UDDRAG til UNDERVISNINGSBRUG. Kilde: Af JENS ARVID HANSEN. JYLLANDS-POSTEN, den 28. marts 2006

 

Sådan husker og tænker du bedre

<…>

Frem til midten af 1980'erne var den generelle opfattelse, at hjernen kun var i udvikling frem man havde passeret puberteten. Herefter indledtes en uundgåelig proces, hvor hukommelsen og indlærings- og opfattelses­evnen blev reduceret.

Michael Merzenich *) og hans kolleger har forsket i hjernens evne til at reparere og reorganisere de neurologiske baner - den såkaldte plasticitet. De hævder, at med den rigtige type mentale træning, kan en 75-årig komme til at tænke og huske lige så klart som en 55-årig.

<…>

"De fleste mennesker tror, at løsningen på aldersrelaterede problemer vil komme fra medicin, stamceller, genetisk manipulation. Jeg tror, at de fleste fordele og de bedste resultater kommer fra at arbejde med hjernen," siger Merzenich

<…>

Nyttige gøremål, der fremmer hjerneaktiviteten

Musik: Lær at spille et instrument eller opfrisk blokfløjte- eller guitar­færdig­hederne. I modsætning til at lytte til musik bidrager udøvelsen til at styrke de neurologiske baner.

Sprog: At lære et nyt sprog stiller blandt andet krav til din lytteevne. Det skulle ifølge Merzenich styrke hjernens funktionalitet.

Jonglere: Forbedrer motorik og evne til at fokusere.

Dans: Dans giver bedre balanceevne, forbedrer hukommelsen og giver i øvrigt en bedre holdning.

Puslespil: Et vanskeligt puslespil med mange brikker tvinger også hjernen til at fokusere.

Bordtennis: Sportsgrenen udfordrer motorikken, samt koncen­tra­tions­evnen.

 

<…>

 

*) Michael Merzenich er professor i neurologi leder af den San Francisco-baserede forskningsinstitution Posit Science.