jomfrueligheden er en myte på linie med andre historiske myter.

Den romersk-katolske Kirke

Se planche over kirkens udvikling NEDERST på siden.

Katolikkerne udgør langt den største kristne gruppering med ca. 52% af verdens kristne. De ledes centralt af paven og alle hans mænd fra Rom, hvor "pavestolen" står (altså Vatikanet). Katolikker tror, at paven er Peters efterfølger og Kristi stedfortræder på Jorden. I denne egenskab regnes paven for at være "ufejlbarlig" i religiøse og doktrinære spørgsmål. Katolicismen er udbredt fortrinsvis i Sydeuropa, Latinamerika, Afrika og i Fjernøsten. En hjørnesten i denne tro er sakrementerne, dvs. hellige handlinger som eksempelvis dåben og nadveren (kommunionen).

Den katolske kirke synes meget konservativ på visse læremæssige områder, ikke mindst på det seksuelle område, hvor den bl.a. forbyder prævention og abort. Kirken er dog blevet kritiseret for ikke at ville støtte anvendelsen af bl.a. kondomer, således at den hastige udbredelse af AIDS (f.eks. i Afrika) kan bremses.

Endvidere er katolicismen principielt imod skilsmisse, og det katolske præsteskab skal være ugifte og leve i cølibat. I katolicismen anses præsteskabet helligt og spiller en stor rolle for katolikker - såvel under guds­tjenesten som i dagligdagen. Der er udbredt helgen­dyrkelse, herunder en særligt dyrkelse af Den hellige Madonna, altså Maria, Jesu mor, der betragtes for at være jomfru, dvs. hun havde ikke sex og blev ikke befrugtet på naturlig vis skønt hun fødte en søn, Jesus.

Hvor der er en stærk moral, er der som regel også en stræk dobbeltmoral, og den strenge seksualmoral har imidlertid ikke kunnet forhindre en lang række sex-skandaler de senere år inden for den katolske kirke, det vil især sige dens præstestand. Katolske præster må jo ikke gifte sig eller dyrke sex, omend overgrebene nok ikke alene kan forklare med denne kendsgerning. I USA har der f.eks. i de senere år været en lang række skandaler, hvor katolske præster har misbrugt deres magt til at have sex med børn. Og efter en del års tøven har Den katolske Kirke måttet indrømme ufejlbarligheden og give erstatning til de krænkede parter. Læs evt. mere her eller her.

Der findes også overgreb mod både børn og voksne i andre kirkesamfund end den katolske - samt uden for trossamfundene.

Der skal også peges på det store sociale arbejde, som den katolske og andre kirkesamfund forestår. F.eks. har den katolske kirke en meget aktiv humanitær nødhjælpsorganisation, der hedder Caritas.

Konservatismen i katolicismen virker bevarende og samlende på denne strengt hierarkisk opbyggede kirke, hvor Paven er den øverste; og katolik­ker synes som gruppe at forme en meget mere ensartet og samlet tro end protestanter. Kirken har jo da også magt til at ekskommunicere (smide ud) dem, som har anderledes tanker, og det sker i ny og næ. Dog har denne del af kristendommen en stor appel til mange moderne mennesker, og dette kombineret med mission i fattige lande kan måske forklare, at Den Romersk-Katolske Kirke vokser, og at den nu omfatter mere end 1,1 milliard på verdensplan. Dog skal det også siges, at evangeliske grupper har missioneret massivt i katolske lande (bl.a. i Sydamerika), og at mange mennesker dér nu regner sig som protestanter og ikke katolikker.

I Europa - måske lige med undtagelse af lande som Polen - har katolicismen ikke så meget politisk magt mere, omend kirken har en stor og virksom lobby i EU, der prøver at trække lovgivningen i en katolsk retning.

Derimod havde katolicismen i Middelalderen uhyre meget mere verdslig magt end i vore dage, og hvor den dengang herskede, accepterede man kun folk, som troede på katolicismens læresætninger, de såkaldte "dogmer". Hvis man troede noget andet (f.eks. at Jorden var rund - Galilei), blev man beskyldt for at være kætter, og kætteri blev straffet med døden.

Særligt grusom var forholdene under det, der kaldtes Den hellige Inkvisitionen, hvor mange mennesker blev tortureret eller myrdet af den katolske kirkes folk eller tvangsdøbt. Inkvisitionen varede en stor del af Middelalderen og senere, helt fra 1215 til 1870. Den er blandt andet skildret i "I rosens navn" (en filmatisering af Umberto Ecos bog af samme navn). Inkvisitionen kan måske betegnes som Den Katolske Kirkes analogi til den muslimske jihad, altså hellig krig, hvor man kæmper med sværdet?

Indtil 1400-tallet havde Den katolske Kirke haft monopol på næsten alt intellektuelt liv Vesteuropa, herunder litteratur, men Guttenbergs grundlæggelse af bogtrykkerkunsten skabte en liberalisering inden for skriftlige publikationer. Reel ytringsfrihed fandtes ikke! Denne intellektuelle kontrol samt korruptionen og det katolske rædselsregime mødte et tilbageslag i form af Reformationen.

Efter Reforma­tionen ophørte Pavens magt herhjemme, og Danmark blev officielt et protestantisk (lutheransk) land. Der skete en omfattende bearbej­dning og afskaffelse af mange af de katolske læresætninger og dogmer. Det katolske rædselsregime stoppede, omend protestanterne de første par hundrede år ikke selv var ret meget midlere i deres omgang med folk.

I Danmark tilhører nuomdage cirka 25.000 mennesker (det er en halv procent af beholkningen) Den romersk-katolske Kirke, der har menigheder, skoler og kirker i rigtig mange byer - også i Århus, hvor omtrent 3.000 mennesker med baggrund i 89 forskel­lige nationa­liteter tilhører den katolske menighed.

Omend Den katolske Kirke endnu kan karakteriseres som konservativ, har også den gennemgået en udvikling og forandring. I dag er der næppe ret mange moderne katolikker, hvis overhovedet nogen, der har ønsker om at trække kirkens standpunkter og dogmer tilbage til sådanne udlægninger og voldsepisoder, som forekom i Middelalderen.

Den katolske Kirke er kommet under angreb i Dan Browns bøger (f.eks. "Da Vinci Mysteriet"), og kirken har forsøgt at tilbagevise Browns påstande. I Danmark viser meningsmålinger, at mange danskere tror på Dan Browns påstande, som bl.a. går ud på, at Jesus var kæreste med Maria Magdalena, og at de to fik et barn, hvilket er helt i modstrid med det trossystem, som katolikerne opstillede i århundrederne efter vores tidsregning. Og videnskaben har da heller ikke kunne bekræfte denne myte.

I Danmark har den katolske tro tiltrukket en del konvertitter de senere år, og det skyldes bl.a., at den katolske liturgi synes mere inderlig end Folkekirkens.

Græsk ikon

Den ortodokse Kirke

R E F O R M A T I O N E N

Unitarerne og treenighedsdogmet

Folkekirken - og Den luthersk-evangeliske Tro