|
RAVNs Hjemmeside om
RICHARD WAGNER
1813-1883
©
Lektor Flemming Ravn
Opdateret 05-AUG-2012 (ver. 3.14)
| ( Mail mig)
Forord
Denne hjemmeside er lavet af en filolog, som er glad for klassisk musik, og altså ikke af
en person, der kommer fra musikken eller musikvidenskabens verden.
Mine yndlings- komponister tæller også Mozart, Beethoven, Smetana, Liszt, Dvorak, Tschaikovski og ikke mindst
vores egen danske Niels W. Gade.
Jeg ønsker ikke at fremhæve nogen komponist frem for en anden - men forleden vinter syntes jeg, at det
var interessant at studere Wagners livshistorie og lytte til hans musik.
Resultatet blev denne hjemmeside. Det er mit håb, at andre også kan have glæde af den.
Derfor åbnede jeg, december 2004, denne hjemmeside, som er den første danske Wagner-hjemmeside
på nettet.
For nogle mennesker er det odiøst at lytte til Wagner-musik, fordi Wagner var en af Hitlers
yndlingskomponister. Her kan man pege på det faktum, at Hitler var vegetar; men ville
de samme personer alene af denne grund regne det for odiøst at være vegetar i dag?
Ikke desto mindre diskuterer forskere og lægfolk stadig, om
Wagner kan siges at være en skyldig deltager i det historiske forarbejde, der
førte til den særlige politiske udvikling i Tyskland i Hitler-æraen. Meningerne er delte, ligeledes
sympatien og antipatien mod Wagner som person og komponist såvel som mod hans musikalske værker
og hans idéverden.
Levnedsskildring
(REFERENCER - anvendte kilder til denne hjemmeside findes HER!)
Richard Wagner blev født den 22. maj 1813 i Leipzig i Tyskland, ca. 150 km syd-sydvest for Berlin.
Kort tid efter hans fødsel flyttede familien til Dresden, der ligger ca. 150 km sydøst for Leipzig.
Wagners mor, Johanna Rosine, var datter af en bagermester med efternavnet Pätz.
Hos nogle af Wagners biografer hersker der uenighed om, hvem Richard Wagners biologiske far var.
Men sikkert er det, at han enten var søn af politiaktuar Carl Friedrich Wilhelm Wagner,
som døde af tyfus seks måneder efter Richards fødsel - eller af hans mors nye ven, maleren,
skuespilleren og digteren Ludwig Geyer, som hun giftede sig i august 1814, og som førte
Richard ind i teatrets og musikkens verden.
Han var næppe noget dydsmønster med hensyn til underskolens sædvanlige fag. Langt fra.
Derimod var han glad for musik og gik ofte til koncert.
Det blev musikken
Skønt Wagner tidligt havde fattet interesse for filosofi såvel som for litteratur og tidligt
havde et ønske om at blive skuespilforfatter, var det alligvel musik han valgte at studere, da han
i 1831 blev immatrikuleret ved universitetet i Leipzig.
Der er ingen tvivl om, at han havde gode anlæg for musik og for at komponere.
Skønt hans ungdomstid i biografierne ofte betegnes som ganske "vild", var hans kærlighed
til musik så stor, at han ikke forsømte sin lidenskab:
Han studerede værker og dramaer af Goethe, Shakespeare og andre af de klassiske
forfattere. Og han
lærte sig selv at spille på klaver. Wagner var en autodidakt natur: han lærte sig selv noder og
komposition - og begyndte endog at komponere.
Wagner indså tidligt, at han kun havde lyst til at arbejde med sine egne liberetti.
Man kan uden overdrivelse sige, at Wagners selvstændige, entusiastiske tilgang til musikken
vandt en blivende indflydelse på musikkens udvikling i hans samtid.
