Opdateret 01-NOV-2012 (version 1.75) | © Lektor Flemming Ravn, cand.mag. et mag.

FRITZ PERLS Grundlægger af gestaltterapien 1908-1970 Frederick "Fritz" Perls (1893-1970) blev født i Berlin. Han blev doktor i medicin i 1926 og begyndte at udvikle gestalt­terapien, allerede mens han boede i Berlin, hvor han arbejdede som psyko­analytiker. Han havde fået det ønske at inkor­porere nye ideer i sine behand­linger ud over Freuds lære. Som jøde forlod han Tysk­land i køl­vandet på nazi­sternes magt­over­tagelse i 1933. Han kom over Østrig til Sydafrika og siden til USA. Indtil da havde han udgivet flere bøger om psykologi, men det var i New York City i 1951, at han - sammen med kollegerne Ralph Hefferline og Paul Goodman og husturen Laura Posner Perls - skrev og udgav værket "The Beginning of Gestalt Therapy". Inspira­tionen hertil kom bl.a. fra en tid­ligere gruppe i 1940'erne bestående af gestalt­psykologer samt var inspireret af visse eksistens­filosoffer (f.eks. Martin Buber). Sammen med sin kone åbnede han et institut i New York for denne nye terapi­form. GESTALTTERAPI ER EN VIGTIG PSYKOTERAPEUTISK RETNING Essensen er meget kort fortalt, at den fokuserer på individets / klientens her-og-nu oplevelse og personlige ansvar(lighed). Gestaltterapien regnes af mange som eksistens­psykologiens vigtigste terapi­form. Det moderne, neuro­tiske menne­ske lever med en masse uafslut­tede, følelses­mæs­sige gestalter (dvs. situationer med stærke følelser, der aldrig er blevet levet ud, og som stadig (bevidst/ubevidst) præger ved­kommendes person­lig­hed og blokerer eller hæmmer hans/hendes evne til at være til stede i nuet og handle utvungent). Det er disse gestalter, der skal "helbredes" eller afsluttes i en terapi, og klienten skal komme til at mærke sig selv og sine egne følelser og behov. IKKE AT VÆRE TIL STEDE I NUET regnes af gestalt­terapeuter som manglende evne til at leve autentisk. Det kan derimod være det samme som at være fremmed­gjort over for sig selv og sine følelser og behov - en tilstand, der yderligere kan forværres ved at leve et vildt fortravlet liv, overdøve sig selv med støj eller bedøve sig selv med rusmidler. Ligeledes regnes angst for at være et symptom på, at en person ikke lader sine følelser være det livets "kompas", som ved­kom­mende burde navigere efter. Målet for gestalt­terapien er at komme frem til sit eget autentiske selv, dvs. den tilstand hvor et menneske er i kontakt med sine EGNE ægte følelser samt er lyd­høre over for ANDRES følelser og frit kan handle derefter. Dette at vælge - og ikke mindst dette at blive bragt til at kunne vælge frit er et kernepunkt i eksistens­filosofien (Camus, Sartre, Kierkegaard med flere) såvel som i gestalt­terapien. I gestaltterapien taler klienten ikke så meget om sine problemer, men får gennem psykodrama mulighed for at LEVE DEM UD. Gennem psykodrama gennemlever klienten traumerne på en aktiv måde og skal også selv "spille" samtlige de personer eller elementer, som er involveret i problema­tikken. Klienten instrueres i at omsætte sine problemer i dialog (direkte tale) og tale i nutid. Gestalt­terapien fokuserer meget på nutiden her & nu, omend neurosen eller problemet kan være grundlagt mange år forinden. Målet er, at vedkommende får lejlighed til at kigge på proble­ma­tikkens forskellige dele og derved inte­grere indre duali­teter (splittelser, modsætnings­forhold) lige nu! GESTALTTERAPIEN ARBEJDER OGSÅ MED DRØMME. Teorien er, at alle en drøms dele afspejler forskellige projektioner af klientens eget Jeg. Vedkommende bliver derfor bedt om at VÆRE alle drømmens elementer og sige "jeg" om dem. Hvis man drømte om en båd, skal man være båden og tale om den i jeg-form. Således "iklæder" man sig drømmens forskellige dele/symboler og oplever dem personligt. På denne måde ønsker gestalt­terapien at bringe vedkommende i kontakt med sine pro­jek­tioner, så vedkommende får mulighed for at "trække dem tilbage", dvs. integrere dem. Sluttelig er det essentielt at sige, at gestalt­terapien er helheds­orienteret (holistisk) - den ønsker at eliminere indre splittelser og skabe et sammenhængende, HELT menneske og gøre vedkommende ansvars­bevidst og fri til at træffe autentiske valg. Med andre ord: hvis vi tør mærke, hvad vi faktisk føler og lever efter vores følelses­mæs­sige behov, har vi selv valgt at tage ansvaret for et autentisk liv. Gestaltterapi er i stor grad beslægtet med humanistisk psykologi, siden 1960'erne har vundet stor tilslutning. Læs mere om humanistisk psykologi. CREDIT - For inspiration til afsnittet om gestaltterapi, en stor tak til lektor, cand.mag. Inger Merete Bech, Langkær Gymnasium, Århus, april 2004.     WWW neft.dk

Frihed. Ansvar. Eksistens. Gestaltterapi. Fritz Perls. Psykisk velvære. Humanistisk psykologi. Psykoterapi.

LINKS: Home | Humanistisk psykologi | Kognitiv psykologi og terapi | Psykologi | Carl Gustav Jung | Sund kost