FLNE – INFO om SSO i psykologi (opdateret 21. aug. 2006)

1) At skrive SSO er en proces. Den begynder med, at du finder et emne, som du så indkredser, således at du bliver mere og mere klar over, hvad du gerne vil skrive om. Grunden til at du skal afgrænse dit emner er, at det ikke skal være uoverskueligt for dig at læse og skrive om.

2) VIGTIGT: Hvis du gerne vil skrive i PSYKOLOGI, så send mig en MAIL (flne@tietgen.dk) inden 4. september 2006, kl. 12:00 præcist. Hvis der er mange, der gerne vil skrive, bliver vi nødt til at trække lod. Måske kan en anden psykologilærer træde til. Husk at skrive HOLD-bogstav.

3) Find et emne inden for psykologi, som interesserer dig. Det er dog en dårlig idé direkte at arbejde med patienter, og det er en dårlig idé at bygge opgaven på venner og familie, der har haft psykiske problemer, fordi det kan komme ”for tæt på” Du bestemmer selv emnet - det skal bare ligge inden for psykologifaget.

4) På næste side er der en liste med forslag til mulige emner. Er du i tvivl, om man må skrive om et givent emne, så spørg mig. Når du tilmelder dig, behøver du ikke kende emnet. Det er nok at skrive, at du vil skrive i psykologi.

5) Læs en masse! Du skal selv skaffe materialer. Gå på biblioteket. Spørg bibliotekaren, og lad ham eller hende vejlede dig! Kig i dine bøger, læs i dem, og find ud af, hvilke bøger eller afsnit, du vil anvende.

6) Vi taler/skriver løbende sammen om, hvad din opgave skal handle om og indeholde – men til syvende og sidst er det mig, der skal formulere din opgave. Ud fra din arbejdsproces og dit valg af område / teori / teoretikere – og ud fra vores samtaler – er det mig, der skal formulere de tre spørgsmål til din SSO samt give dig en ukendt case, du skal arbejde med. Det er derfor vigtigt, at du får formidlet over for mig, hvad du gerne vil skrive om, så er vi begge to bedre stillet, når jeg skal skrive selve opgaveformuleringen.

Selve opgaveformuleringen

1) SSO-opgaven i psykologi er opdelt i tre dele med tre spørgsmål:

a) Det første niveau er redegørende, hvor du skal redegøre for de teorier/årsagsforklaringer, du vil anvende i opgaven (= viden).

b) Det andet niveau er analyserende. Her skal du vise, at du har forstået teorien og kan bruge den til at analysere den ukendte case, som du får udleveret sammen med opgaveformuleringen.

c) Det tredje niveau er perspektiverende. Her skal du vise selvstændighed og overblik ved at diskutere teorierne (kritisere/bedømme dem) – og vurdere f.eks. behandlingsformer, samfundsforhold, problematikker.

MULIGE EMNER

· ADHD (DAMP)

· Alkoholisme

· Angst, angstlidelser

· Anoreksi

· Arbejdspsykologi

· Autisme

· Bullimi

· Børn og stress

· Børneopdragelser

· Depression (fx vinterdepression, maniodepressivitet)

· Drømme (Freud el. Jung) ç anbefales dog ikke, da det er svært!

· Fascismens psykologi, nationalsocialisme, Wilhelm Reich med flere

· Fobier, socialangst, agorafobi

· Forsvarsmekanismer (psykoanalyse)

· Freuds psykoanalyse

· Gamle mennesker, pensioneringskrise, alderdomspsykologi

· Gruppepsykologi, gruppedynamik

· Identitet, personlighed, virtuel identitet, narcissistisk samfundskultur

· Idrætspsykologi

· Internettet og børn eller unge

· Krigstraumer, kz-traumer

· Krise, kriser, chok, traume, udviklingskriser (fx midtlivskrisen)

· Ledelse

· Ludomani (spillelidenskab)

· Mental træning, NLP, visualisering

· Mobning

· Narcissisme

· Narkomani, stofmisbrug

· Neuroser (Freud)

· OCD, tvangstanker og -handlinger

· Omsorgssvigt

· Ondskab, meningsløs vold, terrorisme, mobning

· Psykopater (”meningsløs vold”)

· Psykoser (fx skizofreni)

· PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder)

· Selvmord

· Selvrealisering, -udvikling (humanistisk psykologi; Jung)

· Selvtillid, selvværd

· Skizofreni

· Social fobi

· Spiseforstyrrelser (fx anoreksi, bulimi, overspisning, slankekure)

· Stress

· Terrorisme; terrorens psykologi

· Unge og medier