Således blev han med
sin levende musik, sine storslåede operaopsætninger, hvis helte og heltinder
med deres stærkt kriseprægede plots mytologisk er inspireret af
de germanske kulturers sagn- og idéverden, sine stærke musikalske dramaer og sin
kraftfulde personlighed én af Den romantiske Epokes mest fremtrædende komponister, ja, én
af de mest fremtrædende i musikkens historie i det hele taget.
Wagner var helt klart en foregangsmand og fornyer af klassisk musik. For eksempel udviklede han
ledemotivet som et guidende princip for i sine musikalske dramaer. Disse særlige motiver
afspejledes i særlige melodier eller fragmenter af melodier, der kunne associeres med
værkernes karakterer, hændelser eller temaer.
Wagner skabte udødelige musikalske temaer og karakterer.
Blandt Wagners kendte værker er Tannhäuser,
Niebelungens Ring og Parsifal. En samlet liste over Wagners vigtigste
værker findes nederst på siden.
Richard Wagner var ikke den eneste kunsterisk begavede person i hans familie. Nogle af hans
ældre søstre var operasangerinder og skuespillere.
Illustration: Richard Wagners musik er kendt og afholdt i mange lande.
I 1963 udgaves f.eks. i det nu forgangne Sovjetunionen to frimærker i en miniserie,
der hyldede henholdsvis Wagner og Verdi.
Richard Wagners musik regnes tit for at være pompøs, dramatisk og måske ligefrem grandios.
Dette kan måske forklares ud fra Wagners forkærlighed for den fylde, som en rig mangfoldighed
af samvirkende instrumenter undertiden kan skabe, ikke mindst omkring de dramatiske
klimaks.
Wagner har både en stor opfindsomhed og en stor variation i sine kompositioner.
Værkerne er ikke udelukkende hektiske og bevægelige, der er også et væld af "rolige" og
romantiske passager, der ligger langt fra det pompøse eller hektiske.
Det er sandt at sige, at der tematisk set er en meget stor spændvidde i hans musikalske
værk, der inkluderer stemninger, motiver og temaer fra det stille, beroligende, yndefulde,
over naturelementer (f.eks skove), det mytologiske, det forunderlige og fortryllende
til mange andre typer af stemningsbilleder. Samtidig må man sige, at hans arbejde har en
universalitet, som overskrider dets egen tid og rum - og endnu taler til os i dag, også uden
for Tyskland.
Wagner skrev i alt 13 operaer. Men Wagner var ikke kun komponist og tekstforfatter til operaer.
Han var også forfatter og skrev han et stort antal bøger og artikler - om emner spændende
lige fra musikteori til politiske ideer.
De tidlige værker (1830'erne)
Hans tidlige kompositionsstykker omfatter bl.a. en symfoni og to ouverturer. I 1833 begyndte han
på sin første opera Die Feen (Feerne), bygget over et æventyr af Carlo Gozzi, men dette værk
fik han ikke opført i sin egen levetid. Værket er i nogen grad inspireret af Beethoven og Weber.
Wagner var blevet forelsket i en pige ved navn Wilhelmine Planer (kaldet Minna). Hun arbejdede
i en teatertrup i Magdeburg. Og hende giftede han sig med i 1836. Ægteskabet med Minna varede
i tredive år, indtil Minnas død.
Siden lavede Wagner en anden opera Das Liebesverbot (Elskovsforbudet) bygger over et værk af
Shakespeare. Operaen blev opført én eneste gang - og var en katastrofe! Men man lærer af sine
fejltagelser, og også Wagner, der ikke gik i stå på grund af fiaskoen; snarere fik han
vitaliseret sin fremdrift og skabertrang.
I 18XX blev han udnævnt til musikdirektør ved operaen i Magdeburg, hvor han opsatte sit værk
Das Liebesverbot, og med denne opera vandt han anerkendelse.
Rejsen til Paris
Wagner brugte megen tid på at udforske, hvad tyskhed betød for ham. Med tiden kom
han til at anse sig selv inkarnationen af "alt tysk" og følte sig som foregangsmand
for sine landsmænd.
Richard Wagner anvendte tyskhed som inspirationskilde i sin musikalske digtning, hvori han
ofte bearbejdede og fremdrog tyskkulturelle folkemotiver og symboler, hvoraf en del var af
mytologisk beskaffenhed. Han var også inspireret af fælleseuropæiske forestillinger
og kristne myter, f.eks. gralsmyten i værket Parsifal.
I 1830'erne havde nationalismen vind i sejlene i flere europæiske lande. Også i Tyskland,
der dengang ikke var ét land, men bestod af alliancer af tysksprogede enkeltstater; man
kan måske kalde dem "tyske lande". Sandsynligvis var det først i
Paris, hvortil Wagner rejste i 1839 efter et par år i Riga, at han blev sig sin tyskhed
særligt bevidst.
I Paris havde Wagner håbet på at kunne etablere sig som komponist, men hans økonomi
var ikke ret god, og han måtte arbejde som journalist, for at holde kreditorerne fra døren.
Den finske Wagner-biograf Hannu Salmi beskriver Wagners rejse til Paris
således [oversat af mig fra tysk]:
Som modvægt mod den traumatiske splittelse [i kølvandet på Napoleonskrigene, o.a.]
opstod hos tyskerne drømmen om samling [...]
Pariseropholdet i årene 1839-1842 blev et vendepunkt for Wagner. Han drømte om at erobre
musikkens metropol [som da var Paris, o.a.] - men det faldt anderledes ud: Illusionerne
bristede. Pariserårene ændrede ikke kun Wagners kunstneriske stil; også hans forhold til
tyskhed forandrede sig. Man kan opstille den påstand, at netop på denne tid mødtes kunst og
politik i det wagnerske verdensbillede. Wagners egen kompositionsstil udviklede sig
parallelt med en vågnende national bevidsthed. (Kilde).
Gennembrudsår (1840'erne)
Årene 1837-40 komponerede han operaen Rienzi (Rienzi) (der blev uropført på Hofteatret
i Dresden 1842) med inspiration fra både italiensk og fransk operatradition, nærmere
betegnet Spontini og Meyerbeer. Året efter - men nu i en stil, der var mere uafhængig af
samtidens musikstil i øvrigt - uropførtes sammet sted Der fliegende Holländer
(Den flyvende Hollænder).
Begge blev forholdsvis godt modtaget af publikum og medførte, at Wagner fik gang i sin
musikalske karriere. Han begyndte nu at arbejde som hofoperadirigent i Dresden.
I denne periode skrev han også Tannhäuser (inspireret af et tysk digt fra det 13.
århundrede) og den "romantiske" opera Lohengrin, som begge omhandlede
åndelig såvel som sanselig kærlighed.
Lohengrins fokus på de skjulte, mystiske aspekter ved selve Livet, som man må have tillid
til og nære ærefrygt overfor. Lohengrins naturlige godhed og Elsas livsglæde står i
kontrast til den negative Ortruds manglende tillid, frygt og tvivl. Musikdramaet viser,
at fordi sansernes opfattelsesevne er begrænset, fordrer tillid, at man må vove at
sætte sin lid til noget ukendt eller ikke-synligt, for der er jo så meget vi ikke kan se
eller vide. Narrativerne er omsat i musik med periodisk stærke indslag fra det
orkestrale. Alt i alt meget idealistisk og, ja, heorisk... kort sagt: romantisk.
Encyclopædia Britannica forklarer [oversat af mig fra engelsk]:
Hofoperaledelsen i Dresdens afslag på at opføre Wagners næste opera Lohengrin
havde ikke kunsteriske årsager. Snarere følte de sig fremmedgjort af de
administrative og kunstneriske reformer i Wagners planer. Hans forslag ville
have fjernet hoffets kontrol over operaen og skabt et landsdækkende teater, hvis produktioner
i stedet skulle bestemmes af dramaturger og komponister.
Wagner, som var optaget af ideer om social fornyelse, blev viklet ind i Den tyske Revolution
i 1848-49. Han skrev
en række artikler til fordel for revolutionen [som set med vores dages øjne blot
gjaldt reformer af forfatningen i retning af den slags monarki, vi har i Danmark i dag, o.a.]
og tog 1849 aktivt del i en del af Oprøret i Dresden.
Oprøret mislykkedes, og der blev udsendt arrestordre på Wagner, som flygtede fra
Saksen, først til Weimar hvor vennen og kollegaen, Franz Liszt, hjalp ham. Derpå flygtede han
til Schweiz, og derfor war han ikke var i stand til at overvære uropførelsen af Lohengrin,
som Liszt opførte den 28. august 1850. Lohengrin, som er den sidste af Wagners traditionelle
tyske romantiske operaer, handler om ridderlighed og indeholder et stærkt magisk element.
(Kilde).
I eksil
I de næste femten år komponerede Wagner stort set ikke. Han opholdt sig det meste af tiden i
sit over ti år lange eksil i Schweiz, bl.a. Zürich som han boede i indtil 1858.
I sit eksil forfattede han flere bøger og mange artikler om forskellige emner som
vegetarianisme, hygiejne, racespørgsmål samt om musik, musikteater og kunst i al
almindelighed.
Han blev også involveret i en polemik, som bl.a. omfattede et angreb på komponisten
Meyerbeer. Derudover var han en flittig brevskriver; Wagner skrev mere end 10.000 breve
i sit liv.
I disse eksil-år syslede Wagner med begyndende skitser til fremtidige operaer, der skulle
bygge på nordiske og tyske sagaer.
Antisemit - og dog, eller hvad?
Mannge mennesker i dag anser Wagner for at være en kontroversiel person. I mange år har han
været kædet sammen med begivenheder i Det tredie Rige, fordi fremtrædende nationaalsocialister
var store velyndere af hans musik, og fordi Wagners de facto tyske nationalisme og
antisemitisme gik hånd i hånd med den fremherskende ideologi i den tyske statsmagt og deres
holocaust i årene 1933-1945. Og det er en kendsgerning, at Wagner ofte og gerne luftede sine antisemitiske
anskuelser og også fremsatte dem på skrift.
Wagners mest kontroversielle antisemitiske skrift er nok essayet 'Das Judenthum in der
Musik' fra 1850. Wagner anså jødiske musikere i Tyskland for at være et uønsket
fremmed-element. Han plæderede for jødernes betingelsesløse og fuldstændige assimilation
ind i tysk kultur og levevis, og derved adskilte han sig markant fra den nationaalsocialistiske
racelære, der handler om udryddelse og fordrivelse - og ikke integration.
Mange jødiske oplysningsfilosoffer i Tyskland var også fortalere for assimilation, f.eks.
Moses Mendelssohn.
På trods af sin ideologiske antisemitisme,
havde Wagner ikke desto mindre et stort netværk af jødiske venner og kolleger, som han omgikkes,
heriblandt Hermann Levi, hvem han betroede at dirigere uropførelsen af hans
opera Parsifal.
Nogle har indvendt mod Wagner, at noget af det germansk-mytologiske tankegods, som han har
bygget sine værker op omkring, på visse punkter er sammenfaldende med det, som også
blev promoveret i den nationaalsocialistiske mytologi og kult i Det tredje Rige.
Ifølge Søren Schauser mødte Wagners svigerdatter (sønnen Siegfrieds britiskfødte hustru, Winifred)
Adolf Hitler første gang i 1923. Ved dette møde gjorde de et vældigt indtryk på hinanden.
"Om svigerdatteren og den tyske fører blev forelsket eller ligefrem havde et forhold, finder verden
ikke ud af foreløbig: Deres breve ligger endnu i dag hos et af Winifreds børnebørn, Amélie Lafferentz
- og dér bliver de efter hendes eget udsagn liggende" - men venskabet mellem svigerdatteren og
den tyske fører "har lige siden belastet familien Wagners omdømme," forklarer Søren Schauser i Berlingske
Tidende. (Kilde).
Wagner har dog også enkelte musikalske fans i Staten Israel, men særligt dér er han af historiske
årsager en kontroversiel person. Wagners omdømme, der kædes sammen med nazismen, har således ved flere
lejligheder de senere år forhindret, at Wagner-koncerter har kunnet opføres i Israel, da bl.a.
holocaust-overlevende har protesteret højlydt mod sådanne planer.
Siegfried
Konen Minna døde i 1866 og veninden, Cosima von Bülow (Franz Liszts datter) flyttede ind hos
Wagner. Wagner giftede sig med Cosima i 1870.
I 1865 skabte Wagner operaen Siegfried. Centralt heri står det non-vocale
stykke Siegfried Idyll, som han komponerede specielt til Cosima som en gave til hende
i anledning af hendes fødselsdag. Han opførte det faktisk selv første gang ved at
dirigere idyllen en julemorgen i 1870 uden for Cosimas soveværelse.
Niebelungens Ring
Der Ring des Niebelungen regnes af mange for at være Wagners mest monumentale
og komplekse mesterværk. Wagner arbejdede på det fra 1848 og hele 28 år frem - det trak bl.a. ud,
fordi han indimellem også komponerede på andre værker.
Niebelungs Ring er en såkaldt tetralogi, altså et storværk bestående af fire værker
i alt, der opføres over fire aftener (der rummer mere end 12 timers musik).
Ring-cyklussen indeholder disse fire værker:
Das Rheingold (Rhinguldet), Die Walküre (Valkyrierne), Siegfried (Siegfried)
og Götterdämmerung (Ragnarok).
Disse fire værker blev uropført værk for værk i årene 1869-1876.
Tetralogien handler om den arketypiske konflikt mellem kærlighed på den ene side, og penge og
magt på den anden. Den er bygger op over motiver fra hedenolds nordiske sagaer. Kendtest er
måske valkyrierne i den melodiøse og "blæsende" sats Der Ritt der Walküren (Valkyriernes
Ridt). Ringens stort anlagte drama ender i Götterdämmerung med, at Valhalla brænder,
og Verden går under.
Opbygningen og de musikalske virkemidler i Niebelungens Ring viser, at Wagners
kompositoriske udtryk i forhold til tidligere værker er modnet og er blevet mere komplekst
Encyclopædia Britannica fortæller [oversat af mig fra engelsk]:
Wagners nye kunstform blev det poetiske drama, som skulle find sit fulde udtryk i det musikale
drama og sættes op i en sammenhængende vocal-symfonisk struktur. Denne sammenvævning skulle
væves af grundlæggende tematiske ideer, som Wagner kaldre 'motiver', men som af hans tilhængere
siden kaldte 'ledemotiver' (jfr. tysk Leitmotive).
Disse skulle fremkomme naturligt som ekspressive vokale fraser, sunget af karaktererne i stykket,
og skulle videreudvikles af orkestret som 'reminiscencer' for at udtrykke stykkets dramatiske
og psykologiske udvikling.
Dette koncept vandt fuldt indpas i Ringen, bortset fra, at ledemotiverne ikke altid fremkom som
vocale ytringer, men ofte blev introduceret af orkestret for at portrættere bestemte
karakterer, emotioner eller begivenheder i dramaet [...]
Indflydelsen fra Schopenhauers teori mht. musikkens overlegenhed i kunsten fik Wagner til at
tippe den ekspressive balance i sit musikalske drama mere i retning af det musikalske:
ledemotiverne ophørte med at være pænt identificérbare i forhold til deres dramatiske kilde,
men fungerede nu med større psykologisk kompleksistet som frie associationer.
(Kilde).
Men Wagner gjorde ikke kun noget ud af det musikalske udtryk. Han forsøgte også at skildre
personernes indre liv med effektfuld overbevisning.
Under en pause fra Niebelungens Ring, komponerede Wagner i München 1868 sin eneste
komiske opera Die Meistersinger von Nürnberg (Mestersangerne fra Nürnberg).
Under arbejdet hermed havde Wagner finansielle vanskeligheder. Bayerns unge konge, Kong Ludwig III,
der var en stor beundrer af Wagners musik, kom ham til undsætning.
Hans midler satte Wagner i stand til at opfylde sin livsdrøm om et forum for "fremtidens
musik".
Wagners livsdrøm
Richard Wagners livsdrøm gik ud på at etablere et forum for Wagner-festspil for ynderne af
hans operaer. Dette festspil blev indivet i 1876 i et operahus i Bayreuth i det sydlige
Tyskland med en opførelse af Niebelungens Ring. Trods forskellige afbrydelser under de to
verdenskrige, fortsætter festspillene i Bayreuth kultagtigt endnu i dag.
Og Operahuset i Bayreuth opfører udelukkende værker af Wagner.
Omslaget til indspilling af Parsifal med
Berliner Philhar-
monikerne, dirigeret af den israelske dirigent Daniel Barenboim.
Wagners sidste store værk Parsifal handler om en ung ridder Parsifals strålende heroiske
bedrifter. Værket bygger på den gamle legende om Den hellige Gral og dens mirakuløse,
helbredende egenskaber. Parsifal-værket udforsker temaer som spiritualitet, kærlighed,
forsagelse og forløsning.
Wagner opfattede selv dette værk som "helligt", og det var hans ønske, at det kun skulle
opføres i Bayreuth. Da copyrighten i 1913 ophørte, kunne man imidlertid ikke længere
forhindre værkets opførelse uden for Bayreuth.
Wagner, der i sin sidste tid var ramt af en hjertelidelse, rejste med sin familie til
Venedig. Mens Richard Wagner opholdt sig i Venedig, Italien, blev han ramt af et
dødeligt hjerteanfald, og Wagner afgik ved døden den 13. februar 1883 i Venedig.
Wagners vigtigste værker
- Die Feen (1833-34, uropført posthumt 1888)
- Das Liebesverbot oder Die Novize von Palermo (1834-36, uropført 1936))
- Rienzi, der Letzte der Tribunen (1837-40, uropført 1842)
- Der fliegende Holländer (1840-41, uropført 1843)
- Tannhäuser und der Sängerkrieg auf Wartburg (1842-45, uropført 1845)
- Lohengrin (1845-48, uropført 1850)
- Niebelungens Ring - i fire afdelinger (1848-1876, uropført 1869-1876):
1) Vorarbend: Das Rheingold
2) Erster Tag: Die Walküre
3) Zweiter Tag: Siegfried
4) Dritter Tag: Götterdämmerung
- Tristan und Isolde (uropført 1865)
- Die Meistersinger von Nurnberg (1868)
- Parsifal (1865-1882, uropført 1882) (KILDE).
Richard Wagner Selskabet, København
Det danske Richard Wagner Selskab, hjemmehørende i København, har nu fået deres eget
flotte websted.
Man kan blive medlem af selskabet og derigennem få adgang til diverse kulturelle ture
(udfluger) og arrangementer.
Besøg Richard Wagner Selskabet.
JEG HAR IKKE personligt noget med selskabet at gøre som sådant, og er ikke selv medlem,
men jeg kan oplyse interesserede om, at
medlemskab koster 225 kr. om året for enkelt-personer, 350 kr. for par.
For nærmere information, henvendelse til formanden:
Leif Nielsen
Baunedammen 38
2605 Brøndby, Danmark
Tlf. (+45) 36 75 59 00
Du kan sende en e-mail til selskabet her.
To danske bøger med Wagner-tema
- Anne-Marie Vedsø Olesen: “Gudernes tusmørke”, Gyldendal
- Henrik Nebelong: "Richard Wagner, liv, værk, politik", Forlaget Vandkunsten
REFERENCER - anvendte kilder til denne hjemmeside
Links til andre hjemmesider om Wagner
Kom snart på besøg her igen.
|
|
|
|
|
|
|
|